Kronet Maria med barnet. Ved siden af ses nok en krone, muligvis Kongernes tilbedelse.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1100-1510 (1475-1550 Sengotik og 1080-1175 Romansk). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kronet Maria med barnet. Ved siden af ses nok en krone, muligvis Kongernes tilbedelse.

.

Kalkmalerierne i Fruering Kirke forestiller Jesu barndomshistorie, Kristus/Jesus (Guds søn) og Maria (Jesu moder). Derudover indeholder kalkmalerierne geometriske borter. De ornamentale detaljer viser motivet mæander.

Kalkmalerierne er til en vis grad bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Til en vis grad bevaringsværdig" gælder for både kalkmalerierne i kirkerum og kalkmalerierne over hvælv. Maria med barnet er sandsynligvis del af en større udsmykning, men står nu uden sammenhæng. Resterne efter kalkmalerier over hvælv på korets og skibets nordvægge fortæller, at i det mindste disse vægge må have været udsmykket med kalkmalerier inden hvælvslagningen.

Kalkmalerierne er vurderet som akut behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Akut behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne over hvælv. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne i kirkerum er "Tilstanden tilfredsstillende". Maleriet på korets nordvæg er i en tilfredsstillende bevaringstilstand. Kalkbunden er partielt misfarvet. Maleriet er ikke retoucheret. (Tilstand maj 2007). Over hvælv er bevaret farvespor på korets nordvæg samt på skibets nordvæg. Pudsen på skibets nordvæg sidder meget løs og er i fare for at falde af. Malerier over hvælv vurderes samlet set akut behandlingskrævende. (Tilstand august 2011). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Fruering Kirke fremstår som et langhus, i hvilket indgår langsiderne af et skib og rester af triumfmuren fra en romansk kirke opført i frådsten iblandet enkelte marksten. I 1200-tallet er det oprindelige, smallere kor med apsis blevet erstattet af langhuskoret (der også har haft apsis) i genanvendt frådsten samt munkesten. I samme periode blev skibet forlænget mod vest med ét fag i rå kampesten, der muligvis har rummet en tribune. Skib og kor fik hvælv i slutningen af 1400-tallet, og samtidig blev triumfbuen udvidet. Ligeledes senmiddelalderligt er vesttårnet, der er opført i munkesten på kampestenssyld samt våbenhuset på skibets sydside, der er opført i munkesten, men med gavlen ommuret i gule sten i 1700-tallet.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Skanderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links