Tronende Gud.

.

Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib. Malerierne er dateret til 1564-1564 (1550-1630 Renæssance). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Dommedag.
.

Jesus og samaritanerinden.

.

Kalkmalerierne i Hørve Kirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, Kristi lidelse, død og opstandelse, Jesu voksenliv og Dommedag. Malerierne viser Gud (Vor Herre), Kristus/Jesus (Guds søn), Jørgen (Helgen, ridder), Helligånden, dyr, indskrifter, våbenskjolde, fabelvæsener og fantasivæsener, engle, djævle og kampscener. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, rankeslyngornamenter, andre ornamenter, geometriske borter og planteornamentik borter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk og stilistisk), cirkel, firkant, rombe og trekant, ranke og blad, stjerne og vase og buket.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. En fin dateret efterreformatorisk udmaling med flere ikonografisk interessante hoved- og biscener. Eksempelvis de uidentificerede halvfigurer i kappernes toppe.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. I østkappens søndre flig ses nedbrudt farvelag i Korsbæringsscenen, men skaderne skønnes ikke at være aktive. I den nordre kappe er der i et mindre område aktive synlige skader i form af afskalning af farvelag, som kan skyldes salte. Skaderne bør kontrolleres. Nordvæggen har flere steder løs puds og partielt løse kalklag. Flere af pudsskaderne er opstået i og langs ældre reparationer. Her bør der ske en nærmere undersøgelse og sikring af maleriet. Nordvæggens maleri er tilsmudset i højere grad end hvælvets, hvilket formentlig skyldes radiatorer placeret på væggen under maleriet. Snavs har afsat sig i tykke lag på væggens ujævnheder. Æstetisk skæmmes malerierne af mange misfarvninger af reparationer og retoucheringer. Mest fremtrædende ses misfarvningerne i maleriet på nordvæggen.

Kirken

Hørve Kirke fremstår som et langhus, hvis vestre halvdel er romansk og opført i rå og kløvet kamp og er forhøjet og overhvælvet i anden halvdel af 1400-tallet. Langhusets østlige halvdel er opført i 1925 i små teglsten og med samtidige hvælv samt lille sidebygning mod nord, som erstatning for et kor fra o. 1575. Våbenhuset mod syd er formentlig fra begyndelsen af 1400-tallet og opført i kampesten. Vesttårnet fra begyndelsen af 1500-tallet har to nedre stokværk opført i kampesten, mens der er benyttet munkesten foroven. Tårnrummet har samtidigt hvælv.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links