Kalkovne på Rugårdsvej ligger på Rugårdsvej 15 og Birksigvej (på marken) i Syddjurs Kommune. Bygningen er fredet.

Beskrivelse

Kalkværket består af tre periodiske ovne i røde sten og flint, hvidkalkede og med jernbånd omkring skorstenene. Tilbygget findes en eneetages halvtagsbygning tække med pandeplader. De tre ovne er opført i 1920-30'erne. Ovnene blev opført til kalkbrænding, men har i de sidste år af deres funktionstid også været brugt til at brænde flint. Produktionen ophørte i begyndelsen af 1970'erne. Anlægget har siden stået ubenyttet hen, periodevis anvendt til fårestald.

Ovne og bygninger er i dårlig stand som følge af manglende vedligeholdelse, men anlægget er stadig intakt med skorstene, jernbånd og enkelte jernluger ved indfyringsstederne. Ovnene er imidlertid de bedst bevarede af samtlige besigtigede potovne i området.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links