Den 18 ha store ø Kalvø ligger i bunden af Genner Bugt og er forbundet med fastlandet af en vejdæmning. Øen forblev ubebygget frem til 1847, hvor skibsreder Jørgen Bruhn købte den og oprettede et sejlskibsværft. Værftet lukkede i 1870, men værftsarbejderhusene er bevaret. For at sikre offentlighedens adgang til området blev størstedelen af Kalvø i 1974 købt af Miljøministeriet. I 2020 havde øen otte fastboende indbyggere samt nogle få sommerhuse, en lystbådehavn og en lille havn for fritidsfiskere.
Mod syd og vest kantes Kalvø af rørskov og strandeng. Den midterste del af øen kaldes Ørkenen og blev i 1960’erne udnyttet til grusgravning. I dag dækkes den hovedsagelig af et tørt overdrev, som er voksested for planter som vårvikke, gærdekørvel og liden katost. Her finder man også Stenparken med opstillede ledeblokke, som er fundet i grusgrave i Sønderjylland.
Fuglelivet er rigt, og der er iagttaget ca. 135 forskellige arter. De lavvandede områder mod syd og vest fungerer som spisekammer for rastende vandfugle som blishøne, knopsvane, stor skallesluger, grågås og toppet lappedykker, mens fx rørspurv, rørsanger, strandskade og dobbeltbekkasin yngler i rørskoven og på strandengene. Kalvø og de omkringliggende arealer er udlagt som vildtreservat, hvilket bl.a. medfører begrænsninger af sejlads og jagt, ligesom færdsel i rørskovene er forbudt i fuglenes yngletid fra d. 1. april til d. 15. juni.
