Kanalfogedboligen og Gitterdragerdrejebroen, Løgstør

Kanalfogedboligen og Gitterdragerdrejebroen er opført som en del af helhedsplanen for den udgravede kanal mellem Løgstør og Lendrup. Midt i Limfjorden ligger Løgstør Grunde, der tidligere fungerede som en prop i fjorden. Sammen med det generelt lavvandede farvand var fartøjer førhen ofte forhindret i at passere gennem grundene. Der var derfor brug for en omfartsvej og flere gange prøvede man at grave en passage gennem grundene. Dette lykkedes dog først i 1860 ved udgravningen af Frederik VIIs Kanal.

I 1861, efter fem års arbejde, stod kanalen færdig med en længde på 4,4 km, en brede mellem 23 og 28 m og en dybde på 3,1 m. Samtidig opførte man ved Løgstør Gitterdragerdrejebroen, bygget af a/s De Smithske Jernstøberier, og i begge ender af kanalen et svajebassin, hvor skibene kunne lægge til inden de fik tilladelse til gennemsejling. Transporten gennem kanalen foregik ved egen kraft med sejl, damp eller motor, men hvis dette ikke var muligt, kunne skibene blive trukket af heste eller stude, der gik langs kanalen på anlagte trækstier.

Kanalen fik stor betydning for de næste års søtransport og havde allerede den første måned passerede 110 fartøjer. I 1863 indviede man kanalfogedboligen med tilhørende stald ved Løgstør samt Kanalbetjenthusene ved Lendrup. Kanalfogedboligen var indrettet som to hjem, et for kanalfogeden og et for brofogeden, med begge deres familier. Baghuset var indrettet med depot og hestestald. Ved siden af kanalfogedboligen opførtes et lille træskur, som opsynsstue for brofogeden. Allerede 25 år senere begyndte kanalen at være for lille og allerede omkring år 1880 påtænkte man at grave ny passage gennem Løgstør Grunde. Gravemaskinerne var i slutningen af 1890erne bedre end førhen hvilket betød, at man kunne grave en mere holdbar sejlrende, der tilmed var meget dybere end før.

I 1901 åbnede sejlrenden og gjorde Frederik VIIs Kanal overflødig. Tallet for passerende skibe faldt drastisk da den nye sejlrende åbnede. Fra 2491 skibe mellem 1899-90 til kun 138 skibe i 1901-1902. Kanalen blev dog bevaret da man afventede stabiliteten af den nye sejlrende. Frederik VIIs Kanal lukkede endeligt i 1913. Stadig var man dog interesseret i at bevare kanalen, og derfor opførtes to dæmninger for at forhindre tilsanding. I 1935 blev den ene dæmning dog fjernet. I 1994 blev hele anlægget restaureret og i 1995 blev Gitterdragerdrejebroen restaureret. Området omkring kanalen fungerer i dag som rekreativt område, og indgår som en del af Limfjordsmuseet.

Kanalfogedboligen med tilhørende baghus er beliggende på en smal, græsbeklædt tange mellem Frederik VIIs Kanal og Limfjorden. Bygningens facade vender mod kanalen og Gitterdrager-drejebroen, der forbinder tangen med fastlandet. Kanalfogedboligen er en grundmuret, enetages bygning med kamtakkede gavle. Murværket er hvidkalket over en høj pudset, sorttjærret sokkel og er afsluttet af en enkel, muret gesims. På facaden findes en midtrissalit med kamtakket gavl. Taget er et heltag af røde vingetegl, med tre skorstenspiber i rygningen samt i tagfladen støbejernsvinduer og kviste; to brede mod facaden og en mindre mod gården. Omkring gavle, skorstene og kviste findes nyere zinkinddækninger.

I den fremskudte rissalit findes en fyldingsdør med overvindue. Foran døren ses en støbt trappe. På bagsiden findes en revledør med overvindue. Vinduerne er alle ældre korspostvinduer, på nær et enkelt enrammet vindue på bagsiden. Flere vinduer har ældre glas og alt træværk er malet i en støvet blå farve. Baghuset ligger, mod vest, parallelt med kanalfogedboligen. De to bygninger er forbundet af en hvid mur og et blåtmalet stakit. Bygningen er opført som forhuset, i grundmur med muret gesims og kamtakkede gavle og rødt heltag med en stor skorstenspibe i rygningen. Kamtakkerne er markeret af en savsnitsfrise, der også findes under gesimsen på vestsiden. På gårdsiden findes to rundbuede revledør, på sydgavlen en rundbuet, tofløjet port og i nordgavlen en lille rundbuet, tofløjet revleluge i gavltrekanten. Alle bygningens vinduer er ældre, rundbuede og torammede, og har muret sålbænk. Alt træværk er malet i samme blå farve som på kanalfogedboligen.

Indvendigt er kanalfogedboligen indrettet som museum i stuetagen, kontor i tagetagen og opbevaring i kælderen. En ældre trappe forbinder niveauerne. Stortset alle rum har trægulve og ældre fyldingsdøre, gerichter, paneler og vindueskarme. Tagetagen med skrå vægge har flere nye overflader og et nyere køkken. Baghuset er indrettet som forsamlingslokale med pudsede vægge, nyt klinkegulv og bræddeloft med synlige bjælker. Her findes ligeledes et mindre industrikøkken med gipsloft og andre nyere overflader. I gårdrummet mellem de to bygninger ligger et skur og en toiletbygning, begge grundmurede med blå revledøre og tag af rødetegl.

Gitterdragerdrejebroen består af to dele. En tredjedel af broens længde vender mod kanalfogedboligen, og er udført som en fast bro på muret fundament med brostensbelægning og smedejernsrækværk. Resten af broen er udført som en drejebro. Broen hviler på et muret fundament, som er placeret op af bredden mod fastlandet. Den del af broen, der kan dreje har et dæk af brædder over selve konstruktionen af store tandhjul. Gennem en lem i gulvet kan hjulene besigtiges. Rækværket på denne del er udført i støbejernsprofiler, der er placeret i kryds. På hver side af broen stå en duc dalbe, en pæl til blandt andet fortøjning af både.

Den miljømæssige værdi ved Kanalfogedboligen og Gitter-dragerdrejebroen knytter sig til det samlede, særdeles velbevarede, anlæg omkring Frederik VII´s Kanal med baghus som stald, duc dalber, kanalbetjenthusene, den vandfyldte kanal og de græs-beklædte volde med trækstier på begge sider. I landskabet nord for Kanalfogedboligen ligger tillige det lille lodshus, der er blevet flyttet tilbage på sin oprindelige plads. Lodshuset er taktisk placeret, idet lodsen havde et godt udsyn over kanalen, og kunne se de tilkomne skibe. Kanalfogedboligen med baghus ligger unikt placeret på den smalle tange med vand på begge sider. I kontrast til dette åbne rum er gårdrummet, der dannes mellem Kanalfogedboligen og baghuset, et mere privat rum, hvis autentiske miljø med pigstensbelægning, toilet og skur er bevaret.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes og broens tidligere funktion, som kan aflæses i placeringen ved kanalen. Ligeledes er baghusets bevarede bygningsdele som hølem, port og de enkle overflader i det indre med til at danne billedet af den oprindelige stald, hvor man havde heste til udlejning, så man ved deres hjælp kunne trække skibene op og ned af kanalen. Bygningernes udformning med kamtakker, de rundbuede vinduer og lave mure understøtter det samlede udtryk for bygningsmasse langs kanalen, og fastholder områdets historie om kanalens virke i anden halvdel af 1800-tallet. Årstallet, 1863, på nordgavlen fastslår bygningens opførelse. Broens kulturhistoriske værdi knytter sig til maskineriet med store tandhjul, der ikke kun vidner om den tidligere funktion som drejebro, der tilmed fungerer og bruges i dag.

Arkitektonisk fremstår Kanalfogedboligen og baghuset som enkle velproportionerede bygninger med høje, kamtakkede gavle, der arkitektonisk ophøjer bygningernes status og afslutter hvert hus præcist. Den ubrudte tagflade på baghuset er tillige med til at understøtte det enkle udtryk. Værdierne knytter sig tillige til bygningernes ensartede udformning og materialeholdning, der tilsammen skaber et helstøbt anlæg. Udover de mange ligheder, fremstår de to bygninger også forskellige, ved enkelte detaljeringer, der hierarkisk opdeler bygningerne, som eksempel den kamtakkede frontgavl på Kanalfogedboligen, der centraliserer bygningens facade. Baghuset skiller sig ud ved rundbuede åbninger og ved takfriserne, der markerer bygningens mange kanter. Broens arkitektoniske værdi knytter sig til det industrielle og pragmatiske udtryk, samt til det lette rækværk omkring broen, der står i kontrast til de kraftige fundamenter langs bredden. Den faste del af broen med brosten og smedejernsrækværk fremstår som den mest elegant og detaljerede.

Læs videre om

• Hessel, Lovns
• Kanalbetjenthusene ved Lendrup, Malle
• Kanalfogedboligen og Gitterdragerdrejebroen, Løgstør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen