Kandestedvej 307, Hulsig

Bygningen blev opført omkring år 1800, hvor den begyndende sandflugtsdæmpning og klitbeplantning gav bedre mulighed for at dyrke jorden. Oprindeligt var taget tækket med marehalm, men i 1970erne måtte man skifte til strå. Op gennem 1960erne blev der installeret et nyt køkken og badeværelse, og der blev lagt klinker i stuen og i flere værelser.

Den tolængede gård ligger syd for Skageni et område med flere gårde med spredt beliggenhed i det åbne landskab. Grunden skærmes mod vejen af en udhuslænge.

Gården er opdelt i en beboelseslænge mod nord og en staldlænge mod øst. Begge længer er opført i grundmur i én etage. Soklen er sorttjæret, og alle mure er hvidkalkede og afsluttet af en sugfjæl, der på beboelseslængen er hvidmalet og på staldlængen er rødmalet. Staldlængens østside støttes af to skrå stræbepiller. Taget er afvalmet, tækket med strå og afsluttet med mønning, hvori der i beboelseslængen findes en muret skorstenspibe med sokkel og krave. I beboelseslængens nordside findes to blåmalede fyldingsdøre, hvoraf den ene er tofløjet, og i sydsiden ses en havedør med småt opsprossede ruder. Vinduerne er torammede med blå karme og hvide rammer, de har alle murede sålbænke, og flere er placeret under rundbuede stik. I hver af staldlængens gavle findes en bred, rødmalet, tofløjet port med ældre beslag. Vinduerne i staldlængen er hovedsageligt små staldvinduer udført i blåmalet støbejern.

Indvendigt har beboelseslængen bevaret dele af den oprindelige plan; i den vestlige ende værelser, i midten et køkken, bryggers og en stue, og mod øst værelser, et nyere badeværelse og toilet samt adgang til staldlængen. Overfladerne er bevaret i flere rum og udgøres af trægulve, stengulve, bræddelofter med fritliggende bjælker samt vægge, der er delvist bræddebeklædte, delvist pudsede. Mange steder er ældre fyldingsdøre med greb og gerichter. Staldlængen står næsten intakt med båse og høloft samt en stor gennemkørsel, der er åben til kip.

Udhuslængen, der ligger mod nord, er opført som de øvrige længer i hvidkalket grundmur, sortmalet sokkel, rødmalet sugfjæl og afvalmet stråtag. I den vestlige gavltrekant findes en lodret bræddebeklædning med luger, der er rødmalede ligesom bygningens mange ældre, revledøre i sydsiden. Udhusets øvrige åbninger udgøres af et par mindre, blåmalede vinduer.

Udhuset står uopvarmet, opdelt med få og mindre opbevaringsrum, der er åbne til kip. Gulvene er af pigsten eller teglsten.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes solitære placering omgivet af marker. De bevoksede arealer skærmer mod nord, øst og vest, hvilket skabet et privat og intimt haverum mellem beboelseslængen og udhuset. Det åbne land mod syd understøtter bygningens oprindelige funktion som landbrugsgård med tilhørende marker. En brønd i plænen nord for gården og et das mod øst vidner tillige om livet på gården, og medvirker desuden til opfattelsen af et historisk helstøbt og landligt miljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens oprindelige opdeling med beboelse og stald, der stadig tydeligt kan aflæses ved hierarkiet imellem vinduesåbningerne og dørene, der i staldlængen er så brede, at der kan køre en vogn igennem. I sydgavlen ses tillige spor efter yderligere en port.

Kulturhistorien kan tillige aflæses ved længernes delvise opmuring af cementsten, der er støbt på stedet af sand fra den nærliggende strand. Dette er et særligt egnskarakteristisk træk, der tydeligst lader sig aflæse i udhusets mure.

Den velbevarede grundplan og de mange bevarede materialer, afspejler bygningens alder samt rummenes tidligere funktion, herunder bryggerset og køkkenets lille fadebur. Endelig findes kulturhistorisk værdi i bygningens varme kerne omkring skorstenen, hvor der i stuen er tilsluttet en norsk jernovn fra 1760, i køkkenet et ældre jernkomfur og i bryggerset en gruekedel. Staldlængen er usædvanlig intakt med en opmuret grisesti samt en trækonstruktion, der inddeler båse til heste og køer. Hertil kommer de mange kraftige knægte og loftbjælker, der bærer høloftet, samt det ældre teglstensgulv, hvori der findes vandrender. Flere steder ses endvidere trælemme og murede trug, et af disse har direkte forbindelse til en ældre vandpumpe inde i stalden. Ladens gennemgående rum, hvor der er åbent til kip, har værdi i form af den synlige trækonstruktion og gennemkørslen.

Udhusets funktion med værksteder og opbevaring aflæses ved de bevarede stenbelægninger og lugen i vestgavlen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den enkle og stilfærdige fremtræden med den afdæmpede farveholdning og de få gentagede bygningselementer. De to længer sammenbindes, foruden af den ens materialeholdning, af det store ubrudte stråtag, der fremstår yderst levende ved dets bølgende forløb, som følger længernes form. Detaljeringen er nedtonet, og den eneste form for pynt fremgår ved farvesammensætningen, hvor anvendelsen af den røde farve, på flere bygningselementer, samt vinduernes blå karme og hvide rammer, får vinduerne til at fremstå spinkle og lette. I kontrast hertil står de kraftige sålbænke, der understøtter opfattelsen af den massive og kraftige mur sammen med de skrå stræbepiller.

Indvendigt fortsætter den stilfærdige stil med anvendelse af enkle og traditionelle materialer, heraf ældre fyldingsdøre og teglstensgulve samt den faste takt af synlige loftbjælker.

Læs videre om

• Algade 32, Sæby
• Bangsbo
• Sæby Vandmølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen