Kanehøj Mølle
.

Kanehøj Mølle ligger på Kanehøj-Møllevej 53 i Slagelse Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Kanehøj Mølle blev opført i 1881 som kornmølle, året efter at en tidligere stubmølle var brændt på samme sted. Møllen er placeret tæt på Kanehøj, der er Skælskørs gamle rettersted. Møllen er en kornmølle og har været funktionsdygtig siden opførelsen. I 1940 og igen i 1963 blæste hat og vinger ned. Driften med vinger blev indstillet i 1969, og i 1982 blev møllen overtaget af Kanehøj Møllelaug. Møllen kørte med motor indtil 1992, hvor den fik ny omgang og nye vinger. I tilknytning til møllen lå møllergården med bageriet Kanehøj Mølle Brødfabrik, der fungerede indtil 1992. Kanehøj Mølle har i 2015 fået Slagelse Kommunes bygningspræmiering for restaurering af møllen.

Beskrivelse

Kanehøj Mølle ligger ved Kanehøj, nordøst for Skælskør by, i kort afstand fra landevejen mellem Sorø og Skælskør. Møllen er en gallerihollænder med firkantet undermølle i grundmur, galleri i træ med skråstivere, ottekantet overmølle i træ beklædt med spån samt en løgformet hat, der ligeledes er beklædt med savet spån. Både overmølle og hat er sorttjærede. Vingerne har hækværk til sejl og møllen krøjer med vindrose. På nordsiden af møllekroppen er tilbygget et mindre maskinhus. Møllen har ikke haft gennemkørsel, men afsætning og lastning af korn og mel langs den østlige side af møllen, hvor der findes en sliske med forbindelse til hejseværket. Galleriets skråstivere er ved slisken afløst af to stolper og belægningen er af pigsten. Undermøllen har sorttjæret sokkel, gulkalkede mursider med hvidkalkede pilastre og en retkantet hovedgesims under omgangen. Undermøllens vinduer er traditionelle, torammede og trerudede vinduer med hvide rammer og grønne karme. Sålbænkene er murede. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med dobbelt slagliste. Maskinhuset er ligeledes grundmuret og farvesat som undermøllen. Maskinhusets vinduer er traditionelle staldvinduer i støbejern mens taget er ensidigt og belagt med tagpap. Galleriet er nyere, boltet sammen og delvist samlet med gavlaniserede beslag. Overmøllens vinduer er traditionelle, enrammede og opsprossede med grønmalede karme og hvide rammer. Overmøllens døre er traditionelle revledøre. I det indre har møllen bevaret sine lofter med tilhørende, fuldt funktionsdygtigt maskineri i form af hjul, drev, aksler, kværne, valse og sigter. I undermøllen er gulvet støbt og herpå er lagt et plankegulv samt en rende af pigsten langs ydermuren. Døren indtil maskinhuset er en ældre revledør og møllens trapper er ældre og traditionelle ligeløbstrapper. Interiøret er generelt kendetegnet ved en konsekvent brug af træ, dog er der indsat en elmotor til at hejse sække op, og til at drive sigten for at sikre en ensartet produktion. Alle lofternes gulve er nyere, mens lemmenes beslåning er delvis oprindelig. Flere nyere udløb er ført fra broloftet til undermøllen.

Miljømæssig værdi

Vindmøllens miljømæssige værdi knytter sig til den høje, solitære beliggenhed i det åbne landskab nordøst for Skælskør, hvor møllen kan ses på lang afstand.

Kulturhistorisk værdi

Kanehøj Mølles kulturhistoriske værdi knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, der fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. I det ydre viser dette sig i den arkitektoniske grundform, galleriet, vingerne, krøjeværket og vindrosen samt slisken til korn- og melsækkene. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i de fem lofter med det intakte mølleri, der tydeligt viser, hvordan en traditionel vindmølle fungerer. Den kulturhistoriske værdi knytter sig derfor til alle de dele og detaljer, som er nødvendige for det traditionelle mølleri. Maskinhuset vidner desuden om møllens udvikling fra anvendelse af ren vindkraft til motorkraft.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Kanehøj Mølle knytter sig i det ydre til den udpræget funktionsbetingede arkitektur samt til den traditionelle kontrastrige farvesætning i sort, hvid og gul med grønne detaljer. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til forskellen på den grundmurede undermølle, der med sin markante sokkel og kraftige pilastre fremtræder som en solid og karakterfuld base for den mere prunkløse, sekskantede overmølle med den lette spånbeklædning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links