Kanneworffs Hus ligger på Kongens Nytorv 2, hj. af Bredgade og Store Strandstræde i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.
Kanneworffs Hus, København
Bygningshistorie
Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold, som gik langs Gothersgade, og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet opstod Ny-København, og København blev herved omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Amaliegade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade. Bebyggelsen af grunden, hvor Kanneworffs Hus ligger i dag kendes helt tilbage til omkring 1600, hvor grunden endnu lå udenfor Københavns volde. Da den gamle Østerport sløjfes og Ny-København anlægges, afskæres grunden og det hus, der lå på grunden. Nyhavns Kanal udgraves i 1671-73. I 1720 beskrives huset som værende opført i bindingsværk i to etager med otte fag mod Bredgade, fire fag til Kongens Nytorv og tre fag til Store Strandstræde. Huset ombygges omkring 1730, og i 1762 har huset den fagdeling som man kender i dag og beskrives som havende en grundmuret kælder. I 1790 beskrives Kanneworffs Hus som et hus i tre etager med mansardtag. I 1836 køber Uld- og lærredshandler Lars Kanneworff huset og indretter den Kanneworffske forretning. I 1904 udføres en ombygning under ledelse af arkitekt Axel Erhard Petersen, hvor der etableres en ny indgang til bygningen fra Bredgade. De følgende årtier havde forskellige forretninger hjemme i bygningen, men i 1971 blev huset ombygget igen ved arkitekt Bernhard Ingemann, hvor stueetagens vinduer får indfatninger. Allerede i 1972 ombygges huset igen, denne gang ved arkitekt Henning Gravesen, hvor det indrettes til bolig. I 1985 ombygges bygningen atter og denne gang til restaurant i de to nederste etager. Arkitekt Simon Christensen forestod ombygningen. I dag huser Kanneworffs Hus House of Amber, der har forretning i stueetagen og udstilling på beletage og anden sal. Tagetagen kan åbnes til særlig udstillingsformål.
Beskrivelse
Kanneworffs Hus ligger ud til Kongens Nytorv på en tilspidset grund mellem Bredgade, Kongens Nytorv og Store Strandstræde. Bygningens bagvæg ligger op til naboejendommene i Store Strandstræde og Bredgade.Huset er tre fag bredt mod Kongens Nytorv, to fag mod Store Strandstræde og fire fag mod Bredgade. Huset er tre etager højt over en kælder; der er ligeledes indrettet en lejlighed i tagetagen. I midterfaget mod Kongens Nytorv er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med tre trin, og der er nedgang til en kælder i andet fag mod Store Strandstræde. Alle hovedetager, på nær tagetage og kælder, anvendes til erhverv, men de øvrige etager anvendes til opbevaring og særlige udstillingsformål. Facaden er muret og pudset. Over en lav sokkel er underetagen glatpudset op til en glat cordongesims, herover er muren ligeledes glatpudset. Gesimsen under taget er en sparrenkopgesims. Farveholdningen er hvid på murfladerne og hvidkalket gesims. Cordongesims og sokkel er malet grå. Vinduerne i beletagen har fire rammer med fire ruder i overrammerne og otte ruder i underrammerne, anden sals vinduer er torammede med otte ruder i hver ramme. Stueetagen har nyere butiksvinduer opdelt med sprosser i seks ruder. Samtlige vinduer er malet hvide og en stor del af vinduerne er af ældre dato. Indgangsdøren er en nyere, mørkeblå og tofløjet dør med fyldinger. Herover ses et smalt overvindue. Der er endvidere en indgangsdør mod Store Kongensgade, der skjult bag en nyere, lav metaltilbygning, der indføjer sig i indhakket mellem Kanneworffs Hus og naboejendommen i Bredgade. Denne dør er en ældre, grønmalet dør med fyldinger nederst og diagonal opsprosning øverst, samt et dekorativt opsprosset overvindue. Denne indgang har øverst et overstykke med piller og balustre prydet med kugler. Nedgangen til kælderen i Store Strandstræde er dækket af en gråmalet, skråtstillet luge. Kældervinduerne, der er nyere helrudevinduer, er alle skjult af moderne stålgitre. Taget er et mansardtag hængt med sortglaserede vingetegl. I rygningen er en ældre skorstenspibe med sokkel og krave. I mansarden ses tre fladbuede kviste med torammede opsprossede vinduer. I tagfladen mod Store Strandstræde er der endvidere to udluftningshætter. Mod Kongens Nytorv er en større hvidmalet kvist med en segmentfronton øverst. Foran er en lille konsolbåren altan smykket med en løbende hund bort nederst. Altanens gelænder er et ældre smedejernsgelænder med dekorativ udformning. En tofløjet dør med opsprosset glasparti øverst fører ud til altanen. En mindre flagstang er opsat på altanen. I stuen er stueetagen åbnet til et stort butikslokale langs alle tre gader. Bagerst i huset ligger trappen ind mod bagvæggen. Herfra er der adgang til alle etager. Beletagen, første sal, har tre stuer placeret langs de tre gader omkring det centrale trapperum. Tagetagen har ligeledes en lignende rumfordeling og udgang til altanen. En ældre ligeløbstrappe fører til hanebåndsloftet, der anvendes til opbevaring. Taget er understrøget og tagkonstruktionen er synlig. Kælderen har en enkel og nyere materialeholdning med pudsede vægge og pladebeklædte lofter. Trappen er en toløbstrappe omkring et trekantet durchsicht. Trappen har indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og slanke, kantede balustre med buemotiver imellem og en håndliste af mahogni. Der er pudset under løbene. Trin og reposer er tæppebeklædte. Trappen stammer fra en ombygning omkring 1790. På beletagen er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, og der er brystningspaneler på de øvrige vægge. Væggene over panelerne er pudsede. På anden sal har væggene udelukkende brystningspaneler både på ydervægge og på skillevægge. Stue- og tagetagen fremtræder med nyere overflader, herunder panelbeklædte vægge, skråvægge og lofter. På beletage og anden sal er der både ældre paneler, og paneler der er udført efter ældre forlæg. Der er pudsede lofter i stuerne, mens der er pladebeklædte lofter med spots i loftet til badeværelset. Der er enkle profilerede loftgesimser i stuerne i beletage og på anden sal. Vinduerne har poste med flad forkant og karnis på hjørnerne, karmene er primært ældre, mens der er en del nyere rammer med tilhørende nyere beslåning. På anden sal er der en ældre tofløjet dør med tre fyldinger fra trappen ind til stuen mod Kongens Nytorv. Den har dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Indfatningerne er samtidige. Størstedelen af dørene i hele huset er nyere fyldingsdøre lavet i kopi efter ældre forlæg, hvoraf de enfløjede døre har to fyldinger. Beslåningen er moderne, og der er tre hængsler på hver fløj. Gulvene er fornyede, og primært udført i en mørk, ædel træsort.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Kanneworffs Hus knytter sig til bygningens beliggenhed hvor de to gader, Bredgade og Store Strandstræde, munder ud i Kongens Nytorv. Grundens tilspidsede form har været afgørende for husets udformning med tre gadefacader, sådan at det i dag, trods sin beskedne størrelse, udgør et iøjnefaldende og værdifuldt element i bebyggelsen omkring Kongens Nytorv. Med sin særegne kombination af klassicistiske og senbarokke træk er bygningen en vigtig del i rækken af primært større ejendomme i en bygningsmasse, præget af både klassicismen og den senere historicisme. Kanneworffs Hus er således en vigtig repræsentant for kvarterets grundlæggende karakter, især med betoningen af visse monumentalitetskrav til forhusenes formsprog og udtryk, hvor ejendommen er med til at opretholde det historiske københavnermiljø på den prominente adresse.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Kanneworffs Hus knytter sig til bygningen med facader mod Kongens Nytorv, Bredgade og Store Strandstræde, der repræsenterer et byhus, hvis oprindelse går tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, før udvidelsen af Københavns Vold. Dog afspejler bygningens udformning i dag de ombygninger, der skete i midten af 1700-tallet, hvor huset blev grundmuret og havde fået det karakteristiske mansardtag. Oprindelsen i 1600-tallet ses i dag i husets særegne form, der er præget af grundens form. Årsagen til grundens form rækker tilbage til tiden, hvor Københavns Volde blev udvidet, og hvor også gadenettet blev rettet ud og rationaliseret. Ved anlæggelsen af det nye gadenet blev grunden, hvorpå Kanneworffs Hus nu ligger, beskåret, hvorved grundens nuværende form opstod. Bygningens udtryk bærer dog særligt præg af den senbarokke byggestil i midten af 1700-tallet, hvor særligt mansardtaget, kvisten med segmentfronton samt de småsprossede vinduer er eksempler herpå. Endelig knytter der sig også kulturhistorisk værdi de to indgangspartier, hvoraf den mod Kongens Nytorv er den ældste, mens den mod Bredgade blev oprettet omkring 1905. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med de gadevendte stuer omkring trappen, hvoraf trappen fra beletagen og op til tagetagen stammer fra omkring 1790. Den afspejler i kraft af de spinkle og fint udformede balustre og håndlisten af ædeltræ klassicismen, der var den herskende stilart på dette tidspunkt. Den kulturhistoriske værdi ved trappen og trapperummet, knytter sig også til den raffinerede udformning, der understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der mødte den, der trådte ind i bygningen. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede ældre bygningsdele herunder den tofløjede dør med tilhørende gerichter på anden sal.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Kanneworffs Hus knytter sig i det ydre til bygningens særegene udtryk, der kombinerer klassicismens formsprog med senbarokke elementer, hvilket gør bygningen til et sjældent indslag i det Københavnske gadebillede. Hjørnehusets udformning med velkomponerede facader mod torvet og begge gader giver sammen med mansardtaget af sortglaserede tegl bygningen en særegen og krystallinsk form. Kanneworffs Hus udgør trods sin beskedne størrelse et fremtrædende element i gadebilledet. Øverst samles bygningen af det høje mansardtag, der giver bygningen både elegance og tyngde. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særdeleshed til stuerne i beletagen og på anden sal, hvor panelering og de ældre fyldingsdøre formidler klassicismens elegance. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til trapperummet, hvor de elegant svungne trappeløb, de spinkle og udførte drejede balustre, får trapperummet til at fremstå særdeles formfuldendt.
