Karel van Manders Gård, København

Østergade 15 blev benævnt Karel van Manders Gård efter én af ejendommens beboere kunstmaleren Karel van Mander (1609-1670), der beboede huset i en kort årrække. Karel Van Mander var hollandsk maler og lavede flere portrætter af Christian 4., Frederik 3. og Sophie Amalie. Desuden malede han allegoriske billeder, genre- og historiebilleder og udførte festdekorationer. I Østergade 15 havde Karel van Mander sin private kunstsamling. Forhuset mod Østergade 15 er opført i sidste halvdel af 1600-tallet. Indtil 1918 stod bygningen som et toetagers hus, men kunsthandlerne Ole Haslund og Svend Heyman lod i årene 1918-1919 arkitekten H. P. Jacobsen (1877-1943) forhøje huset til sine nuværende tre etager. De to sidehuse samt tværhuset er ligeledes fra sidste halvdel af 1600-tallet opført i to etager og forhøjet til tre etager i 1918. Arkitekten H.P. Jacobsen var knyttet til det københavnske erhvervsliv og opført flere store byggerier, herunder Illum og porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl. Hans værker er ofte karakteriseret ved en pyntet klassicisme med inspiration fra barokken. Der findes ikke større beskrivelser af forhusene mod Lille Kongensgade 16, dog er en del af forhusene opført i årene 1877-1878 for frøkenerne Feyerschau og organist de Meza. I dag fremstår Karel van Manders Gård med dele af et barokinteriør med overordentligt velbevarede elementer, mens en stor del af ejendommens ældre planløsning er opløst og fremstår sammensat og ombygget.

Ejendommen anvendes til erhverv med butikker i stueetagen samt på første sal mod Østergade og kontorlokaler i tagetagen samt i sidehusene og tværhuset. De to forhuse mod Lille Kongensgade anvendes i stueetagen dels til butik, dels til natklub. Natklubben er også beliggende i de to forhuses første sal. Anden sal samt tagetagen i de to forhuse mod Lille Kongensgade anvendes til kontorlokaler. Karakteristisk for den samlede ejendom er, at den fremstår meget sammenbygget i det indre såvel som i det ydre. Tagetagen, som fremstår sammenbygget på tværs af alle bygningerne, beskrives for sig selv.

Østergade 15: Forhuset til Østergade 15 er opført i grundmur i tre etager med en glatpudset facade i 10 fag over en lav gråpudset sokkel. Facaden afsluttes af en kraftig, toleddet gesims. Over de fire midterste fag afsluttes bygningen af en lav trekantsfrontispice. Taget er et rødt, teglhængt heltag med skorstenspiber i rygningen, og i tagfladen mod gaden og gården ses i alt syv nyere kviste. Facaden fremstår glatpudset og hvidmalet med hvide detaljer, mens gårdsiden er glatpudset og gulmalet. Mod gaden betjener tre butiksindgange stueetagen, som er indrettet til butikslokaler. Indgangen til den øverste etage samt tagetagen sker fra naboejendommens trapperum. Facadens vindues- og døråbninger i den nederste etage er alle fladbuede åbninger, hvoraf de fire sydvendte åbninger er bredere end de fire nordvendte. Åbningerne er smykket med profilerede indfatninger. De tre indgangsdøre er nyere glasdøre med foranliggende granittrapper. Vinduerne i hovedetagerne er ældre og traditionelt udførte, firerammede vinduer med retkantet overside og fire- og seks- og ottedelte rammer med en muret og pudset sålbænk, mens stueetagens vinduer er butiksvinduer. I trekantsfrontispicen er et lille rundt vindue. Facadens vinduer er alle hvidmalede i hovedetagerne, mens en del af butiksvinduerne fremstår med sort ramme. Mod gården er murplanet pudset og malet i en gul farve med en enkel, toleddet tagfodsgesims under taget. Fra gårdsiden er tillige en nyere, stor, grundmuret tilbygning i to etager med ensidig taghældning. Gårdsidens vinduer fremstår i hovedetagerne mange steder blændede, og enkelte steder er der isat nyere etrammede, rødmalede vinduer. Forhuset mod Østergade er i hele stueetagen indrettet til tre butikslokaler. Den østvendte butik har et nyere vindfang, to gadevendte rum samt et gårdvendt rum med udgang til sidehusets hovedtrapperum. Butikslokalet har nyere og ældre overflader samt bygningsdele og -detaljer, der er nyere døre og bræddegulve, pudsede vægge og vægge med lysnings- og brystningspaneler, pudsede lofter med stukkatur. Den midterste butik omfatter stueetagen, hele forhusets første sal samt lager i kælderen. Stueetagen er karakteriseret ved en nyere planløsning med et stort gadevendt rum med nyere overflader, herunder flisegulve, nedhængte lofter samt nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere døre samt en nyere trappe placeret i den gårdvendte tilbygning førende til forhusets første sal. Førstesalen har en velbevaret planløsning med tre store gadevendte repræsentative stuer en suite med døråbninger enfilade. Der er både nyere og ældre overflader, herunder nyere tæppebelagte gulve og parketgulve, ældre og traditionelt udførte pudsede vægge med listebeslåning over brystningspaneler, vinduesvægge med lysnings- hel- og brystningspaneler, rigt udsmykkede barokke stuklofter samt stukdekorerede kaminnicher. Endvidere ses vinduer med håndsmedede stormkroge og anverfere, der er ældre døråbninger, men med afmonterede døre. Kælderen har nyere overflader med flisegulve, pudsede vægge og lofter samt nyere bygningsdele og -detaljer, herunder trapper og døre. Butikslokalet mod vest er sammenbygget med det vestvendte sidehus. Planløsningen er her nyere, ligesom overfladerne med støbte-, parket- og flisegulve, nedhængte pladelofter samt nyere skillevægge og nyere bygningsdele og -detaljer, herunder døre, vinduer og trapper. Kælderen under forhuset mod Lille Kongensgade er indrettet med køkken, depot og toilet.

Det østvendte sidehus: Det med forhuset sammenbyggede sidehus er opført i grundmur i tre etager i syv fag med rødt, teglhængt heltag med skorstenspiber og nyere kviste. Sidehuset er glatpudset og gulmalet med murankre og afsluttes mod tagfoden af en kraftig, enkel toleddet gesims. Indgangsdøren til sidehusets hovedtrapperum er placeret i det yderste fag, hvor forhuset møder sidehuset. Indgangen til hovedtrapperummet er en nyere, tofløjet fyldingsdør med øvre glaspartier og en foranliggende granittrappe. I det modstående yderste fag er en nyere fyldingsdør med overvindue og en foranliggende granittrappe. Der er to kældernedgange med nyere kælderdør. Sidehusets vinduer i hovedetagerne er overvejende ældre, barokke firerammede krydspostvinduer med seksdelte rammer og nyere, traditionelt udførte vinduer, mens kældervinduerne er nyere termovinduer. Alle døre og vinduer er rødmalede. Karakteristisk for det østvendte sidehus, der er sammenbygget med forhuset, er de to velbevarede trapperum, der udgøres af hovedtrappen og bagtrappen. Det gårdvendte hovedtrapperum indeholder en yderst velbevaret barok fireløbstrappe med profilerede dokkebalustre, indstemte trin og en håndliste af træ. Trappen er malet i en lys grå farve med sortmalet håndliste i træ. I midten af trappen er en firkantet durchsicht. Under løbene er profilerede blændinger. Trapperepos og trin er beklædt med en lys linoleum. Trappereposerne betjener på hver etage forhusets og sidehusets lejligheder. Bagtrappen udgøres af en ældre barok toløbstrappe med indstemte trin, ovale balustre, en træhåndliste og rundede mæglere. Reposerne er dels i nyere parket, dels malede, og trinene er malede. Indgangsdørene til lejlighederne er dels ældre brede, barokke fyldingsdøre med kraftige gerichter, indstukne hængsler, låsetøj samt messinggreb, dels nyere plade- og fyldingsdøre. Vinduerne mod gården er ældre, barokke firerammede krydspostvinduer med seksdelte rammer og kraftige rundposte samt håndsmedede stormkroge og anverfere. Sidehuset er indrettet med erhverv på alle etagerne og er, bortset fra de velbevarede trapperum, overvejende karakteriseret ved en nyere planløsning med nyere materialer samt bygningsdele og -detaljer. Stueetagen har en smal fordelingskorridor opdelt af nyere glasskillevægge og en række mindre gavlvendte rum. Første og anden sal er indrettet med store gennemgående rum, hvorfra der er udgang til bagtrappen. Der er malede gulve, brædde-, parket- og linoleumsgulve, tapetserede og pudsede vægge, nyere paneler og sænkede lofter, nyere døre og franske altaner. Af ældre bygningsdele og -detaljer kan nævnes stueetagens vinduesvægge med barok lysnings-, brystnings- og helpanelering, pudsede lofter med og uden stukkatur. Vinduerne er ældre med hulkel samt kraftige rundposte og håndsmede anverfere og stormkroge.

Lille Kongensgade 16: Det vestliggende forhus til Lille Kongensgade er opført i tre etager over en høj kælder i grundmur og står i rød blank mur over en lav granitsokkel. Taget er et rødt teglhængt heltag med skorstenspiber i rygningen, og i tagfladen mod gaden ses tre nyere kviste. I kælderen ses en nyere skråtstillet luge. Vinduerne er overvejende ældre, to- og firerammede hvidmalede vinduer med to- og tredelte underrammer. Vinduesåbningen er smykket med et muret stik. Det østliggende forhus er opført i grundmur i tre etager med pudsede mure og et rødt, teglhængt heltag. I tagfladen mod gaden er nyere kviste. Farveholdningen er lys grå. Midt i forhuset er en rundbuet portgennemgang med en profileret, pudset indfatning med et gyldent løvehoved. I porten sidder en ældre dobbeltfløjet og grønmalet flammeret revleport med opsprosset overvindue og foranstående afvisere. I stueetagen er der to nyere fyldingsdøre med glaspartier og foranliggende granittrapper med tre trin og et slankt støbejernsværn. De hvidmalede overvejende ældre vinduer er dels firerammede med fire- og ottedelte rammer, dels med todelte underrammer, mens stueetagens vinduer er nyere etrammede vinduer. En kordongesims formidler overgangen mellem stueetagen og de øvrige etager og under tagfoden er en kraftigt profileret gesims i sandsten. Vinduerne er smykket med en profileret sandstensindfatning og sålbænk. Mod gården er de to forhuse grundmurede med glatpudsede, gulmalede murplaner og med en toleddet tagfodsgesims. Vinduerne er overvejende ældre barokke krydspostvinduer samt enkelte nyere vinduer. Dørene er nyere. Både vinduer og døre er rødmalede. Mellem de to forhuse fordelt på to gårde ligger to tre etagers sidehuse over henholdsvis syv og otte fag. I gården ses tillige et tværhus på tre etager i fem fag. Alle sidehuse og tværhuset er grundmurede med røde tegltage forsynet med kviste i forskellig alder og udformning. Murene er glatpudsede og gulmalede og har både nyere og ældre firerammede vinduer, hvoraf nogle er udformet som franske altaner. De tre østligste fag i det østliggende forhus til Lille Kongensgade rummer en restaurant med et vindfang, et stort gadevendt rum med køkken og toilet placeret mod gården og i det østvendte sidehus, hvor der også er forbindelse til sidehusets bagtrapper, og i kælderen er depot. Denne del af forhuset har en nyere planløsning samt nyere materialer, herunder linoleums- og flisebelagte gulve, flisebeklædte og pudsede vægge samt nyere paneler og pudsede lofter. Der er nyere bygningsdele og detaljer, herunder døre. Den øvrige del af forhuset mod Lille Kongensgade indeholder en natklub i en del af stueetagen, hele førstesalen og i de to sidehuse. Bygningerne fremstår meget sammenbyggede og komplekse, og den traditionelle grundplan er opløst og er erstattet af nyere rumforløb på tværs af forhuse og sidehuse. Indgangen til første sal i de to forhuse sker via en ældre indgang med en nyere indrettet foyer. De to forhuse deler én hovedtrappe. Trappen er en enkel toløbstrappe udført i træ med tremmebalustre, rundet mægler og en enkel håndliste. Trappen er blændet mod forhusets første sal. I det nordre sidehus er indrettet en gårdvendt korridor samt gavlvendte køkken og depotrum. Forhusenes første sal er indrettet med barlokaler og toiletter i de gadevendte, tidligere repræsentative rum, hvoraf det ene rum er sammenbygget med det ene sidehus og udgør således et stort aflangt rum. Endvidere er der en nyere terrasse over den gårdvendte tilbygning. Materialerne er nyere, herunder tæppe-, flise- og linoleumsgulve, nyere paneler, pudsede og sortmalede vægge og lofter. Endvidere er der mange nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere trapper og døre samt nyere ruminventar. Af ældre bygningsdele og -detaljer kan nævnes gerichter, de bevarede detaljer i de tidligere repræsentative gadevendte rum med brystnings-, lysnings- og helpanelering samt loftstukkatur. Endelig skal nævnes de mange velbevarede barokke krydspostvinduer mod gården med kraftige rundposte samt håndsmedede stormkroge og anverfere, som antageligt stammer fra slutningen af 1600-tallet samt omkring 1700-tallet. Tagetagen i de to forhuse, sidehuse samt i tværhuset er sammenbygget i et forløb af forskellige kontorlokaler. Rummene er karakteriseret ved forskellige niveauer, der er sammenbundet af trapper og gennembrudte vægge mellem de enkelte bygninger. Materialerne er nyere, herunder parket- og linoleumsgulve, pudsede vægge, glasskillevæge samt pladeinddækkede og pudsede lofter. Der er mange nyere bygningsdele og -detaljer, herunder døre, trapper, ovenlysvinduer, kviste og franske altaner. Der er enkelte steder bindingsværksskillevægge, synligt tagværk og synlige skorstenskerner.

Den miljømæssige værdi ved Karel van Manders Gård knytter sig til det anseelige grundmurede forhus, der udgør et værdifuldt element i husrækken ud til Østergade. Facaden indtager med sin brede facade med den lave trekantsfrontispice og taktfast vinduessætning en markant position i gaderummet. Den miljømæssig værdi ved de to forhuse mod Lille Kongensgade knytter sig til de smalle bygningers placering som en del af husrækken mod Lille Kongensgade, hvor de med deres enkle og lavmælte facader indgår som en integreret del af gadens husrække.

Den kulturhistoriske værdi ved Karel van Manders Gård knytter sig overordnet til ejendommen som et eksempel på en stor, repræsentativ rigt usmykket gård fra 1600- og 1700-tallet med sit i det ydre bevarede anlæg af forhuse, sidehuse og tværhus og er dermed en vigtig repræsentant for en ældre bygningsstruktur i København. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til de bevarede elementer af ældre planløsninger i forhuset mod Østergade 15 med de repræsentative rigt dekorerede gadevendte stuer, til det velbevarede barokke hovedtrapperum samt til bagtrappen, der vidner om stilidealer i 1600- og 1700-tallet. Dette kommer endvidere til udtryk i de mange velbevarede barokke, firerammede krydspostvinduer med seksdelte rammer og håndsmedede stormkroge og anverfere. Alle er elementer, der vidner om datidens velhavende ejere og den rigt dekorerede barokke gård i det indre København.

Den arkitektoniske værdi ved forhuset er relateret til den anseelige bygning, der indtager gaderummet mod Østergade med sin udprægede symmetriske opbygning og den stramt komponerede facade med taktfast vinduessætning og få men virkningsfulde detaljer, herunder sålbænkene i sandsten samt stueetagens vinduesindfatninger og den gesimsindrammede trekantsfrontispice. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til førstesalens velbevarede interiører med gadevendte repræsentative stuer en suite med døråbninger enfilade, vinduesvægge med lysnings- hel- og brystningspaneler og de rigt udsmykkede barokke stuklofter samt stukdekorerede kaminnicher, der vidner om en rig barok gård. Der knytter sig endvidere arkitektonisk værdi til sidehusets imponerende hovedtrapperum med en for barokken karakteristisk fireløbstrappe med en firkantet durchsicht, profilerede dokkebalustre, indstemte trin og en håndliste af træ samt profilerede blændinger under løbende. Den arkitektoniske værdi ved det østvendte forhus mod Lille Kirkestræde knytter sig til den enkle, smalle bygning i tre etager med pudset facade og taktfast vinduessætning. Den arkitektoniske værdi ved det vestvendte forhus knytter sig til det smalle forhus uden detaljer i tre etager i rød blank mur med rødt, opskalket tag og taktfast vinduessætning. Begge forhuse indgår som lavmælte, harmoniske elementer i gadens husrække. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til murplanernes prunkløse udtryk uden detaljer med den ensartede farvesætning samt til de mange velbevarede barokke firerammede vinduer.

Læs videre om

• Bernhard Hertz Sølvvarefabrik, København
• Nytorv 7, København
• Sofiebadet, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen