Karlstrup Kalkgrav

Da Kagstrup Kalkværker blev oprettet i 1896, blev der bygget produktionsanlæg samt en kalkovn til brænding af kalk i bruddet. Her ses kalkværket i 1906 med kalkovnen i centrum af billedet. Produktionen fortsatte stort set uændret frem til 1934, hvor der var behov for at bygge en ny ovn. I dag er hverken bygninger eller produktionsanlæg fra denne tid bevaret, men den tidligere bestyrerbolig fra 1909 ligger stadig på kanten af bruddet.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Som andre kalkgrave er også Karlstrup Kalkgrav hjemsted for vilde orkidéer som sumphullæbe, majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt. Her ses sidstnævnte, som er en robust plante, der bliver fra 25 til 50 cm høj og blomstrer i juni og juli. Den bestøves af insekter på jagt efter nektar, men insekterne bliver alle bedraget, da kødfarvet gøgeurt som flere andre orkidéer ikke udskiller nektar.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Den kolde, turkisblå sø i den tidligere kalkgrav benyttes flittigt om sommeren af badegæster såvel som af lystfiskere og har da også været anvendt til kalkgravstriatlon. Søen er god at svømme i, da den ligger i læ, så vandoverfladen er rolig, og vandet er helt klart. Fra en luftmadras kan de geologiske lag af mørk flint og hvid kalk i de stejle brudvægge studeres.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Karlstrup Kalkgrav ligger sydøst for Karlstrup ikke langt fra Køge Bugt, hvor hele undergrunden består af kalk fra Kridttid og Danien. Allerede i 1843 begyndte godsejer Hans Rasmussen Carlsen fra Gammel Køgegård da også at bryde denne kalk. På dette tidspunkt blev kalken brugt både som jordbrugskalk og til brændt kalk. Brændt kalk blev fremstillet i kalkovne, hvor den knuste kalksten blev opvarmet til mere end 1.000 ℃.

Når kalk opvarmes, afgives al kuldioxid (CO2) fra kalken (CaCO3), og der dannes brændt kalk (CaO): CaCO3 → CO2+CaO. Brændt kalk går let i forbindelse med vand, så der dannes læsket kalk (Ca(OH)2), som er en stærk base og derfor ætsende. Blandes læsket kalk med sand, bliver det til kalkmørtel, der bruges som bindemiddel, når fx mursten sættes sammen til mure.

Den læskede kalk afgiver efterhånden vand og optager CO2 fra luften. Derved dannes der igen kalk (CaCO3), som binder sandet i mørtlen sammen og hærder den. Denne proces blev sandsynligvis allerede indført til Danmark i forbindelse med de mange kirkebyggerier i middelalderen.

Udnyttelsen af kalk

I 1896 blev Kagstrup Kalkværker A/S oprettet, og en mere industriel udnyttelse af kalken begyndte. Kalken blev fortsat brugt som råstof til jordbrugskalk og brændt kalk og dermed til læsket kalk og mørtel.

I 1958 overtog Aalborg Portland Karlstrup Kalkgrav og anlagde en cementfabrik syd for bruddet. Kalken blev nu brugt som råstof til cement, der anvendes til fremstilling af beton, som er en blanding af cement, vand, sand og sten. Cement fremstilles af 75 % kalk og 25 % ler, der blandes og brændes i en cementovn ved ca. 750 ℃. Herefter knuses det brændte kalk og ler til pulver, der er den færdige cement. Cement er et hydraulisk mørtelstof, der hærder, når det blandes med vand, i modsætning til læsket kalk, der hærder, når vandet afgives, og det optager CO2.

Fra 1958 til 1975 blev der brudt 3,5 mio. tons kalk i Karlstrup Kalkgrav. Betonen, der blev fremstillet, blev brugt til de store byggeprojekter, som foregik i og omkring Storkøbenhavn op gennem 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne. I 1973 kom der en nedgang i byggeriet med energikrisen, og kalkbrydningen stoppede i 1975, samtidig med at cementfabrikken blev nedlagt.

En vigtig del af jordens historie er gemt i bruddet

Mens der blev brudt kalk, blev der gravet ned til 18 m under havets overflade, svarende til 28 m under terræn. De nederste lag i bruddet består af skrivekridt, der blev aflejret i Sen Kridttid for mere end 66 mio. år siden. Kridtet består primært af kokkolitter, der er mikroskopiske kalkplader fra encellede alger. I laget findes også få større fossiler som muslinger, snegle og brakiopoder (armfødder).

Skrivekridtet overlejres i bruddets nordøstlige hjørne af et 10 cm tykt lag af fiskeler, der er det 66 mio. år gamle grænselag mellem de geologiske tider Kridttid og Palæogen. I fiskeleret findes grundstoffet iridium, som ikke findes naturligt på Jorden, men kommer fra et stort asteroidenedslag på Yucatánhalvøen i Mexico. Nedslaget medførte en masseuddøen på Jorden. Ca. 75 % af alle Jordens arter uddøde, deriblandt dinosaurerne, men det blev også begyndelsen på livet, som det kendes i dag.

Over fiskeleret ligger forskellige typer kalk fra Danien, der er den tidligste periode af Palæogen. Tidsperioden Danien er opkaldt efter Danmark. En af disse kalktyper er bryozokalk med bånd af flint. Bryozokalk er en porøs kalksten, der primært er opbygget af de små kolonidannende dyr bryozoer samt af kalkmudder og -sand. Ud over bryozoer (mosdyr) findes der mange velbevarede fossiler i kalken, bl.a. søpindsvin, muslinger, søliljer, brakiopoder og hajtænder.

Ved at følge flintbåndene i bryozokalken rundt i bruddet kan man tydeligt se de store banker, som bryozoerne opbyggede for 65 mio. år siden, og fornemme, hvordan havbunden så ud på den tid. De geologiske lag i kalkgraven er vigtige for forståelsen af udviklingen omkring Kridttid- Palæogen-grænsen samt forståelse for processerne i havet i Kridttid og Danien.

Naturoasen Karlstrup Kalkgrav

I dag er Karlstrup Kalkgrav et populært udflugtsmål, der bl.a. byder på vandreture og fossiljagt. Da brydningen var i gang, foregik den under grundvandsspejlet, og der blev derfor pumpet vand ud af bruddet for at holde det tørt. Da brydningen og udpumpningen ophørte i 1975, begyndte grundvandet at sive igennem kalken og ind i bruddet, så Sjællands klareste sø opstod. Vandet er så klart, at man tydeligt kan se bunden af den op til 14 m dybe sø. Klarheden skyldes, at vandet ikke har næringsstoffer, og der derfor ikke er mange alger. I dag ligger vandspejlet 4 m under havniveau. Da man ønsker at fastholde dette niveau, pumpes der stadig ca. 600.000 m3 vand væk fra bruddet og ud til Køge Bugt hvert år.

I dag benyttes søen som badesø, hvor man kan tage sig en kold dukkert på varme sommerdage. Desuden er der fiskeri på udsatte regnbueørreder, samt aborre, skaller og krebs. Ved søen bygger fugle som blishøne og gråstrubet lappedykker deres reder, mens mursejlerne har reder på de stejle kalkskrænter. Bruddet er også et godt sted at se padder og krybdyr. I søen trives stor og lille vandsalamander, grøn frø, butsnudet frø og spidssnudet frø, mens markfirben, skovfirben, snog og stålorm kan findes rundtomkring i bruddet.

Vil man rundt at lede efter dyr, planter eller fossiler, kan man tage en vandretur på en af de to anlagte ruter i bruddet. Den ene rute følger søens bred, mens den anden følger kalkgravens øverste kant.

Videre læsning

Læs mere om Solrød Kommunes geologi

Læs også om

Se alle artikler om Geologi