Befolkningsudviklingen i Karup 1921‑2018.

.
Under 1. Verdenskrig blev store mængder tørv og lyng fra heden transporteret med jernbanen til større danske byer og videresolgt til Tyskland. På billedet fra omkring 1915 gør et tog holdt ved Karup Holdeplads, før det fortsætter med sin last af lyng. Lyngen blev brugt til dræn i bunden af skyttegrave og som lyngmel i kreaturfoder.
.
De cylindriske siloer på den andelsejede Karup Kartoffelmelfabrik er iøjnefaldende elementer i landskabet. Andelsselskabet blev stiftet i 1933, og fabrikken er ad flere omgange blevet udvidet.
.

Endnu omkring år 1900 var Karup blot en lille landsby med kirke fra middelalderen ved det gamle overfartssted over Karup Å. Først da staten i 1906 anlagde jernbanen Viborg-Herning, kom der lidt gang i byudviklingen. Karup fik station og vandtårn, og der kom gæstgiveri og købmandsgård, håndværkere og en bager, der også drev frisørsalon. Lokale folk etablerede missionshus og brugsforening i 1910, og lokalerne blev kombineret med forsamlingshus.

Godstransport dominerede trafikken på banen. Mergel blev bragt frem og fordelt ad sidespor til oplandets hedebrug, og under 1. Verdenskrig solgtes millioner af tørv. Endnu mere indbringende var indtægten fra de hundredvis af jernbanevogne med lyng, der hver uge rullede afsted mod Tyskland, hvor lyngen blev anvendt til faskiner i skyttegravene. Elektricitetsværket fra 1918 udnyttede Karup Ås vand til drift af turbinerne.

Karup oplevede en befolkningsvækst fra 473 indbyggere i 1921 til 1.694 i 1970. Besættelsen blev konfliktfyldt for Karup, idet den tyske værnemagt anlagde og konstant udbyggede lufthavnen Fliegerhorst Grove, den senere Flyvestation Karup, og nær stationen opførte tyskerne en stor betonbunker. Op mod 11.000 mand arbejdede med at anlægge bunker og landingsbaner. Hvert et værelse, loftrum og udhus i byen blev udlejet. Efter krigen befolkede knap 22.000 mennesker to flygtningelejre, der blev etableret på flyvepladsen.

Karups industrivirksomheder tog afsæt i de lokale ressourcer. Kartoflen var egnens vigtigste afgrøde, hvilket førte til, at en række interessenter i 1933 grundlagde Karup Kartoffelmelfabrik. Den midtjyske tekstilindustri slog rod i Karup med en håndfuld trikotagefabrikker. Byen fik centerfunktioner med centralskole i 1955, bibliotek, biograf, stadion og kommunekontor. Efter Besættelsen benyttede og udbyggede Flyvevåbnet Flyvestation Karup, og i 1965 åbnede staten for civilflyvning fra Karup Lufthavn.

Karup blev i forbindelse med Kommunalreformen i 1970 hovedby i den nye Karup Kommune, som også omfattede Frederiks samt dele af Grove og Resen Sogne. Befolkningstallet voksede til 2.235 i 2007. Rådhuset fra 1971, et plejehjem fra 1970 og Jethallen fra 1978 blev kommunens vigtigste byggerier. Karup Kartoffelmelfabrik blev sammen med flyvestationen kommunens store arbejdspladser. Jernbanen lukkede i 1971.

Videre læsning

Læs mere om Karup

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Byhistorie