Som små, luftige juletræer strækker elfenbenspadderokken sine grønne og hvidlige skud højt op over skovbunden. Padderokker tilhører en særlig orden af karsporeplanter, der havde deres storhedstid i Karbon for ca. 354‑290 mio. år siden. Mens padderokkerne dengang kunne blive store som træer, er de nulevende arter normalt ret beskedne. En undtagelse er dog den forholdsvis sjældne, op til 1,5 m høje elfenbenspadderok, der bl.a. kan opleves i Kasmose Skov, hvor den vokser på skrænterne ud mod kysten.
.

Den 19,5 ha store Kasmose Skov ligger ud mod Lillebælt på nordkanten af Røjlehalvøen, ca. 2 km øst for Røjle Klint. En betydelig del af området var skovdækket frem til 1804, hvor bønder fik selveje og ryddede skoven for at kunne opdyrke jorden. Kasmose Skovs beliggenhed på de stejle skrænter ud mod kysten samt en leret jordbund, som var vanskelig at bearbejde, betød dog, at den lille rest af skov fik lov at blive stående.

I dag fremstår Kasmose Skov som en varieret løvskov med bøg og eg som de dominerende træarter. Dertil kommer bl.a. ahorn, fuglekirsebær og småbladet lind samt ask og el i de fugtige lavninger. Ud mod kysten skaber det plastiske ler og de stejle skrænter et dynamisk skovlandskab, og især efter perioder med regn kan der ske skred i leret, som vælter træer ned på den foranliggende strand og efterlader brede slugter i klinten.

En lang skovkontinuitet og en kalkrig, leret jordbund har givet Kasmose Skov et bemærkelsesværdigt planteliv, der bl.a. omfatter elfenbenspadderok, skovgøgelilje, skovgøgeurt, ægbladet fliglæbe og aksrapunsel. Skoven har desuden et rigt svampeliv med flere rødlistede arter.

I 1978 blev Kasmose Skov opkøbt at staten. Det sidste egentlige skovarbejde foregik i 1981, og frem til 1993, hvor hele området blev udlagt som urørt skov, blev der kun solgt enkelte stormfældede træer til sankebrænde. Kasmose Skov indgår i habitatområdet Røjle Klint og Kasmose Skov.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Middelfart Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Skove