Landstedet Kastrupgård set gennem den portbygning, som er det eneste oprindelige, der er tilbage af de bygninger, kongelig hofstenhugger Jacob Fortling opførte 1749‑53. Bygningen danner i dag rammen om Tårnby Kommunes samling af Theodor Philipsens værker, lokalhistoriske udstillinger og udstillingen Kastrup Glas. De senere bygninger, der danner en firfløjet gård, rummer kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen.

.

Jacob Fortling, der opførte og drev Kastrupværk, byggede Kastrupgård som privatbolig. Den er i dag udstillingssted for Kastrupgårdsamlingen.

Kastrupgårdsamlingen blev etableret af Tårnby Kommune som kunstsamling i 1968. I de første år foretog Robert Dahlmann Olsen som konsulent for kommunen indkøb til samlingen, der fik hjemsted på landstedet Kastrupgård. I 1976 ansattes kunstfagligt personale, og året efter åbnede Kastrupgårdsamlingen som kunstmuseum med speciale i moderne grafik. Museet blev statsanerkendt i 1979. I 2013 blev udstillingsarealet udvidet betydeligt. Foruden grafik har Kastrupgårdsamlingen skiftende særudstillinger og huser Tårnby Kommunes samling af Theodor Philipsens arbejder.

Rådhussalen på Tårnby Rådhus benyttes lejlighedsvis til større udstillinger med lokale kunstner- og kunsthåndværkforeninger. Det fredede rådhus danner en diskret ramme om udstillingerne. I rådhussalen kan ses Svend Wiig Hansens fabulerende Livsbølgen fra 1971.

I slutningen af 1700-tallet var haven ved Kastrupgård en landskabelig have, nu er det en skulpturpark i tilknytning til museet.

Theodor Philipsens værker udstilles i hofstenhugger Jacob Fortlings landsted Kastrupgård fra 1753. Samlingen, der tilhører Tårnby Kommune, omfatter både malerier og skulpturer. I underetagen vises lokalhistoriske udstillinger og Kastrup Glas. I længerne omkring ligger Kastrupgårdsamlingen, et statsanerkendt kunstmuseum med fokus på grafik. Her vises skiftende udstillinger af samtidskunst.

.

Videre læsning

Læs mere om billedkunst i Tårnby Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst