Grenaa Vandværk

Indførelse af vandværksvand i de danske byer gik langsomt. Tre byer havde anlagt vandværker før 1860 – København, Odense og Ålborg. Grenå var sent ude, efter 17 års diskussioner i byrådet blev vandværket etableret i 1907. Ingeniør T.R. English stod for både bygning og teknik. Grenaa Vandværks bygning er en uanseelig rødstensbygning i den for periodens offentlige bygninger velkendte rundbuestil.

Grenå Vandværk er placeret højtliggende i byen i anlægget. Beliggenheden føles i dag afsides, idet en vejforlægning hæver sig over bygningens nordside. Bygningen er opført i røde sten med en høj håndværksmæssig standard med tværstillede sten, som bånd der accentuerer vinduerne og bueblændinger i gavlene. Taget er belagt med skifer og der er udskårne vindskeder og spærender. Vinduerne er rundbuede støbejernsvinduer. I østgavlen er isat en senere port. Bygningens grundplan er ikke ændret. Dog er det i det, der på planen er angivet som magasin, på et senere tidspunkt blevet indrettet bad.

Bygningens hovedrum er åbent til kip, det nederste af væggene er flisebeklædt og gulvet er i dag med en tynd cementoverflade. Vandværksudvalget havde udbedt sig glaserede mursten til beklædning af væggene, men T.R. English forklarer i brev til udvalget, at det ikke har været mulig at fremskaffe nogle sådanne, hvorfor han anbefaler disse lyse engelske fliser, som oven i købet også vil være billigere. I budgetoverslaget for bygningen er anført 100 kvadratalen mosaikgulv. I dag er gulvet forsynet med en tynd cementbelægning lagt ovenpå en isoleringsmåtte. Det originale gulv findes nedenunder. Den store port i østgavlen er isat på et senere tidspunkt, og der er muret et nyt buet stik over porten.

Indvendig i bygningen står det oprindelige jernvindue. Bygningen har mod vest en midtergang med et kontor til den ene side og et magasinrum til den anden. Magasinrummet er i dag ombygget med badefaciliteter.

Opbygningen af infrastrukturanlæg (gasværker, vandværker og elværker) i de danske byer var en specialopgave, som der ikke var megen erfaring med i Danmark. Det blev det rådgivende ingeniørfirma English og Hanssen der kom til at stå for væsentlige dele af de tidlige anlæg. De fungerede som rådgivere for Burmeister og Wain ved opsætning af dampmaskiner i provinsen og de dimensionerede og byggede de første gas- og vandværker i byerne. Næste generation, T. R. English (Thomas Regnar) skriver på sit brevpapir at han er ingeniør med speciale i gas- og vandværker, og at han har udført kommunale anlæg i Rønne, Esbjerg, Kalundborg, Slagelse, Bogense og Viborg, og som her, i Grenå. De to generationer English har haft så godt som monopol på udførelse af den første bølge af infrastrukturanlæg i de danske byer. Disse første anlæg er i de fleste tilfælde forsvundet eller ombygget til ukendelighed, og pionértidens fædre er glemt. I Grenå ønsker den selvejende institution Grenaa og Anholt Vandforsyning at bevare bygningen og indrette den til en udstillingsbygning, hvor vandets historie kan fortælles. Man planlægger at få Djurslands Museum til at stå for udstillingen.

Grenaa Vandværk er i god vedligeholdelsestilstand. Bygningen ligger i byens anlæg. I forhold til de omgivende veje ligger bygningen lavt. Det er således ikke en bygning, der markerer sig i gadebilledet.

Den kulturhistoriske værdi ved Maskinhuset til Grenaa Vandværk knytter sig i det ydre til de historicistiske stilelementer, der var karakteristisk for periodens offentlige byggeri. Bygningen fremstår som en beskeden, men håndværksmæssig veludført lille bygning, og den kan ses som prototypen på en solid, offentlig teknikbygning fra sin tid. De røde mursten, bueblændingerne, de rundbuede vinduer og den omhyggeligt bearbejdede tagkonstruktion er momenter, der tilsammen understreger det historicistiske udtryk og på samme tid vidner om datidens stolthed over de fremskridt, som teknikken bragte.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningens gavl med bogstaverne Grenaa Vandværk og tallene 1907, der vidner om bygningens oprindelig funktion som vandværk og opførelsesåret. I tiårene omkring år 1900 blev der i de danske byer anlagt gas-, vand- og elværker i stor stil, og hvad langt de fleste angår, blev de tegnet og udført af de samme firmaer. Grenaa Vandværk er et fint, velbevaret eksempel på, hvad en mindre provinsby magtede.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Maskinhuset ved Grenaa Vandværk sig til den oprindelige planløsning. Planen er kendetegnet ved et hovedrum med åbent til kip og derudover en fordelingsgang med to mindre rum på hver side. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tagværket med tagbeklædning, murstensdetaljer, vægfliser, fyldingsdøre med gerichter og skorstenskerne. Bygningens interiør med det jævne og funktionelle udtryk vidner om bygningens status som funktionsbygning.

Den arkitektoniske værdi ved Maskinhuset ved Grenaa Vandværk knytter sig til bygningens form, der fremstår som en sluttet og helstøbt form, hvor alle detaljer er tilpasset den lille skala. Derudover er der arkitektonisk værdi knyttet til facader og gavle med tværstillede bånd, der accentuerer vinduerne og bueblændinger i gavlene. Bygningens enkle arkitektoniske udtryk med gennemarbejdede detaljer og høj håndværksmæssig kvalitet bidrager til bygningens funktionelle, men repræsentative fremtræden.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det store hovedrum med åbent til kip og delvist flisebeklædt vægge.

• Anholt Fyr
• Auning Hospital
• Mejlgård, Glesborg

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen