Kathrinebjerg ligger på Cathrinebjergvej 7 i Middelfart Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Katrinebjerg blev opført i 1803 af Julius Eibe på en parcel fra Billeshave, som senere blev forøget ved tilkøb af en bondegård.

På en opmålingstegning fra 1962 ses det, at der også var en udgang mod øst i den søndre sidelænge, således at anlægget stod fuldstændigt symmetrisk mod gårdspladsen. På havesiden var der kun to udgange – en fra hovedlængen og en fra den søndre sidelænge. Ligeledes var der en lidt anden placering af enkelte af sidelængers skillevægge, herunder var køkkenet placeret i den nordre sidelænge og hovedlængen havde kun et gennemlyst rum – spisestuen.

I 1970´erne blev der indrettet et atelier i nordenden af den nordre sidefløj, hvorved rummet blev åbent til kip og der blev isat to ovenlysvinduer i gavlens tagflade. I 1999 blev der lagt nyt tegltag på hele hovedbygningen.

Beskrivelse

Katrinebjerg ligger på en bakketop nordøst for Strib omgivet af marker og skovbevoksning. En lang allé fører op til herregården, der består af en avlsgård mod øst samt en femfløjet hovedbygning med en stor have mod vest. Avlsbygningerne er ikke omfattet af fredningen.

Hovedbygningens fem længer er en etage høje og opført med røde, teglhængte heltage med helvalm, dog er sidelængens østvendte gavle halvvalmede. I rygningerne ses i alt seks, hvidtede skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladerne mod haven ses et par nyere tagvinduer. Længerne er opført over en lav, sorttjæret sokkel, dels muret dels af kampesten, og med hvidmalede, pudsede facader, der nogle steder er grundmurede og andre steder er skalmurede uden på en bindingsværkskonstruktion. Facaderne afsluttes af en muret gesims, der på hovedlængen er udformet som en sparrenkopgesims, mens gesimsen på sidelængerne både har sparrenkopper og savsnit. Sidelængens nordside står i bruntopstolpet bindingsværk med dokker og skråbånd samt en profileret hovedgesims, hvori der er synlige bjælkeender. De halvvalmede gavle har blåmalede vindskeder. I hovedlængens og sidelængernes gårdside er der blåmalede, tofløjede fyldingsdøre med profilerede indfatninger og granittrin foran. Dørene er nyere, men traditionelt udførte. Mod nord er to nyere døre, henholdsvis en hvidmalet og en blåmalet, fyldingsdør med ruder i den øverste del, samt en blåmalet fyldingsdør i en kældertrappeskakt. Mod haven er der nyere, tofløjede havedøre med småopsprossede ruder og koblede rammer, og foran dørene er der trapper af brosten og med nyere metalværn. Hovedlængen har småsprossede korspostvinduer, mens sidelængerne har torammede, småsprossede vinduer – i overgavlene er de dog etrammede – og ligeledes er kældervinduerne både et- og torammede. Vinduerne er nyere, og nogle steder er de udført som kopi af de oprindelige vinduer, mens de andre steder er traditionelle standardvinduer, kun kældervinduerne har lidt alder, hvilket vil sige små hundrede år. Stueetagens vinduer er på indersiden forsynet med optoglas. Alle vinduer og havedøre er malet hvide.

I hovedbygningens indre er en i store træk ældre grundplan, der tydeligst lader sig aflæse i hovedlængen med de repræsentative stuer forbundet af dobbelte fløjdøre samt sidelængernes mere funktionsbetingede struktur med gangarealer og værelser samt en forpagterbolig mod nord. I den søndre sidelænge fører en ældre ligeløbstrappe op til tagetagen, der rummer et par ældre pigeværelser mod sydvest. Den øvrige del af tagetagen er uudnyttet, og her ses en ældre tagkonstruktion, der er blevet suppleret med nyere hjælpespær og forsynet med fast undertag af brædder og pap. Der er både en kælder under de nordre og de søndre sidelænger. Kælderen mod syd tilgås indefra, mens kælderen mod nord har en udvendig støbt trappe. Hovedlængen fremstår med en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge med brystningspaneler og pudsede lofter med kantstuk. Dog er der også stuer med parketgulve, i forstuen ligger der røde teglsten på gulvet, og i køkkenet er der linoleum på gulvet. I hovedlængen er bevaret flere ældre bygningsdele, herunder en- og tofløjede døre med gerichter. Materialeholdningen i sidelængerne varierer mellem traditionelle og nyere overflader. Der er bræddegulve, væg-til-væg tæpper, klinkegulve, linoleumsgulve, pudsede vægge og lofter, lofter med synlige bjælker og et enkelt værelse har laminatgulv og systempladeloft. I sidelængerne er der ældre fyldingsdøre samt nyere formpressede døre og en tofløjet, fransk dør. Kælderrummene har støbte gulve eller teglstensgulve, kalkede vægge, synligt bjælkelag og loftbrædder eller pudsede lofter. I den søndre kælder er resterne af en granittrappe, som dog i facaden er tilmuret, og i den nordre kælder er resterne en indvendig støbt trappe, der er lukket i stueplanet. Pigeværelserne i tagetagen har bræddegulve, pladebeklædte vægge og systempladelofter samt ældre tofyldingsdøre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Katrinebjerg knytter sig til herregårdens lidt afsides beliggenhed på toppen af Røjlehalvøen, hvor den er omgivet af et karakteristisk herregårdslandskab med marker, skovarealer og snoede vejforløb samt en nærliggende kirke, der tidligere hørte til herregården. Hertil kommer den lange allé, som sætter en grandios ramme om ankomsten til herregården.

I øvrigt knytter den miljømæssige værdi sig til Katrinebjergs samlede anlæg med en femfløjet hovedbygning og avlsbygninger i en stram aksial opbygning omkring den langstrakte gårdsplads. Den store parklignende have vest for hovedbygningen er indhegnet af en skovbevoksning, der har en yderst effektfuld rydning, hvor der er et indrammet kig ud over det lavereliggende landskab med Lillebælt i bagrunden.

Kulturhistorisk værdi

Katrinebjergs kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den femfløjede hovedbygnings enkle, klassicistiske udtryk, der er karakteriseret ved den solitære fremtoning med røde tegltage og hel- og halvvalmede gavle. Hertil kommer de pudsede og stort set symmetriske facader med en markant, omløbende hovedgesims, som er kendetegnende for arkitekturstrømningerne i begyndelsen af 1800-tallet. At vinduessætningen varierer lidt i hovedfløjen er et vidnesbyrd om, at der inde bag de murede facader står rester af en bindingsværkskonstruktion, der stammer fra den tidligere hovedbygning på stedet. På traditionel vis valgte man at genbruge de kostbare byggematerialer, og det har således været bestemmende for vinduernes placering. Mod nord er bevaret fem fag i kraftigt bindingsværk med dokker, løsholter og skråbånd over en kampestenssokkel samt en kraftig, profileret hovedgesims, hvori bjælkeenderne er synlige, hvilket giver en indikation af, hvordan Katrinebjergs tidligere hovedbygning så ud.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens forskelligartede døre og vinduer, hvis udformning vidner om længernes hierarkiske inddeling med hovedlængen som den fornemme beboelseslænge og sidelængerne som enkle, funktionsprægede længer. De torammede vinduer har en mere sekundær karakter end korspostvinduerne omend alle vinduer har små ruder. Hovedfløjens herskabelige udtryk kommer ligeledes til udtryk gennem dens længde og større facadehøjde samt den centrerede og brede hoveddør med indfatning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med de repræsentative stuer i hovedlængen og de mere sekundære funktioner i sidelængerne. Hovedlængen har stort set bevaret sin oprindelige inddeling med en langsgående hovedskillevæg og gennemgangsrum på hver side af denne, men i stedet for på traditionel vis at have én stor, gennemlyst spisestue er der på et tidspunkt indrettet en stor gennemlyst stue syd for forstuen og havestuen. De en suite beliggende stuer, der er forbundet af dobbelte fløjdøre, og de mange bevarede ældre bygningsdetaljer er med til at understrege længernes hierarki, hvor hovedfløjen interiørmæssigt hæver sig over sidefløjene, som står med en noget mere enkel fremtoning. Dog udviskes overgangen mellem hovedfløjen og sidefløjene mod både nord og syd på grund af, at dørene ikke længere er placeret i aksen og fordi rummene her er mindre. Hertil kommer, at lofthøjden mod nord er noget lavere på grund af det bevarede ældre bjælkelag, der udvendigt kan ses i bindingsværksfacadens gesims og som må være en rest fra den tidligere hovedbygning. Sidelængernes mere funktionsbetingede struktur er at aflæse i de mindre rumstørrelser, i gangarealerne med den ældre ligeløbstrappe samt i den lille forpagterbolig mod nord. På traditionel vis er en lille del af tagetagen indrettet med et par pigeværelser.

Den kulturhistorisk værdi knytter sig ligeledes til de bevarede ældre bygningsdetaljer, der vidner om gårdens alder. Dette gælder især hovedfløjens en- og tofløjede trefyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter med hjørnebosser, kanneleringer, fodklodser og messinggreb samt de høje fodpaneler, brystningspanelerne og stukkaturen, hvis proportionering afspejler gårdens opførelse i begyndelsen af 1800-tallet, hvor klassicismen var det fremherskende stilideal. Hertil kommer sidelængernes ældre fyldingsdøre, de profilerede vinduesindfatninger, loftrosetterne og den ældre ligeløbstrappe til tagetagen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til Katrinebjergs velproportionerede og symmetriske bygningskrop, som er opbygget over et fast kompositorisk greb med en taktfast vinduessætning samt en aksial opbygning, der understreges af hovedfløjens tofløjede hoveddør. Den ensartede materiale- og farveholdning og de stort set ubrudte tagflader får de fem længer til at fremstå som en sammenhængende bygning på trods af nordsidens fem fag opstolpet bindingsværk. Facadernes udsmykninger begrænser sig til hovedgesimserne, hvis udformning og detaljeringsgrad afspejler deres placering, og hovedbygningens samlede udtryk er roligt og velproportioneret med en afdæmpet elegance.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links