Kattesundet 16, København

Kattesundet er blandt Københavns ældste gader. Navnet kan være en betegnelse for et smalt farvand, som her har adskilt kystlinjen ved Løngangsstræde fra en holm i Kalveboderne, hvor Nationalmuseet ligger i dag. Kattesundet eller Katsund forekommer også i en række andre danske købstæder fra middelalderen. Der er ikke enighed om navnets betydning. Ligesom Kattegat har Kattesundet måske betegnet et snævert farvand. Hos de hollandske søfarende betød Kattegat et vanskeligt farvand med grundbetydningen "kattehul". Kattegat var altså en passage, som kun en kat kunne slippe igennem. Senere sprogbrug har overført begrebet Kattesund på de smalle stræder fra middelalderen. I flere af gaderne løb også en lille bæk (eller et lille sund). "Kat" kan også betyde "en forhøjning på en fæstningsvold". En gade med en vold på den ene side og en husrække på den anden side kunne derfor kaldes Kattesund. Kattesundet 16 er opført 1828 for J.J. Pippers. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i bygningens ydre bortset fra facadens puds og oliemaling, der omtales første gang i 1866.

Kattesundet 16 består af et grundmuret forhus i fire fag og fire etager over kælder samt udnyttet tagetage. Bygningen har heltag hængt med røde vingetegl med enkelte jerntagvinduer og mod gaden to heltagskviste, mod gården en heltagskvist og en firefags pultkvist. Sammen med nabohusenes facader og bagvanter omkranser bygningen et gårdrum fælles for flere matrikler. Facaden mod gaden står pudset og malet og har en taktfast vinduessætning, en indgangsdør mod nord og en kældernedgang. Underetagen er markeret med en kordongesims umiddelbart under vinduerne på første sal og en mørkere grå farve og danner dermed en base for overfacaden, der er malet lysere grå lige som den enkle, profilerede hovedgesims. Via fire trin er der adgang til hoveddøren, der er en gråmalet, tofløjet dør med dekoration med fyldinger og rammeværk og med overvindue. I hovedetagerne er der ældre hvidmalede vinduer, der aftager i højden opefter. I stueetagen er det korspostvinduer med todelte underrammer, på første og anden sal med uopdelte underrammer, mens der på tredje sal og i kvistene er torammede og torudede vinduer. I kælderetagen er der nyere etrudede butiksvinduer og en nedgang med fire trin, grif-gelænder og en fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. I stueetagen ses i den midterste murpille et indmuret fragment af en plade med inskription. Forhusets gårdside står filtset i jernvitriols orange farve og har en hvidmalet profileret hovedgesims som eneste udsmykning. Gårdsidens vinduer er primært mørkmalede korspostvinduer, der aftager i højden opefter, bortset fra vinduer på tredje sal, der er torammede vinduer med enten uopdelte eller seksrudede rammer. Kvistene har torammede, torudede vinduer. Adgang til forhuset sker via en nyere dør, der fører til den gennemgående forstuegang, og en nyere kælderdør, begge malet mørkegrønne. Forhuset er disponeret med en gennemgående forstuegang og en lejlighed på hver etage. Hovedtrappen er placeret mod gården og forbinder alle etagerne, der har en traditionel planløsning med stuer mod gaden og kammer og køkken mod gården. Hovedtrappen er en treløbstrappe med underløb beklædt med glasvæv, hovedstykker, listebalustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trin og reposer har lige som forstuegangen pirellibelægning. På hovedreposerne er der midtfor en indgangsdør og i siden en køkkendør. Stuerne er primært i to fag, men er flere steder slået sammen til store rum. De har i forskelligt omfang udsmykninger i form af brystnings-, lysning- og pillepaneler, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler og ældre beslåning, profilerede gerichter og indfatninger om ovnpladser. Nogle rum har nyere brædde- og parketgulve, andre ældre plankegulve og på tredje sal belagt med tæpper. Lofter er generelt pudsede med sparsom eller ingen stukdekoration. En del af tagetagen står uudnyttet og benyttes til depotrum, mens resten er indrettet til en lejlighed, der har loft til kip. Stueetagen er internt forbundet med kælderetagen via en enkel etløbstrappe og er begge indrettet til værksted. I kælderen er bevaret et ildsted.

Den miljømæssige værdi for Kattesundet 16 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og enkle, klassiske facadeproportionering skaber en samlet helhed og en tæt gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Kattesundet 16 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed København. De klassicistiske træk i forhuset ses bl.a. i gadefacadens markerede underetage, gesimser og taktfaste komposition. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdside. Der er endvidere kulturhistorisk værdi i de aftagende etagehøjder, der er synlige i kraft af vinduerne, der er højest i den hævede stueetage og derfra aftager i højde opefter. Det viser et hierarki i de enkelte etager med de fineste etager nederst. Den kulturhistoriske værdi for Kattesundet 16 knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Forhusets oprindelige planløsning kan stadig aflæses og kendetegnes ved den gennemgående forstuegang med adgang til hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og kamre og køkkener mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Særlig værdi har gadedøren, trapperummets hovedtrappe og fyldingsdøre, stuernes panelering, de ældre fyldingsdøre og gerichter samt indfatninger omkring ovnpladser.

Den arkitektoniske værdi for Kattesundet 16 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition og et fladebetonet, taktfast udtryk med en fast fagdeling med vinduer og vandrette gesimser, der opdeler facaden i en tungere underfacade og en lettere overfacade kronet af hovedgesimsen. Den markerede underetage og kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de understreger de horisontale linjer i den rolige og harmoniske facade. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdfacadernes prunkløse udtryk og enkle farvesætning. Den arkitektoniske værdi for Kattesundet 16 knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med forstuegang, trapperum og hovedtrappen med alle detaljer og lejlighedernes stuer med panelering, hvor de dekorative elementer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Fiolstræde 19, København
• Gammel Strand 40 og Læderstræde 9, København
• Østre Gasværk, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen