Keldsnor Fyr ligger på toppen af en skrænt helt ud til stranden på det sydøstligste Langeland.
.

Det første fyr ved Keldsnor stammer fra 1885 og bestod af en jernstang med en lanterne. Det nye fyr blev opført af tømrermester R. Rasmussen og afløste samtidig Fakkebjerg Fyr. Keldsnor Fyr blev tændt d. 15. oktober 1905.

Fyret har et kvadratisk, hvidpudset tårn, er 34 m højt og har en flammehøjde på 39 m. Fyret havde fire ansatte, der alle boede på stedet, og den første fyrmester var Johan Christian Ryder. Keldsnor Fyr havde en glødenetsbrænder med petroleum, men fik i 1948 eldrevet glødelampe; det blev automatiseret i 1991. Fyret blev i 2006 solgt til private, men drives af Søfartsstyrelsen og er fredet.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Langeland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv