Tætte bevoksninger af blæretang bryder vandoverfladen ud for den smalle, stenede strand langs Romsøs klintkyst
Tætte bevoksninger af blæretang bryder vandoverfladen ud for den smalle, stenede strand langs Romsøs klintkyst. Af . Begrænset anvendelse

Kerteminde Kommunes landskaber

Kort over de overfladenære jordarter i Kerteminde Kommune. Store dele af kommunen dækkes af moræneaflejringer og extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer, der ikke blev overskredet af isen under sidste istid. Langs kysterne findes store områder med havaflejringer, hvilket både skyldes, at landet har hævet sig siden Littorinahavets tid, og at der er foregået en række kystnære landindvindingsprojekter. Ferskvandsaflejringer, som er afsat i tiden efter sidste istid, findes bl.a. i ådalene.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Geologisk tidslinje over Kerteminde Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Landskabet i Kerteminde Kommune blev dannet i slutningen af sidste istid, Weichsel. Blandt de mange markante landskabsdannelser er buen af bakker, der kiler sig ind mellem Odense Fjord og Kertinge Nor, og som på Låddenhøj i Munkebo Bakke kulminerer i kommunens højeste punkt 58 m.o.h. Omkring Ladby, Revninge og Rynkeby i området syd for Kertinge Nor domineres landskabet af den frugtbare moræneflade, som kendetegner store dele af Nordøstfyn.

Ved Langeskov i syd består landskabet af såkaldte drumlins, som er langstrakte bakker, der er trukket ud i isens bevægelsesretning fra sydøst mod nordvest. Noget atypisk ligger de enkelte bakker som langstrakte øer på Langeskov-Seden Hedeslette. Halvøen Hindsholm er en lavtliggende moræneflade med et stort antal enkeltbakker. De fleste af bakkerne er aflange med en sydøstlignordvestlig orientering, og nogle har plan top.

Landskabets dannelse

I slutningen af sidste istid trængte Nordøstisen ind over store dele af Danmark. Da isen smeltede tilbage fra Hovedstilstandslinjen i Jylland, efterlod den stilleliggende dødis over store områder på det centrale Fyn. For 19.000 år siden bevægede Den Ungbaltiske Is sig ind over området fra en østlig og sydøstlig retning. Isen formede den jævne moræneflade i den sydlige del af kommunen og skabte samtidig den karakteristiske terrænstribning af langstrakte bakker. Deres orientering viser, at isen på sin vej mod Østjylland bevægede sig uden om Nordøstisens vældige masser af stilleliggende dødis.

Bortsmeltningen af Den Ungbaltiske Is blev afbrudt af flere genfremstød. Blandt de mest fremtrædende er Bælthav Fremstødet, som for 18.000‑17.000 år siden sendte en gren af is op gennem Storebælt til Hindsholm og Samsø. Af materiale fra inderlavningen Kertinge Nor skabte Bælthavisen bl.a. Munkebobuen som en vældig randmoræne. Ved Munkebo viser en åbning i rækken af bakker, hvor smeltevandet fra isen fossede ud gennem randmorænen. Nordvest for åbningen ligger dele af en hedeslette, der fortsætter ud under Odense Fjord. Isranden løb fra Munkebo til Kerteminde og fortsatte derfra i en bue mod nordvest til Samsø. På et senere tidspunkt fulgte isranden en linje fra Fyns Hoved til Røsnæs. Selv om bakkerne på Hindsholm oprindelig blev skabt som en randmoræne foran Nordøstisen, fik de først deres nuværende form, da de blev overskredet af Bælthavisen.

Inden isen helt slap sit tag i kommunen, afsatte smeltevand fra den vigende is et netværk af sandede flader mellem de hvælvede morænerygge. Til disse flader hører bl.a. den store Langeskov-Seden Hedeslette.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Kerteminde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber