Kertemindes bygningskultur udmærker sig ved velbevarede bymiljøer og gadepartier, der er en afspejling af byens erhvervsmæssige udvikling. Generelt er byen kendetegnet ved relativt lavt byggeri, og bygninger på mere end to etagers højde er stadig undtagelsen.
Bymidten rummer en del bindingsværkshuse, men ofte står de overpudsede, så bindingsværket ikke umiddelbart kan ses. I dette område er de røde tegltage dominerende. Gennem bevaringsbestemmelser er den indre bys huse søgt beskyttet mod ændringer i den ydre fremtræden, der vil sløre byggeriets oprindelige karakter.
Bybilledet er præget af de gamle købmandsgårde. Området ved Renæssancehavnen udgjorde igennem århundreder købstadens trafikmæssige og økonomiske knudepunkt, og her koncentreredes bebyggelsen allerede i 1500-tallet. En karakteristisk repræsentant for datidens handelshuse er Langegade 5‑7 kaldet Andresens Købmandsgård, hvis kerne rækker tilbage til byens storhedsperiode før svenskekrigene midt i 1600-tallet. En anden tidstypisk købmandsgård er Muusgården, der er opbygget i løbet af kornsalgsperioden i 1800-tallet.
Fiskeriet har sat et tydeligt aftryk på bygningskulturen. Især de to fiskerkvarterer – det oprindelige langs Lillestranden ved fjordindløbet og det nyere bag fiskerihavnen på fjordens sydside – fremstår velbevarede. Begge steder har bygherrerne tilpasset sig kvarterets overordnede identitet. Selv om husene udviser individuel variation, er det helheden og uniformiteten, som gør kvartererne egenartede, hvad enten det er de lave fiskerhuse i Fiskergade eller rækken af byhuse i Havnegade.
En del arkitektur knytter sig på forskellig vis til kunstnermiljøet. Maleren Johannes Larsens hus er tegnet af et af hovednavnene inden for nybarokken, Ulrik Plesner, der med villaen på Møllebakken har leveret et af sine fine bidrag inden for den engelsk inspirerede retning. Også da Johannes Larsen til sin svigermor, Laura Marie Brandstrup, lod opføre villaen Strandvejen 49 (før Strandgade 54) i 1913 og til sig selv en atelierbygning på Møllebakken, benyttede han en af tidens fremmeste arkitekter, Carl Petersen, der her opførte to stilrene, nyklassicistiske bygninger. Bygningsmiljøet på Møllebakken er afrundet med to udstillingsbygninger tegnet af Poul Ingemann og Kristian Isager, der ligeledes står bag udstillingsbygningen ved Vikingemuseet Ladby og ombygningen af Kerteminde Byarkiv, Strandgade 5.
Byen har flere mindre småparker og badestrande, herunder i den sydlige del af byen Skovanlægget, som blev etableret i 1855 af apoteker Frantz Vilh.T. Fribert og udvidet i 1903. Projektet »Kerteminde renæssancehavn« udført i 2013 ved Schønherr har revitaliseret det centrale havneområde med nye granitbelægninger, anløbspladser, udsigtsplatforme og trætrapper, så man kan opholde sig helt tæt på vandet. Af den oprindelige kirkegård ved Sankt Laurentii Kirke er der i dag kun få gravminder tilbage.
