Oversigt set fra S
.
Oversigt set fra V
.
Oversigt set fra SV
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
503336
Sted- og lokalitetsnummer
060101-139
Anlæg
Kirkegård, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Kapel, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Bygning, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Helligkilde, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Dige (kirkegård), Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Salomons kapel. Foruden den egentlige kapelruin og den ved dets nordvestlige hjørne liggende kilde omfatter fredningen såvel med et sten- fyldt dige den omgivende kirkegård, hvorpå ruinen og kilden findes, som pladsen syd for med bundsten af en bygning, "Munke- boligen", og nord for ud til kysten med "Kapelhavnen. Det fred- lyste areals grænser mod øst og vest fremgår af de på kortet fremviste linier, og disses forlængelse ud til havstokken.

Undersøgelseshistorie

1819
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1819
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Salomons Kapel" (Ruin), omgivet af en "Kirkegaard", omtr. 60 x 30 Kvadratalen stor, med Indgangsport fra Øst og en Brønd ("Kilden") omtrent ved Sydvesthjørnet. Kapellet ligger mod Vest og noget over mod den sydlige Side paa Kirkegaarden, det har i indvendigt Maal en Længde af omtr. 20 og en Brede af omtr. 10 Alen, Murene ere 1 Alen tykke og derover, opført af raa Granitstene, der dog ikke ere ret store, men temmelig fladkantede indad til, deriblandt findes enkelte røde Mursten. Paa enkelte Steder er Muren endnu 3 Alen høj, et Vindue (eller Dør) ses paa Nordsiden. Henimod Kapellets sydlige Ende findes et Vaabenhus tilbygget mod Øst, 9 x 9 Kvadratalen indvendigt Maal, med Indgang til Kapellet og med en Portal mod Øst, udvendig 4 Alen høj og spidsbuet, indvendig lavere og hvælvet i en Rundbue, denne Hvælving er muret af røde Mursten. Portalen er 3 Alen bred, paa Nordsiden af Vaabenhuset ses en Niche og højt oppe paa Sydsiden et Vindue...
1925
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1955
Registrering via historisk dokumentation - Uspecificeret institution
2008
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssanceTilstandsvurdering 2008 af murværk mm.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2018
Registreringsprojekt/ødekirker - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

Helligkilde

Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.

Dige

Dige, bygværk opført med det formål at hindre oversvømmelse af lavtliggende landområder langs kyster, floder, vandløb og søer. Diger opbygges i hovedsagen af finkornede jordmaterialer, som hindrer vandgennemtrængning. I modsætning til dæmninger, der udføres på vanddækket område, står diger på tørt land ved normale vandstandsforhold. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links