På Horslunde Kirkegård ligger en del af slægten Reventlow begravet. Under en marmorplade under det hvide snedække ligger lensgreve Christian Ditlev F. Reventlow, der bl.a. var en af ophavsmændene til 1700-tallets landboreformer. Ved hans side under den anden marmorplade ligger hans hustru, Sophie Frederikke Louise Charlotte Reventlow. De forreste gravminder er nære slægtninge.

.
I Teofiliskov ligger en lille gravplads, der er anlagt af slægten Reventlow i 1813. Navnet skyldes en præstesøn fra Vesterborg, men stedet har også været kaldt Benedictes Lund efter grevinde Benedicte von Qualen på Pederstrup, der var den første, som blev begravet her. Det meste af Reventlowslægten ligger begravet på kirkegården, på nær Christian Ditlev F. Reventlow og hans nærmeste, der er begravet på Horslunde Kirkegård.
.

Maribo Kirkegård, indviet i 1798 og udvidet i hhv. 1879, 1899 og 1909, har kapel fra 1903 ved K. Varming. Den ældste del, umiddelbart øst for Maribo Domkirkes indgang, er et græsklædt begravelsesområde med store, gamle lindetræer og enkelte gravsteder, bl.a. med sandstenssteler med marmorrelieffer af Hermann Ernst Freund og gravmæle af H.W. Bissen over biskop Rasmus Møller. De nyere dele, med store tætbeplantede gravsteder, bindes sammen af lange nordsydgående hovedstier flankeret af trærækker.

Omkring Sankt Nikolai Kirke blev kirkegården nedlagt i 1810, og dens afløser, Den gl. Kirkegård, blev nedlagt i 1904 og omdannet til et grønt anlæg. Den nuværende Nakskov Kirkegård, anlagt i 1884, udvidet i 1954 og med kapel af H.C. Glahn fra 1913, er regelmæssigt opdelt af længde og tværakser og fremstår stemningsfuld og smukt beplantet. Mosaisk begravelsesplads i Nakskov er fra ca. år 1700. Den blev udvidet i 1815, men anvendes ikke mere. Den ældst bevarede af de ca. 60 gravsten er fra 1722.

Den tidligere kirkegård ved Rødby Kirke er nu grønt anlæg. Rødby Kirkegård, udvidet i hhv. 1885 og 1909, er regelmæssigt opdelt med gennemgående træflankeret midterakse ud for kapellet fra år 1900.

Kommunen har ca. 50 landsbykirkegårde; alle på nær to er omgivelsesfredede. Usædvanlig mange er betagende ofte pga. deres beliggenhed i det flade marklandskab, hvor kirketårnet tegner sig mellem en kuppel af trækroner, og i kraft af deres lidenhed og afsluttede, oprindelige – undertiden rundagtige – form, bl.a. Askø, Avnede, Branderslev, Fejø, Femø, Olstrup, Ringsebølle, Skovlænge og Vejleby Kirkegårde. Ligeså har de randtræer eller indgangstræer og har bevaret det gamle gravstedsmønster. De er velholdte med klippede hække og frodige med anden stedsegrøn beplantning ligesom Nordlunde, Sædinge, Vesterborg og Vindeby Kirkegårde. Omkring Arninge, Gloslunde og Købelev Kirkegårde, der ligger op til store, kraftfulde præstegårdshaver, samt Halsted Kirkegård er der fine kulturmiljøer. På Hunseby Kirkegård har slægten Knuths familiegravsted en lund af tempeltræer.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lolland Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde