Næsten samtlige af kommunens ca. 26 landsbykirkegårde har omgivelsesfredninger. Nogle ligger smukt i åbent marklandskab som Skeby, Skovby, Padesø og Guldbjerg Kirkegårde. Sidstnævnte er oval og omkranset af træplantninger. Skovby Kirkegård er et særlig fint anlæg med enkeltrækker af grave, der mod syd stråler radialt ud fra kirken, og med græsfelter, hvor gravstederne er sløjfet. Kirkegården omkranses af store, gamle randtræer og uden for diget af brede græsbælter. Andre kirkegårde ligger i fine kulturmiljøer som Østrup Kirkegård ved Østrupgård eller ved præstegårdshaver som Hårslev og Særslev Kirkegårde.

Kirkegårdene omgives typisk af stendiger eller mure med velplejede hække, randtræer eller skovbræmmer som ved Uggerslev Kirkegård, der ligger tilbagetrukket fra vejen og har en fortættet stemning. En del kirkegårde har nyere cirkulære urnegravrum, bl.a. Bederslev Kirkegård og den noget større Søndersø Kirkegård.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde