Kirkegade 1
.
Kirkegade 1
.
Kirkegade 1
.
Kirkegade 1
.

Kirkegade 1 ligger på Kirkegade 1 i Mariagerfjord Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Kirkegade 1 blev opført i 1837 af Heinrich Fischer, der var bager og indrettede bygningen til bageri og bolig for ansatte. I en årrække var der to bagerier lige ved siden af hinanden i Kirkegade, dels Fischers i Kirkegade 1 dels en konkurrent i Kirkegade 4A. I 1847 gik Heinrich Fischer imidlertid fallit, og han måtte derfor afstå bageriet i Kirkegade 1. Han startede dog hurtigt op igen med endnu et bageri længere oppe ad Kirkegade.

Huset blev opført i 1837 med et klassicistisk udtryk. Flere af de originale detaljer er bevaret, bl.a. en glat, udkraget gesims og en original skorsten. Dertil omgives huset endnu af en pigstensbelægning mod både Kirkegade og i den lille gård bag huset. Det var karakteristisk for Mariagers nybyggerier i første halvdel af 1800-tallet, at såvel halvvalmen som stråtage blev erstattet af tegl og høj rejsning fra ca. 1825, sådan som det kom til udtryk ved Kirkegade 1.

Beskrivelse

Kirkegade 1 ligger centralt i Mariager, lige inden Kirkegade møder torvet mod nord.

Bygningen er et lille, enetages grundmuret og gulkalket længehus over en sortmalet sokkel, heraf er den nederste del af syld. Taget er et teglhængt heltag belagt med røde vingetegl. I rygningen ses en kort skorsten og mod gården et tagvindue samt en kvist. Indgangspartiet findes på den sydlige gavl, og udgøres af en rammedør med opsprosset vindue samt en granitsat trappe langs muren med jerngelænder. På gårdsiden findes en nyere rammedør. De ældre vinduer er torammede og blåmalede.

I det indre er en velbevaret planløsning med køkken mod gården og to stuer en suite mod gaden. Loftrummet er indrettet til beboelse med en smal ligeløbstrappe fra entréen. Et hovedskillerum går langs husets midterakse. Det indre er overvejnde præget af nyere overflader.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til husets skiftende funktioner, idet det oprindeligt er opført som bageri og i dag rummer beboelse, hvilket kan aflæses ved at facaderne har gennemgået flere ombygninger. Dette afspejler sig i den ujævne vinduestakt, med en meget bred murpille midt på gadefacaden, hvor der tidligere har været indgang til brødudsalget, og ved de forskellige vinduestyper og formater. Også den bølgede gesims på begge sider af huset antyder, at facaderne har gennemgået flere ombygninger. Endvidere fortæller bygningens udformning og materialevalg, samt fraværet af tagrender, undtaget et lille stykke over et vindue, om lokale byggetraditioner, herunder tegltaget med høj rejsning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til det beskedne, men velproportionerede længehus i klassicistisk stil med de torammede vinduer og den enkle murede gesims, som fremhæves ved at være kalket hvid. Endvidere er den opskalkede tagfod et eksempel på en byggeteknisk nødvendighed: at lede vandet væk fra muren. Dette bliver tillige en arkitektonisk kvalitet, idet den giver husets profil et let og elegant udtryk. Også den høje sokkel med syldsten forneden giver indtryk af et tungt og solidt hus, og den ubrudte tagflade er med til at give gadebilledet et sammenhængende udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links