.
Altertavlen i Løjt Kirke fra ca. 1520. Midterfeltets Golgatafortælling adskiller sig fra andre Golgatascener, idet den i et fremadskridende handlingsforløb sammenvæver en række scener, som viser Kristi lidelser langfredag, fra korsbæringen tidligt på dagen til gravlæggelsen ved dagens slutning. Måske afspejler tavlen tankegangen i tidens mysteriespil, hvor passionshistoriens enkelte scener blev udspillet på forskellige scener, mens processionen bevægede sig igennem byen.
.
Kollund Kirke i Bov Sogn fra 1971 er tegnet af Karsten Rønnow som en kubisk, hvid bygning med tårn og en markeret alterrunding på korpartiet (sidstnævnte ikke synlig).
.
Burkal Kirkes bemalede loft. Loftsbjælkerne er dekoreret med sortkonturerede blomsterranker og englehoveder på blågrå bund, mens loftsbrædderne er malet som kassetteværk og dekoreret med blomster, frugter og figurer. I loftets 13 medaljoner ses Kristus og de 12 apostle. Hertil kommer to gange 13 kvindefigurer, som viser dyderne, de frie kunster og årstiderne. De ældste af loftsmalerierne menes at være blevet til i 1622, mens de vestligste er udført efter kirkens vestforlængelse i 1637.
.
Løjt Kirke blev opført i 1100-tallet af marksten indsamlet i lokalområdet. Allerede i 1200-tallets første del blev koret udvidet. Herefter fulgte i senmiddelalderen opførelsen af et sakristi på korets nordside, to kapeller østligt på skibet (i billedet), våbenhus foran skibets syddør og tårn med et såkaldt tørninglensk spir med pyramideformet spirkonstruktion samt fire blændingsprydede spidsgavle i vest. I 1521 omtales klerken Petrus Wendl fra Cammin Stift i Pommern som evig vikar (alterpræst) ved Sankt Annæ alter i Løjt Kirke og kan derfor meget vel have celebreret sjælemesserne i et af kapellerne i billedet.
.

Af de 23 kirker i Aabenraa Kommune er 17 af romansk oprindelse, to er opført i gotisk tid, mens fire kirker er kommet til i løbet af 1900-tallet. Kirkerne præges af usædvanlig meget velbevaret inventar fra senmiddelalderen.

Kirker med romansk oprindelse

Størstedelen af de romanske kirker har kor og skib opført af rå og kløvede kampesten, i mange tilfælde dog med hjørnerne sat af finere tilhuggede granitkvadre. Det gælder kirkerne i Bov, Hellevad, Holbøl, Løjt, Ravsted, Uge og Varnæs samt skibet i Øster Løgum, hvortil kommer Bjolderup og Tinglev, der ud over kor og skib har bevaret en romansk apsis. Kvadre er benyttet til kor og skib i Ensted og Rise samt til koret i Øster Løgum og til Egvads skib, kor og apsis.

Teglsten er byggematerialet til de senromanske kirkebygninger i Felsted, Burkal og Bylderup. Aabenraas store bykirke, Sankt Nicolai, er en enskibet teglstenskirke med korsarme og kor. Kirken har oprindelig haft tre apsider, hvoraf nu kun apsis på nordre korsarm er bevaret i original. Hovedapsis på det romanske kor blev nedrevet i 1641, og i 1758 fulgte en større, rektangulær korforlængelse.

Af romanske bygningsdetaljer kan nævnes Bylderup Kirkes triumfbue, der flankeres af to sidealternicher. Den senromanske kirke udmærker sig også ved, at hele 12 af dens oprindelige vinduer endnu er i brug. Den senromanske korforlængelse i Løjt Kirke har en nu tilmuret tregruppe af vinduer mod øst. Ravsted Kirke har en senromansk vestforlængelse, hvis tagværk bærer indskårne runer som tømrermærker. I Felsted Kirke viser det senromanske egetagværk over skibet spor efter oprindelig at have båret en træhvælving, der har udgjort loftet i skibet før det nuværende, flade træloft.

Blandt det romanske inventar kan nævnes en stor senromansk træskåren figurgruppe i Bov Kirke, der forestiller Jesu dåb. Fra Egvad Kirke stammer en alterbordsforside fra anden del af 1200-tallet, der er skåret i egetræ med et centralt spidsovalt felt, omgivet af to rækker arkader. Alteret, der nu findes i Gottorp Slot, viser klart slægtskab med tidens gyldne altre. Af granitdøbefonte kan fremhæves Felsteds med relieffer af jagtscener, sejlads og heste og Hellevads med reliefranker og fire menneskehoveder.

Kirker i den gotiske periode

To nye kirkebygninger kom til i gotisk tid. Hjordkær Kirke fra årene 1520‑22 er et ret enkelt langhus af rå og kløvet kamp. Langt mere storslået og kompliceret er Kliplev Kirke, som fra nogle årtier ind i 1400-tallet og indtil Reformationen voksede støt gennem stadige tilbygninger. Byggerierne var en følge af de talrige pilgrimme, der valfartede til kirken for at opleve dens undergørende helgenfigur Sankt Hjælper. Figuren var opstillet i et lille kapel på nordsiden af koret. Langhuskoret, der er et helstøbt gotisk bygningsværk af international klasse, er højere end det lidt ældre skib, hvilket vidner om, at der var planer om at bygge et nyt og større skib. Reformationen bremsede imidlertid byggeriet ved at sætte en stopper for kirkens status som valfartskirke. Tre kapeller er opført ved skibets vestlige del, de to af adelsslægten Ahlefeldt fra den nærliggende Søgård.

På Kliplev Kirkegård knejser et tømret klokkehus, et tårn i to stokværk bygget af svært egetømmer på stensyld og med en udvendig bræddebeklædning. Den store stolpe i tårnets midte har udskæringer i 1300-tals stil, og en kulstof 14-datering af stolpen har givet året 1340 +/- 100 år. Også det tilsvarende tømrede klokkehus i Varnæs er middelalderligt, mens klokkehusene i Holbøl og Felsted i deres nuværende skikkelser er fra hhv. 1753 og 1769, men sikkert opført som afløsere af middelalderlige forgængere. I Danmark kendes sådanne klokkehuse af middelalderlig type kun fra Lolland- Falster og Sønderjylland.

Kirkerne har bevaret usædvanlig meget gotisk kirkeinventar. Sengotiske fløjaltertavler fungerer fortsat som alterprydelse i Egvad, Felsted, Hellevad, Holbøl, Ravsted, Varnæs og Øster Løgum Kirker. Altertavlen fra Rise er nu på Gottorp Slot. I en klasse for sig er den store og rigt udsmykkede fløjaltertavle i Løjt Kirke, som har to faste og to bevægelige fløje med bibelske scener og talrige helgenbilleder med en velbevaret original bemaling. I kommunen er også bevaret sidealtertavler af den type, som blev overflødige efter Reformationen. I Felsted Kirke står en gotisk Mariaaltertavle med billede af Maria mellem fire helgeninder på sin gamle plads i nordre sidealterniche. I Ravsted findes et gammelt sidealterskab, som dog har mistet sine figurer, da det blev ombygget i 1621 til et kombineret epitafium og præsterækketavle. Fra Egvad stammer tre sidealterfigurer, en Laurentius og to Mariaer, som nu alle er i Gottorp Slot. Øster Løgum Kirke havde indtil omkring år 1900 to sidealtertavler, hvoraf en Mariatavle blev solgt til Vedsted Kirke, hvor den nu befinder sig, mens en Sankt Nikolaj-tavle kom til Museumberg Flensburg.

I Egvad Kirke findes hele to korbuekrucifikser fra hhv. begyndelsen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Korbuekrucifikser er også bevaret i Ensted, Holbøl og Tinglev. I både Burkal, Felsted, Varnæs og Øster Løgum Kirker står en krucifiksgruppe på sin oprindelige plads på en bjælke i selve korbuen. Ældst er gruppen i Varnæs fra omkring 1250‑75. Små messeklokker findes i Bjolderup, Burkal, Ensted og Felsted, mens Egvad har et indmuret gotisk vægskab i korbuen.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Efter Reformationen fik kirkerne efterhånden nyt inventar tilpasset den lutherske gudstjeneste, især prædikestole. En ret tidlig prædikestol dateret 1565 ses i Sankt Nicolai Kirke i Aabenraa. Et værksted i Tønder har leveret prædikestolen til Bylderup i 1585, og fra Tønder stammer også den lidt yngre type prædikestole med en karakteristisk, tresidet midtkarnap, som ses i Burkal og Ravsted. Billedskærer Hinrich Ringerinck fra Flensborg har leveret prædikestolene i Kliplev ca. 1613, Tinglev i 1614 og Bov i 1626. Samme værksted står bag trædøbefontene i Kliplev og Burkal, og til Burkal har værkstedet også i 1622 fremstillet en stor altertavle med reliefskårne felter af Nadveren og Jesu lidelseshistorie. Af andre markante altertavler kan nævnes Tinglevs usædvanlige fløjaltertavle fra perioden 1575‑1600, hvor et maleri på fodstykket viser en luthersk gudstjeneste med præsten på prædikestolen. Barokaltertavlen i Sankt Nicolai fra 1642 havde oprindelig portrætmalerier af giverne, amtsforvalter Joachim Danckwerth og hustru, der nu er ophængt separat. Herudover har Uge en altertavle fra Peder Pedersens værksted i Tønder fra 1687.

Fra 1700-tallet kan fremhæves rokokoaltertavlerne i Bov fra 1771 og Kliplev fra 1775. Adskillige kirker har pulpiturer med malede brystningspaneler fra 1700-tallet. Burkal Kirkes smukke træloft fra ca. 1622, der blev restaureret i 2019, har malerier af Kristus og apostlene samt 26 symbolske kvindefigurer, bl.a. dyderne. På det tømrede klokkehus i Varnæs hænger et halsjern som et sjældent eksempel på de strafferedskaber, som kirkerne fik kongelig ordre til at anskaffe i 1730 for at kunne fastspænde folk, der forsømte kirkegangen.

I 1900-tallet blev fire nye kirker opført. Den hvide Sankt Jørgens Kirke i Aabenraa blev indviet i 1904 i en slags nyromanske former efter tegning af Niels Jacobsen. Det var en dansksindet frimenighedskirke i det dengang tyske Nordslesvig, og først i 1948 blev den sognekirke. Den lille hvidkalkede Genner Kirke er opført i romansk inspireret arkitektur efter tegninger af Jep Fink. Det indre er udsmykket af Johan Thomas Skovgaard, bl.a. med glasmalerier i østvæggens tre vinduer. Bov Sogn fik i 1971 endnu et gudshus i skikkelse af Kollund Kirke, der er tegnet af Karsten Rønnow.

Yngst er Høje Kolstrup Kirke tegnet i 1997 af Mads Thuesen Møller ud fra eksisterende, midlertidige bygninger. Det er et hvidt, trefløjet anlæg, hvor de to sidefløje gennem skydedøre kan bringes i forbindelse med det centrale kirkerum. Ved siden af står et mørkt tårn inspireret af egnens tømrede klokkehuse.

Kommunens middelalderlige kirkebygninger har så megen gammel og bevaringsværdig kirkekunst af høj kvalitet, at kirkerne kun har få moderne udsmykninger, bortset fra en række vævede altertæpper og antependier, der overvejende er udført af tekstilkunstneren Hanne Vedel fra Aabenraa. Kollund Kirkes oprindelige altermaleri fra 1971 af Helge Nielsen, forestillende Brylluppet i Kana, har siden 1979 hængt på nordvæggen. Karl Andresen har udført et tredelt glasmaleri med abstrakt motiv til et vindue i sydsiden. I Sankt Jørgens Kirke i Aabenraa har Sven Havsteen-Mikkelsen i 1998 udsmykket prædikestolens felter med malerier af Stormen på Søen. I 2003 blev et maleri af samme kunstner fra 1988 ophængt på skibets nordvæg. Våbenhuset har siden 2013 været prydet af et maleri af Niels Prip Hansen med farvetuber som motiv, malet 1997‑98. Havsteen-Mikkelsen står også bag det nidelte altermaleri fra 1996 til Høje Kolstrup Kirke, hvis alterbord, døbefont og prædikestol i mørkegrå granit er hugget af Hans Lembrecht-Madsen fra Aabenraa.

Ødekirker

Fra Aabenraa Kommune kendes syv ødekirker, hvoraf tre har ligget i eller umiddelbart nær købstaden. Den ældste bykirke i Aabenraa, Sankt Knud, lå ifølge oplysninger fra 1600-tallet i Skibbrogade, hvor der skal være fundet hovedskaller. Hvornår den er nedlagt, vides ikke, men det må være sket senest ved Reformationen. Nord for byen lå Sankt Jørgensgården, hvor gadenavnet Jørgensgård og marknavnet »Kirkegårds Løkke« markerer, hvor kirken tidligere lå. Institutionen menes at være et hospital, der blev omtalt i slutningen af 1200-tallet. Kapellet har nok været i brug helt frem til ca. 1592, hvorefter det tjente som beboelse inden den endelige nedrivning i ca. år 1600. Syd for byen, lidt vest for vejen, lå Sankt Andreas Kapel på en høj, der fik navnet Kapelbjerg. Det menes nedlagt ved Reformationen.

Ønlev Kirke er den eneste ødekirke i kommunen, der med sikkerhed blev nedlagt før Reformationen. Den er omtalt i ca. 1280 og blev nedbrændt i 1411 i forbindelse med krigshandlinger. Efterfølgende blev sognet delt, og bygningsmaterialer kan være genbrugt i Rise Kirke. Kirkebygningen har sandsynligvis ligget i den sydlige del af Nørre Ønlev. Omkring 110 år senere, i ca. 1520, blev Hjordkær Kirke bygget, og det nydannede sogn har nogenlunde, men ikke helt, svaret til Ønlevs.

Af de øvrige tre ødekirker var der én sognekirke, Bjerndrup Kirke, der lå i den vestlige del af byen ved gården Kapellet, hvor der er fundet begravelser. En fod fra en granitdøbefont befinder sig i Sankt Nicolai Kirke i Aabenraa og stammer muligvis fra kirken. Lidt øst for Genner har der ligget et kapel, der var indviet til Sankt Jakob. Navne som Kapelsbjerg og Sankt Jacobsberg knytter sig til stedet, hvor der er fundet store kampesten og murbrokker. Den sidste ødekirke kaldes Årup Kapel. I 1523 omtales »Arup« på lige fod med sognekirken i Ensted. En arkæologisk undersøgelse har vist et forbavsende stort treskibet anlæg af tegl bestående af et kor fra slutningen af 1400-tallet og et skib fra begyndelsen af 1500-tallet samt en lille rektangulær forgænger nok i bindingsværk. På den baggrund opfattes kirken som et valfartskapel, der ifølge sene kilder var indviet til Sankt Anna.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aabenraa Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker