Åbyhøj Kirke fra 1945. Af . Begrænset anvendelse

Kirker i Aarhus Kommune

.

Artikelstart

Den støt voksende storby Aarhus har sat sit præg på kirkebilledet i kommunen, som sammenlignet med flertallet af danske kommuner kan karakteriseres ved usædvanlig mange nyere kirker. Af folkekirkens 63 kirkerum stammer to fra 2000-tallet, 20 fra 1900-tallet og syv fra 1800-tallet, i alt 29, der stort set alle befinder sig i Aarhus eller den nærmeste omegn. 39 kirker har middelalderlig oprindelse, heraf er en del placeret i sogne, der i dag er en del af Aarhus eller byens forstæder.

Kirker med romansk oprindelse

Astrup Kirkes sydportal. På tympanonet ses to modstillede løver, der vender sig mod en lille kroneklædt menneskeskikkelse. På karmene går løvemotivet igen i form af løver, der rejser sig på bagbenene. Denne dobbelte løvefremstilling, der har et slægtskab med portalen i Malling Kirke, leder tankerne hen på fortællingen i »Daniels Bog«, hvor kong Dareios kaster Daniel i løvekulen pga. en falsk anklage. Da den kroneklædte skikkelse næppe kan være andre end Kristus, bliver portalens betydning, i lyset af Danielmotivet, stærkt tvetydig. På vej til messe passerer den troende gennem portalen og mindes om livets blanding af godt og ondt og kommer måske i tanke om »Salmernes Bog« vers 22: »Frels mig fra løvens gab«.

.

Åbykrucifikset fra ca. 1050‑1100 måler ca. 51 cm og er udført af lueforgyldte kobberplader. Krucifikset, der stammer fra Åby Kirke, er det ældst kendte krucifiks i Danmark. Kristus med vidtåbne øjne er her fremstillet som en konge med krone, hvilket fremhæver Kristi sejr over døden.

.

De romanske kirkebygninger i kommunen er for det store flertals vedkommende bygget af granit. Antalsmæssigt er de nogenlunde jævnt fordelt mellem kirker af rå og kløvet kamp og kirker af tilhuggede kvadre. Hertil kommer en række kirker, heriblandt Ormslev og Lisbjerg samt den tidligere krypt under den første domkirke i Aarhus, Sankt Nikolai, som formentlig hører til den ældste del af det danske stenkirkebyggeri.

I Lisbjerg har arkæologiske undersøgelser vist, at kirken havde en forgænger af træ fra 1000-tallet, som var opført inde på gårdspladsen i en indhegnet stormandsgård. Trækirkens vægge havde på indersiden haft en beklædning med vidjeflet som underlag for pudsede vægflader med kalkmalerier. Stormandsgården var ophørt med at fungere, da den nuværende stenkirke, formentlig i 1130’erne, afløste kirken af træ.

Den store stenkirke i Framlev med kor og skib af frådsten og detaljer i kridt og granitkvadre har også haft en træbygget forgænger, hvilket fremgår af en stavplanke, der i 1890 blev fundet i kirkens mur, og som nu er på Nationalmuseet. Frådstenskirken har et usædvanligt træk i form af tre oprindelige, rundbuede blændinger på østgavlen. På samme gavl ses et relief af den korsfæstede Kristus over et dyrehoved. Mere beskeden er den sidste af kommunens frådstenskirker, den lille og kraftigt ombyggede Sabro Kirke.

Blandt kommunens andre kirker skiller Malling og Mårslet sig ud ved at ligge på kirkegårde omgivet af kraftige fæstningsmure.

Dele af en senromansk teglstenskirke indgår som kor i Vor Frue Kirke i Aarhus.

I flere af granitkirkerne ses markante skulpturer og relieffer. Her kan nævnes Hasle Kirke, som ved syddøren har ornamenter og vilddyr, i tympanon en korsfæstelse og på tårnets sydvesthjørne en mand, som omfavner en kvinde, mens hun holder i næseringen på en dyrisk djævel. Samme stenhugger har udsmykket Lyngby Kirke. Omkring begge døre i Tulstrup Kirke ses relieffer, mod syd en bispehelgen og dyr samt i tympanon Kristus mellem engle, mod nord Sankt Michael og bladranker under et tympanon med Maria og barnet. Over syddøren i Elev Kirke er et tympanon med den korsfæstede Kristus, mens et tilsvarende i Malling viser Daniel i løvekulen.

Områdets kirker udmærker sig desuden ved en stor mængde bevarede romanske gravsten, som gerne er udsmykket med kors sammen med andre symboler, fx i Framlev og Kolt Kirker. Fra Lisbjerg Kirke stammer Danmarks ældste gyldne alter fra ca. 1140, der nu er udstillet på Nationalmuseet.

I samme teknik er det ældste danske kirkekrucifiks fra tiden omkring år 1100, som stammer fra forgængeren for Gammel Åby Kirke. Det gyldne Åbykrucifiks forestiller Kristus som en stående, sejrrig hersker med kongekrone på hovedet, vidtskuende øjne og stift udstrakte arme. Et tilsvarende, kun lidt yngre gyldent kongekrucifiks fra Lisbjerg Kirke hang antagelig i den trækirke, der var forløber for den nuværende stenkirke, og er nu udstillet sammen med alteret på Nationalmuseet.

Blandt de få romanske kalkmalerier må nævnes en siddende Maria med barnet i Framlev Kirke fra ca. 1250 og to kæmpende ryttere i livfuld streg, malet på nordvæggen i Lyngby Kirke i anden halvdel af 1100-tallet.

Lisbjerg Kirke

Lisbjergalteret fra ca. 1140, som nu opbevares på Nationalmuseet. Det består af et frontale (rektangulære forside nederst) samt et retabel (mindre vandret planke), der oprindelig sad bagerst på alterbordet, hvorover der er en halvcirkelformet himmelbue. Frontalets hovedmotiv er Madonna med barnet. Til begge sider ses kvindelige dydefigurer, heriblandt Fred, Håb, Tro, Tålmodighed, Kærlighed og Beskedenhed. Retablet med en Kristusfigur, flankeret af de 12 apostle, himmelbuen og krucifikset, fungerede som alterets altertavle. Lisbjergalteret udmærker sig endvidere ved, at enkelte lister på både frontale og retabel er udsmykket med dyreslyng, der har mærkbare ligheder med en irsk variant af urnesstil, der kendes fra tiden ca. 1050‑1200.

.

Lisbjerg Kirke fra 1100-tallet ligger direkte oven på stedet, hvor der lå en vikingegård. Gården har veget pladsen for en trækirke – forgængeren til den nuværende kirke. Trækirken har indvendigt været pudset med kalkmørtel og udsmykket med farvestrålende kalkmalerier. Man har tilsyneladende villet skabe et kirkerum, som man kendte det fra stenkirkerne i det øvrige Europa. Det er aldrig før påvist, at trækirker har været pudset indvendig, og kalkmalerierne må være nogle af de ældste i Norden.

Lisbjerg Kirkes gyldne alter, dateret til ca. 1135, viser desuden, at stedet også i tidlig middelalder var betydningsfuldt. Billedudsmykningen på alterets forgyldte kobberplader viser både hjemlige træk fra vikingetiden og træk fra europæisk kirkekunst.

Kirker i den gotiske periode

Malling Kirkes sengotiske fløjaltertavle med Nådestolen som midtfeltets hovedmotiv. Udtrykket »nådestolen« er hentet i »Anden Mosebog« 25,10, hvor pagtens ark omtales. I middelalderen mente man, at der oven på arken var en slags tronstol, en symbolsk gengivelse af Guds trone. I kristendommen er dette et vigtigt teologisk motiv, jf. »Paulus’ Brev til Romerne« 3,25, hvori der står: »Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed.« Kristus på en »nådestol« symboliserer således, at Gud med sin egen søn bragte et sonoffer for menneskers synder.

.

I Vejlby Kirkes korhvælv ses en såkaldt smørkærningsscene fra ca. år 1500, hvor en lille djævel rækker tunge ad mejerskerne, hvoraf den ene holder et ris og en svøbe. I baggrunden bærer to djævle et kar frem.

.

Som sædvanligt i gode landbrugsegne har tiendeindtægterne sikret midler til at give de fleste af kommunens romanske kirker gotiske tilbygninger i form af hvælv, tårne og våbenhuse. Dominikanerklosterkirken Vor Frue i Aarhus blev udbygget af teglsten som et langhus med sakristi, sideskibe mod syd og tårn i perioden.

Også i kirkernes indre satte gotikken sit præg. I 1300-tallet blev der udført en kalkmalet våbenfrise med våbenskjolde for kirkens og dominikanerklosterets (Vor Frue) velgørere, som i senmiddelalderen, ca. 1515‑20, blev suppleret med yderligere en friserække. Størstedelen af kirkernes bevarede interiør og inventar stammer i øvrigt også fra senmiddelalderen, heriblandt Malling Kirkes sengotiske fløjaltertavle med en fremstilling af Nådestolen, som flankeres af Johannes Døberen og en bispehelgen i midtskabet samt de 12 apostle i fløjene. Tranbjerg Kirkes sengotiske altertavle viser Sankt Ursula, Maria og evangelisten Johannes samt de 12 apostle. Vor Frue Kirkes fløjaltertavle er udført i Claus Bergs værksted ca. 1525 med en central korsfæstelsesscene og talrige figurer af apostle og helgener samt malede scener af Marias Himmelkroning. Klosterets tidligere kapitelsal, som i 1888 blev indviet til kirke, har kalkmalerier fra 1517, bl.a. med to udslidte bønder og to strunke landsknægte.

Herudover manifesterer nærheden til Aarhus bispestol sig i en række kalkmalede hvælvudsmykninger fra slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet, hvor biskoppens navn og våbenskjold er malet på en prominent plads i kirkerummet, fx i Vejlby Kirke, hvis hvælv stod færdige i 1492 i biskop Niels Clausens dage. Malerierne i kirken viser Kristus og helgener samt en kvinde, der kærner smør med Djævelens hjælp, sekunderet af en kvinde med et ris og en svøbe. Tilst Kirke har i koret kalkmalerier af apostlene fra ca. 1450‑75 og på nordvæggen en stor skildring af Jesu lidelseshistorie, malet som efterligning af et vægtæppe.

Fra renæssance til klassicisme

Dette epitafium (mindetavle) fra Beder Kirke er rejst over sognepræst Lars Jensen Beder og hans hustru, Anne Katrine Pedersdatter Dorscheus, i 1683. De knæler med front mod hinanden med hænderne i bøn; bagved ses den korsfæstede Kristus. De to sønner kopierer faderens håndstilling, døtrene deres moders.

.

I det første halve århundrede efter Reformationen fik kirkerne efterhånden et inventar, der egnede sig til lutheranske gudstjenester, mens det ydre forblev stort set uændret. Egå Kirke har en prædikestol fra omkring 1550 i den gamle, gotiske foldeværksstil. Flere af områdets kirker fik store baldakinaltertavler i renæssancestil i årtierne omkring år 1600, fx Framlev, Harlev, Hjortshøj, Ormslev og Kolt. Den lokale landsbyhåndværker Morten Snedker fra Skovby leverede i årene lige efter år 1600 prædikestole i renæssancestil til bl.a. Borum, Framlev, Harlev og Sønder Årslev Kirker. En prædikestol i renæssancestil i Skejby Kirke er først foræret til kirken i 1773 af biskop Poul Matthias Bildsøe. I Hjortshøj Kirke er orglet i dag indbygget i fronten til den gamle herskabsstol fra 1788 for godsejerparret Thomas Secher og Johanne Marie Mørch. Kasted Kirkegård rummer et smukt klassicistisk gravmonument opsat i 1803 af billedhuggeren Nicolai Dajon med reliefportræt af ægteparret Anna Maria og Ancher Jørgen Secher.

Stilpluralisme og modernisme

Åbyhøj Kirke fra 1945 er bygget i en historiseret senromansk stil. Kirkens oprindelige renæssanceinspirerede spir skulle have været beklædt kobber, men på grund af krigen måtte man nøjes med at bruge grønt asfaltpap. Spiret blev efterfølgende ramt af råd og gentagne gange repareret. I 1973 blev spiret erstattet af det nuværende slankere spir, som i højere grad medvirker til at fremhæve kirken arkitektur.

.

Den første selvstændige nye kirkebygning efter Reformationen var Gammel Åby Kirke, der blev bygget i 1873 ved V.Th. Walther i nyromansk stil som afløser for en middelalderlig forgænger og med overtagelse af en del inventar herfra. I 1874 blev også den middelalderlige kvaderstenskirke i Mejlby nedbrudt og genopført med genbrug af de gamle sten. I 1875 indledtes byggeriet af den nyromanske Bering Valgmenighedskirke af røde tegl, der blev indviet året efter. Også Holme Kirke, som blev tegnet af Walther i nyromansk stil og opført i 1882, afløste en middelalderkirke. Siden fulgte i det indre af Aarhus den nygotiske Aarhus Valgmenighedskirke fra 1886, tegnet af S.F. Kühnel, og året efter den nyromanske Sankt Pauls Kirke med apsis, kor og skib samt to lave tårne med spir flankerende indgangen i skibets gavl. I 1888 blev et rum med søjlebårne hvælvinger i det tidligere Aarhus Dominikanerklosters vestfløj indviet som kirkesal under navnet Klosterkirken.

I 1900-tallet blev der bygget en række kirker i den jyske hovedstad, for manges vedkommende ansporet af Aarhus Kirkefond, som blev oprettet i 1907. Sankt Johannes fra 1905 er en nyromansk korskirke tegnet af Hack Kampmann med tårn og ottesidet spir. På vestvæggen er en fresko af Harald Borre fra 1944. Det nyromanske Østre Kapel fra 1913 på en assistenskirkegård mellem Skåde og Holme blev i 2010 ombygget med glasforhal og to korte fløje og blev til Lyseng Kirke. I 1926 stod Sankt Lukas Kirke færdig, tegnet af Anton Frederiksen og Kaj Gottlob som et monumentalt nyklassicistisk langhus med højt vesttårn, helt beklædt med Faksekalk.

I 1934 fik Aarhus en utraditionel kirkebygning, da chokoladefabrikant Frits Georg Clausens privatvilla fra 1922, tegnet af Vilhelm Puck, efter enkens død blev ombygget til Risskov Kirke ved Aksel Skov. Kirken har en række glasmalerier af Kræsten Iversen fra 1937 forestillende Korsfæstelsen, Jesu indtog i Jerusalem og Opstandelsen. I 1935 fulgte Sankt Markus Kirke, tegnet af Thomas Havning som et funktionalistisk langhus med røde sten, sadeltag, firkantede vinduer og et tårn ved siden.

En stærk stilmæssig kontrast udgør Harald Lønborg-Jensens imitation af en hvidkalket østdansk, middelalderlig landsbykirke, som blev indviet i 1944 og navngivet Frederikskirken efter den daværende kronprins Frederik (senere Frederik 9.). Samme arkitekt stod bag Åbyhøj Kirke fra 1945, en hvidkalket korskirke med et højt gotisk tagrytterspir og blændingsgavle.

Christianskirken fra 1958 bevarer den traditionelle plan med skib og kor i en funktionalistisk formgivning med et højt sadeltag og et sekskantet, slankt tårn ved siden, tegnet af Aage C. Nielsen. Den samtidige alterudsmykning med nadveren som motiv er af Frits Bruzelius. Møllevangskirken, tegnet af C.F. Møller i 1959, er en usædvanlig femkantet bygning under et stort skråtag af tegl, med små korsformede vinduer i gavlene mod øst og vest og et teltlignende indre med synlige spær. Et alterkors af eg er af Erik Heide.

Fredenskirken fra 1960 er tegnet af F. Niclasen og Aksel Skov som en rødstenskirke med sadeltag brudt af markante kviste. Langenæs Kirke fra 1966 af Arne Gravers og Johan Richter består af to liggende pyramidestubformede blokke med betongitter ved de brede ender og et skorstenslignende tårn. Ellevang Kirke fra 1974, tegnet af Knud Friis og Elmar Moltke Nielsen, har kirke og menighedssal liggende mellem to kompakte, hvide murpartier og et hvidt klokketårn med fladt tag ved siden. Den er udsmykket af Erik Heide med granit- og jernrelieffer. Gellerup Kirke fra 1976 er en rød kube med ovenlys, tegnet af Knud Blach Petersen. Fra samme år stammer C.F. Møllers Ravnsbjergkirken, hvis store tag skråner op mod en monumental rødbrun teglstensfront med et markant cirkelvindue og en zigzagformet lyssprække, der afgrænser et klokketårn.

I 1984 indviedes Helligåndskirken med sin blokagtige rødstenskirke hævet over lave sidebygninger og med et fritstående klokketårn med sortklædt overdel, opført efter tegninger af Hans Knudsen fra Sahls Tegnestue. Tue Poulsen har skabt det 8 m høje og 14 m brede »livets træ«, der tjener som alterudsmykning. Samme år stod Skjoldhøj Kirke færdig, tegnet af Knud Friis og Elmar Moltke Nielsen. Kirken præges af de himmelblå flanker under et kobberklædt skråtag udspændt mellem to hvidskurede murblokke, en lav og en høj. Skelager Kirke fra 1990, tegnet af de samme arkitekter, danner sammen med et kombineret klokketårn og portanlæg, sognegård og lukkemure en klosterlignende ramme om et gårdrum. Lystrup Kirke, hvis indre præges af hvide mure, søjler og diagonaler, blev bygget i 1989 efter tegninger af Anders Bové Christensen og Kaj Mikkelsen. Alterudsmykningen af Hans Berg er et kobberrelief af en tofløjet port.

Skæring Kirke fra 1994 er tegnet af Inger og Johannes Exner som en rødstensbygning med et kvadratisk kirkerum præget af en lysskakt bag alteret og en lysinstallation med 216 pærer. Aarhus Universitetshospital i Skejby fik i 1996 en kirkesal, som har et alterbillede og glasmosaik af Karin Nathorst Westfelt. I det nye Universitetshospital i Skejby planlægges et neutralt andagtsrum for alle trosretninger. Aarhus Valgmenighedskirke fra 1886 gik i 1978 ud af brug, men siden 2014 har den med helt ændret indretning fungeret i folkekirkeligt regi som Ungkirke Aarhus (UngK). Aarhus Bykirke fra 2013 har indrettet sig prunkløst i det tidligere missionshus Eben Ezer. En ny Aarhus Valgmenighed, oprettet i 1990, fik i 2010 egen kirkebygning i Åbyhøj, tegnet af Kjeld Ghozati fra Exners Tegnestue, med FlexStone-mursten i det ydre og et indre i rå beton.

Moderne kirkekunst

I den romanske kvadrerstenskirke Mejlby Kirke fra 1100-tallet genetableredes i 2005 apsisvinduet med en glasmosaik af glaskunstneren Tchai Munch, som fint understøtter alteret tegnet af Valdemar Foersom Hegndal 1989‑90. Fiskemotivet er skabt af to cirkelslag. Samme enkle geometri anvendes også i alterets gitter.

.

Mange af kommunens kirker har fået kunstneriske nyudsmykninger. Sven Havsteen-Mikkelsen har været blandt de mest anvendte kunstnere, og med koloristisk pondus har han udført bibelsk forankrede altertavlemalerier i Todbjerg Kirke i 1979, Sankt Markus Kirke i 1996 og Astrup Kirke i 1998. Desuden er han ophavsmand til vinduer med abstrakte glasmalerier i Risskov Kirke i 1974 (Dåben og Nadveren) og Malling Kirke i 1988 (Lyset skinner i mørket).

Arne Haugen Sørensen udførte altermaleriet Opstandelsen i 1997 til Skelager Kirke og supplerede det i 2012 med et krucifiks. Han stod også for en keramisk udsmykning til Gellerup Kirke i 2003 og glasmalerier til vinduerne i Sankt Johannes Kirke i årene 2005‑07. I 2017 skabte han et kæmpe maleri på 3 × 10 m, Den store Fortælling, til Aarhus Valgmenighedskirke.

Den lokale billedhugger og lærer på Arkitektskolen Aarhus, Valdemar Foersom Hegndal, stod i 1990 bag indretningen af Mejlby Kirkes kor med nyt inventar, glasmaleri og en gylden, rank Kristusfigur med udbredte arme foran et gennemsigtigt kors på alterbordet. Et andet eksemplar af samme Kristus og et vægkors har siden 1994 hængt i Sønder Årslev Kirke. Foersom Hegndal har desuden udført glasmosaikker til våbenhuset i Risskov Kirke og dekoreret prædikestolen i Sankt Johannes Kirke.

Mogens Jørgensen har udført glasmosaikvinduer til Fredenskirken i 1965, Mårslet i 1971, Lisbjerg i 1982 og Åbyhøj i 1993, de tre førstnævnte steder i samarbejde med hustruen, billedhugger Gudrun Steenberg, der har lavet alterkorsene og i Fredenskirken desuden et abstrakt relief over alteret.

Glaskunstneren Tchai Munch har udsmykket døbefont og bænke i Risskov Kirke i 1999 og udført apsisvindue til Mejlby Kirke i 2005. Blandt de øvrige nye kirkeudsmykninger kan foruden krucifikser af Niels Helledie i Fredenskirken og Hasle Kirke nævnes et nadvermaleri fra 1981 af John Sparre Christensen i Hasle Kirke, Emil Gregersens firedelte altermosaik De fire elementer fra 1984 i Skjoldhøj Kirke, en alterudsmykning i tekstil af Elín Stefánsdóttir i Kasted Kirke fra 1989, skulptur og glasmalerier af Karin Nathorst Westfelt i Aarhus Universitetshospitals nu lukkede kirkesal fra 1995 og et glasmosaikvindue i Klosterkirken fra 2001 af Per Kirkeby. Maja Lisa Engelhardt har til Frederikskirken i 2014 skabt en række glasmosaikker i kor og apsis og en skulpturel, gylden Kristusfigur på alterbordet.

Ødekirker

Vor Frue Kirke og Kloster set fra klostergården.

.

I alt er der kendskab til 12 kirker, der i perioden 1300‑1600 er blevet lagt øde i Aarhus Kommunes område. Seks i købstaden Aarhus og seks i det åbne land. To af tomterne er synlige: Sankt Olufs Kirketomt i Aarhus er markeret med fliser, og rundkapellet på Malling Kirkegård ligger som en ruin.

Med en markant koncentration i Østjylland blev mange kirker nedlagt i 1300‑1400-tallet som følge af misvækst og pestepidemier. En af dem, Solbjerg Kirketomt i Tiset Sogn, er arkæologisk undersøgt. Kirken havde romansk grundplan med et kor, der var smallere end skibet. Det runde kapel på Malling Kirkegård antages også nedlagt inden udgangen af middelalderen. Ellers er resten af ødekirkerne et resultat af de mange nedlæggelser efter Reformationen af sogne-, kloster- og hospitalskirker samt kapeller.

I Aarhus drejer det sig om to sognekirker. Vor Frue omtales første gang i 1203. Selve kirkebygningen er endnu ikke sikkert lokaliseret, men grave fra dens kirkegård er undersøgt ved det tidligere hovedbibliotek i Mølleparken. Den anden var indviet til Sankt Oluf.

Karmeliterklosteret blev oprettet i 1482, hvor det afløste en Sankt Jørgensgård nævnt i 1322. Dele af kirketomten (53 m lang og 20 m bred) og kirkegården er arkæologisk undersøgt. Efter en brand i 1541 blev klosteret nedrevet, og materialerne brugt til genopførelse af brandskadede huse i byen.

To hospitalskirker blev nedlagt. Helligåndshuset omtales som øde i 1540. Det er omtalt i begyndelsen af 1300-tallet, og der er fundet og undersøgt bygningsrester og seks grave. Selve kirken er ikke sikkert stedfæstet. Sankt Karensgården betjente de spedalske. Grave fra hospitalets kirkegård er undersøgt, men kirken er ikke stedfæstet. Hospitalet kendes fra 1499 og er sandsynligvis oprettet, da Sankt Jørgensgården blev omdannet til karmeliterkloster i 1482. Sankt Karens Gårds Hospital må være nedlagt kort efter 1560, hvor dets indtægter omtales for sidste gang. Et Hellig Kors Kapel, der skal have ligget nord for Vor Frue Sognekirke, omtales i 1485. Det må som andre selvstændige kapeller i øvrigt være nedlagt efter Reformationen.

Uden for Aarhus kendes til nedlæggelsen af én sognekirke og to kapeller i tiden efter Reformationen. True Kirke omtales stadig i 1548. I 1555 nævnes kun præstegården, og kirke og sogn må være nedlagt herimellem. Materialerne blev brugt til en udvidelse af Brabrand Kirke. Otte grave fra True Kirkegård er fundet ved True Gårds nordside, men endnu ikke selve kirketomten. En omtale af Langballe Kapel er kun indirekte kendt ved stednavnet Kapel Præstegård. Arkæologisk er kapellets vestende med spor af hvælv og mørtelgulv undersøgt. Resterne skal være blevet dækket og bevaret under den nuværende Aarhus-Odder-vej. Som formodet vejkapel må det være nedlagt efter Reformationen. Det samme er tilfældet for Sankt Nikolai Kildekapel i Viby Sogn. Kapellet har på et tidspunkt haft sognekirkerettigheder, for der var en større kirkegård omkring kapellet. 235 grave herfra er blevet undersøgt arkæologisk i forbindelse med nyt vejanlæg og byggeri. En brønd med en lille bygning ved siden af kirkegården antages at være Hellig Niels’ kilde.

Den enkle hospitalskirke fra 1858 i hovedbygningen til det nedlagte Psykiatrisk Hospital i Risskov indtager en særlig status. Bygningen er tegnet af Gottlieb Bindesbøll, og kirkens alterbillede er udført af Harald Borre i 1940. Som følge af hospitalets udflytning til Skejby er rummet gået ud af kirkeligt brug, hvilket blev markeret ved en afskedsgudstjeneste d. 8. november 2018.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aarhus Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker