Kirker i Assens Kommune

Kirkerne i Flemløse og Kærum er primært bygget af frådsten med blændinger og rundbuefriser. Områdets romanske kirker er ellers hovedsagelig opført af rå og kløvet kamp, enkelte med kvadersatte hjørner. Det gælder Brylle, Holevad, Haarby, Køng, Rørup, Sandager, Skydebjerg, Søby, Søllested, Sønderby, Tommerup, Turup, Vedtofte, Verninge, Vissenbjerg og Ørsted. De bestod oprindelig af skib og kor samt i mange tilfælde en apsis, men pga. gotiske ombygninger er mange kor og apsider forsvundet. Granitkvadre var kun byggematerialet i Gamtofte og i de to voldsomt ombyggede Barløse og Dreslette samt delvis i Kerte.

Romanske stenhuggerarbejder fra Gamtoftes apsis er genbrugt i den gotiske korforlængelse, bl.a. en musicerende engel og en olielampe af granit. Ørsted har en billedkvader af Samson i kamp med løven, som bærer runeindskriften »Eskil i Gård skar Samson, han dræbte dyret«.

Den store købstadskirke Vor Frue i Assens var den eneste gotiske nybygning i området. Næsten alle kirker fik dog gotiske hvælvinger, vesttårn, våbenhus og i mange tilfælde enten korforlængelse eller et helt nybygget langhuskor. Kerte Kirkes tårn står frit 16 m sydvest for kirken, mens Gamtoftes brede vesttårn oprindelig havde tre fladloftede stokværk, hvoraf de to nederste åbnede sig mod skibet. I Ørsted findes kalkmalerier fra omkring år 1300 med bl.a. en rytterfrise, jagtscener og en borg. En apostelrække på Haarby Kirkes triumfvæg er fra perioden 1465-85. I 1480’erne tilførtes de ornamentale kalkmalerier i Sandager og Brylle.

Jordløse har en fløjaltertavle fra Claus Bergs værksted fra ca. 1515. Vissenbjergs fløjaltertavle er fra ca. 1525, mens løse figurer findes i Brylle, Orte og Sandager. Orte har et unggotisk krucifiks, mens sengotiske korbuekrucifikser findes i Kærum, Køng, Skydebjerg, Søby, Søllested, Tommerup, Turup, Verninge og Ørsted. I Flemløse sidder en jernbeslået dør fra middelalderen.

Helnæs Kirke er opført i 1617, mens Rørup kirketårn er fra 1755. Dreslette Kirke fik i 1787 på foranledning af ejeren, Niels Ryberg, en klassicistisk ombygning. Orte fra 1851 og Bågø fra 1861 er enkle langhuskirker. Rødstenskirkerne i Årup fra 1903 og Glamsbjerg fra 1912 er tegnet af N.P. Jensen, mens den hvidkalkede Broholm Kirke fra 1907 er af Vilhelm Petersen.

Kommunens kirker har meget renæssanceinventar. Sønderbys kirkebænke fra 1537 er nogle af landets ældste. Altertavlerne i Gamtofte, Søby, Ørsted og Køng fra 1590’erne er fra samme værksted, mens et samtidigt værksted har udført altertavler og prædikestole i Flemløse og Kærum. Også prædikestolene i Gamtofte, Ørsted og Holevad deler værksted. Sønderby har altertavle og trædøbefont fra omkring år 1600, som begge blev restaureret i 1783 på foranledning af Niels Ryberg, der også stod bag indvendige renoveringer i Helnæs og Dreslette.

Fra 1800-tallet stammer bl.a. J.L. Lunds altermaleri af bønnen i Getsemane i Haarby Kirke fra 1855 og A. Dorphs maleri fra 1890 af Kristus og den samaritanske kvinde i Verninges altertavle.

Stendøbefonten i Flemløse fra 1952 er udført af Robert Lund-Jensen. Gunnar Hansens reliefprydede antemensale (alterbordsforside) af træ i Brylle Kirke er fra 1972. Sven Havsteen-Mikkelsens fløjaltertavle fra 1976 i Haarby Kirke fik i år 2000 selskab af samme kunstners gyldne kors på triumfvæggen. Et bronzerelief af de vise mænd udført af Lotte Olsen har siden 1986 hængt i Broholm Kirke, hvor Per Ravn i 2001 supplerede med en gulvmosaik og et antependium (alterbordsforhæng). I 1992 leverede Arvid Arp Hansen et maleri til ophængning på Helnæs Kirkes vestvæg. Erik Brandt udførte i 1995 et alterkors til Sandager Kirke. Søllesteds skib fik i 2001 vægskulpturer af engle af Dorthe Blaxkjær Strømberg, mens Peter Brandes i 2004 udsmykkede koret i Gamtofte Kirke med glasmalerier og et bronzekrucifiks inspireret af det romanske Frøslevskrin, som er udstillet på Nationalmuseet. Maja Lisa Engelhardt har udført altermaleriet fra 2007 i Turup Kirke og et lille relief på triumfvæggen i Glamsbjerg fra 2012. Til Vissenbjerg har Henriette Wielandt i 2007 lavet et bibelhistorisk vægtæppe, og Eivind Nielsen supplerede i 2010 med to kors.

Af ødekirker med tilknytning til byen Assens kendes Vor Frue Klosterkirke samt et Hellig Kors Kapel. Kapellet nævnes i 1592 på en mark uden nærmere stedsangivelse. Som et helgenkapel må det antages at være nedlagt kort efter Reformationen, men kapelbygningen synes stadig at have eksisteret i slutningen af 1600-tallet. I midten af 1700-tallet var den imidlertid væk; tomten er ikke lokaliseret, og placeringen i eller lige uden for byen er usikker.

I Flemløse Sogn blev der på Kapeltoften udgravet en bygningstomt på 7 x 9 m i 1914. Den antages at være rester af et kapel, der ikke omtales i skriftlige kilder. Kapellet kan have været del af et middelalderligt borganlæg kaldet Store og Lille Holmen, og senest ved Reformationen må det være blevet nedlagt.

Læs mere om kultur i Assens Kommune

Læs videre om

• Assens Vor Frue Kirke

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Assens Kommune
• Religion og trossamfund i Assens Kommune
• Præstegårde i Assens Kommune
• Kirkegårde i Assens Kommune
• Herregårde og voldsteder i Assens Kommune
• Assens Karmeliterkloster

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker