Kirker i Brønderslev Kommune

.
I Ørum Kirke, der siden opførelsen blot har fået tilføjet et våbenhus i slutningen af 1800-tallet, opleves den vendsysselske teglstensarkitektur i en meget ren form. Især på apsis, korets og skibets nordside samt vestgavlen står de liséninddelte, buekronede felter næsten urørte.
.
I de danske middelalderkirker var krucifikset fast inventar. Krucifikset i Serritslev Kirke, der hænger på skibets sydvæg, består af et korstræ, der antages at være fra midten af 1200-tallet, og en figur, der formentlig er et par hundrede år yngre.
.
Jette Abildgårds moderne fortolkning af et krucifiks i Agersted Kirke fra 2003. Her er den korsfæstede Jesus anonymiseret, og æstetikken understreger de horisontale linjer.
.

Artikelstart

Af Brønderslev Kommunes 21 folkekirker er 13 fra middelalderen, mens de resterende otte er opført i årtierne omkring år 1900 med Mylund Kirke fra 1926 som den yngste. Som i resten af Danmark stammer flertallet af kirkerne fra tiden ca. 1150-1250.

Kirker med romansk oprindelse

Ud af de 13 romanske kirker i kommunen er 11 bygget af tilhuggede granitkvadre og knytter sig til den jyske kvaderstensarkitektur, der med forbillede i Viborg Domkirke dominerede størstedelen af kirkebyggeriet i Jylland ca. 1100-1225.

Kvaderstenskirkerne i Brønderslev Kommune udgør en homogen gruppe af bygninger opført i overensstemmelse med traditionel romansk kirkeplan med kor og skib, men i bygningsmæssige detaljer kan spores mindre forskelle. Eksempelvis afviger Brønderslev Gamle Kirke samt Tolstrup og Øster Brønderslev Kirker ved at være opført med apsis. Herudover fik Hallund Kirke endnu i romansk tid føjet et vesttårn (sidenhen fornyet) til den oprindelige bygning, og Øster Brønderslev Kirke blev forlænget mod vest.

Klosterkirken i Dronninglund og Ørum Kirke slutter sig til gruppen af vendsysselske teglstenskirker fra tiden omkring år 1200. Gruppen, hvis kendetegn er de liséninddelte murflader kronet af buefriser, er inspireret af klosterkirken i Børglum.

Der findes kun få eksempler på romansk stenarbejde. Tympanonfelterne på Tolstrup Kirkes portaler er forsynet med kors, og Tise og Øster Brønderslev Kirker rummer begge både en romansk billedkvader og en romansk gravsten. I Øster Brønderslev viser billedkvaderen en løve, og gravstenen en elegant, moderigtigt påklædt kvinde med svaj i ryggen. En nu nedtaget karmsten herfra antyder, at stenhuggerne også kunne riste runer: »Kirken er viet til Kristus, til miskund for menneskene. Sven Germunds søn«. Stenhuggernes virksomhed ses først og fremmest i de granitdøbefonte, som findes i kommunens romanske kirker, med undtagelse af Tise Kirke, der har en gotlandsk kalkstensfont fra ca. år 1200.

Ud over de stenbyggede altre og fontene er det eneste bevarede romanske inventar en krucifiksfigur fra Jerslev Kirke, som rummer både vesteuropæiske og byzantinske stiltræk. Jerslevfiguren, der er dateret til tidlig middelalder, menes at være på alder med kirken.

Den eneste ødekirke i kommunen er Hundslund Ødekirke.

Læs videre om

Kirker i den gotiske periode

I Brønderslev Kommune findes der ingen kirker fra den gotiske periode, men formsproget træder frem i om- og tilbygninger af tegl i de ældre kirker.

En omfattende ombygning fandt sted i Voer Kirke, hvor det oprindelige kor i sengotisk tid blev erstattet af et hvælvet langhuskor med kamtakket blændingsgavl. De øvrige romanske kirker, bortset fra Øster Brønderslev, Serritslev og Ørum Kirker, blev forsynet med vesttårne. De fleste fik også våbenhuse; kun Hellum og Ørum Kirker fik først våbenhuse efter middelalderen. Indvendig fik Brønderslev Gamle Kirke hvælv over kor og skib, mens Hellevad og Tolstrup Kirker fik hvælv i kor og tårnrum, og Jerslev, Stenum, Tise og Ørum Kirker kun hvælv over koret. Der er kun bevaret lidt gotisk inventar i kommunens kirker. Ældst er et korbuekrucifiks i Serritslev Kirke, nu ophængt på skibets sydvæg. Korset med stængler, som skyder ud over rammen og afsluttes i trefligede blade, har paralleller i fransk gotik og antages at være fra midten af 1200-tallet, mens Kristusfiguren er tilføjet ca. 1450 som erstatning for en ældre figur. Herudover hænger der sengotiske korbuekrucifikser i Hellevad og Tolstrup Kirker, begge stafferet i 1600-tallet. De øvrige kendte, gotiske figurer stammer fra Stenum, Serritslev og Tolstrup Kirker. De fornemme figurer fra Serritslev Kirke, der i dag sidder i en altertavle fra 1959, menes at være fremstillet i ca. 1520 af Der Meister der Kreuzigungsaltäre, som også står bag den bevarede figur fra Tolstrup Kirke. Reliefferne i midterfløjen af altertavlen i Serritslev Kirke påkalder sig særlig opmærksomhed, idet de har Albrecht Dürers relief Die kleine Holzschnittpassion (1509-11) som forlæg.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Efter Reformationen aftog den kirkelige byggeaktivitet. Øster Brønderslev Kirke fik tilføjet et vesttårn i ca. 1570, og i Voer Kirke blev et stort tårnagtigt kapel ved korets nordside, muligvis med en sengotisk kerne, præget af en ombygning, som Ingeborg Skeel til Voergård igangsatte efter sin mand Otte Banners død i 1585. Herudover blev Dronninglund Kirkes korparti ændret til et langhuskor.

Da den lutherske protestantismes liturgi stillede nye krav til kirkerummets indretning, blev der i stedet for nybyggerier lagt betydelige kræfter i anskaffelsen af nyt inventar omkring år 1600. Alle kirker fik prædikestole, og mange fik nye altertavler, dåbsfade m.m. Et enestående stykke inventar er Tise Kirkes såkaldte lektorieprædikestol, der har stået uforandret, siden den blev sat op i 1588.

I det Banner-Skeelske gravkapel i Voer Kirke ses tillige et monumentalt, arkitektonisk opbygget renæssancegravmæle over Otte Banner og Ingeborg Skeel.

Med opførelsen af Asaa Kirke 1886-87 blev der for første gang i mere end 600 år opført en ny kirke i kommunen. Arkitekten var Fr. Uldall, der står bag en lang række nybygninger i det nordjyske område omkring år 1900. Herudover stod arkitekten Ludvig Frederik Olesen bag opførelsen af kirkerne i Dorf (1899-1900), Agersted (1903), Hjallerup (1903) og Melholt (1911), mens Valdemar Schmidt tegnede Øster Hjermitslev (1911) og Brønderslev (1920-22) Kirker. Endelig er Ejnar Packness ansvarlig for Mylund Kirke, der stod færdig i 1926.

Det intense kirkebyggeri, der hang sammen med de demografiske forskydninger i kommunen, skete under påvirkning af datidens nationalromantiske strømninger, der fik arkitekterne til at søge tilbage til middelalderens romanske og gotiske formsprog i en ny fortolkning. Enkelte nybyggede kirker fik overført inventar fra ældre kirker. De fleste fik dog nyt inventar inspireret af ældre stilarter. Også symbolister som maleren H.A. Brendekilde, der udførte alterbilledet Nikodemus hos Jesus om Natten i Agersted Kirke, bidrog til kirkernes udsmykning. Siden er enkelte kirker også blevet udstyret med moderne værker, heriblandt Sven Havsteen-Mikkelsens alterbillede Emmaus i Hellum Kirke fra 1976 og Jette Abildgårds krucifiks i Agersted Kirke fra 2003.

Læs videre om

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Brønderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker