.
Finstrup Ødekirke i Diernæs Sogn, som formentlig blev nedlagt i 1400-tallet, hvorefter egnens bønder sognede til den nærliggende Diernæs Kirke. Ved kirken lå engang landsbyen Finstrup, men den blev i 1600-tallet helt opslugt af herregården Finstrup (Holstenshus).
.
Den middelalderlige Allested Kirke er et besøg værd, da den i forbindelse med en hovedistandsættelse i 1958 fik bragt koret tilbage til den form, det havde omkring år 1300. Gustav Hjortlund udførte ved samme lejlighed de glas- og loftsmalerier, som dominerer kirkerummet i dag.
.
Den imponerende Horne Kirke er Fyns største landsbykirke og eneste rundkirke. På kirkegården ses Hornelabyrinten, der er inspireret af labyrinten, som findes i domkirken i Chartres sydvest for Paris. Hornelabyrinten er 13 m i diameter og blev indviet i pinsen 2017.
.
Dette kalkmaleri fra omkring år 1200 kan ses i Sønder Nærå Kirke på skibets nordvæg. Det er et af i alt tre såkaldte månedsbilleder, der viser arbejdsgange i landarbejdet. Her ses en mand, der høster vin, hvilket skal illustrere måneden september; vinhøst har dog i middelalderen ikke fundet sted i det sydfynske område. De to andre billeder viser høhøst for juli og kornhøst for august.
.
Bindingsværkshuse og stokroser i den idylliske Adelgade i det centrale Faaborg. I baggrunden ses det fredede senmiddelalderlige klokketårn fra den nedrevne Sankt Nikolaj Kirke.
.

Af kommunens 40 kirker går 26 tilbage til romansk tid, men de fleste er kraftigt ombygget i den gotiske periode. Ni kirker er gotiske, en er fra århundredet efter Reformationen, mens fire nye kirker kom til i perioden 1866‑1990.

Kirker med romansk oprindelse

Langt de fleste af de romanske kirker er opført af rå og kløvet kamp, men oftest har kun skibet overlevet, idet kirkerne i gotisk tid fik et bredere kor, så de fremtræder som langhuse. Skib og kor er bevaret i bl.a. Nørre Broby, mens Sønder Broby desuden har apsis. I Horne ses skibet fra en rundkirke med en ydre diameter på 17 m; den eneste rundkirke på Fyn.

Der er blot tre kirker af granitkvadre, hvoraf Rolsted og Gislev Kirker har bevaret kor og skib, Nørre Lyndelse kun skibet. Sønder Nærås skib af frådsten er prydet af rundbuede blændinger og lisener, mens det yngre romanske tårn, som er af små teglsten, har rummet et herskabsgalleri og fremviser et indre med rækker af rundbuede vægnicher.

Teglstenskirker er Øster Hæsinge, hvor kun skibet er bevaret, og den velbevarede Hellerup med tårn, skib, kor og apsis fra omkring år 1200. Den store cistercienserklosterkirke i Brahetrolleborg af teglsten fik kor i begyndelsen af 1200-tallet og blev fortsat som et treskibet anlæg 1250‑1300 i begyndende gotisk stil.

Sønder Nærås kalkmalerier viser de såkaldte månedsbilleder, ærkebiskop og helgen Thomas Beckets liv samt i den ene vinduessmig Kains og Abels offer til Gud, i den anden et ofrende stormandspar. Et andet værksted har udført de fragmentarisk bevarede malerier i Nørre og Sønder Broby. Døbefontene i Hillerslev, Sønder Broby og Åstrup er udhugget af mester Hvicmanne, som har signeret Åstrupdøbefonten. Døbefonten i Nørre Lyndelse viser relieffer fra Sankt Nikolajs legende, mens foden af døbefonten i Sønder Nærå har hoveder og ranker.

Kirkerne i den gotiske periode

Området præges af langhuse med skib og kor ud i ét efter gotisk ideal. Mange romanske kirker blev ombygget, men også ni nye gotiske kirker kom til; nogle med tresidet østafslutning og andre med lige østgavl. Vantinge Kirke har skib og kor, og den store kirke til Helligåndsklosteret i Faaborg, som blev bygget sent i 1400-tallet, har et tredelt skib og smallere kor med tresidet afslutning. I Nørre Søby er kun det gotiske skib med tårn bevaret.

Den store byggeaktivitet, inklusive hvælvslagning, blev udført af murere, som sluttede af med enkle, ornamentale kalkmalerier. Gudbjergværkstedet har udsmykket Ryslinge og Sønder Nærå Kirker, sidstnævnte dateret 1485, mens Gudmeværkstedet har dateret malerierne i Kværndrup til 1484. Andre murermesterudsmykninger ses i Gislev og Sønder Højrup. Gislev fik i begyndelsen af 1500-tallet en billedsuite af Sanderumværkstedet med Jesu barndom og lidelseshistorie, mens Ryslinge bl.a. fik et maleri af Kristus på korset. To helgeninder er malet i Hillerslev Kirke, mens Maria med barnet ses i Brahetrolleborg. En indskrift i Herringe Kirke daterer hvælvslagningen til 1511.

Claus Berg, der virkede ca. 1505‑32, har lavet et korstræ i Brahetrolleborg, tre figurer i Diernæs Kirke, et korbuekrucifiks i Hellerup og et relief af Den Hellige Familie samt en Sankt Nikolaj-figur i Nørre Broby Kirke, sidstnævnte nu på Nationalmuseet. Den femfløjede billedrige altertavle fra Faaborg, der blev udført i 1511 af et fynsk værksted, er ligeledes på Nationalmuseet.

Sengotiske altertavler findes også i Nørre Broby og Svanninge, og en række figurer findes i Ryslinge Kirke. Kværndrups gotiske tavle fra ca. år 1500 er en gave givet af Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille i 1958. Øster Hæsinge har et unggotisk korbuekrucifiks, mens et sengotisk ses i Vantinge. Et højt monstransskab dateret 1480 fra Nørre Broby er på Nationalmuseet ligesom en jernbeslået dør fra Håstrup.

Kirkerne i den efterreformatoriske tid

Avernakø fik sin første sognekirke i 1541 af bindingsværk, ombygget i 1630. Lokale herremænd prægede kirkebygningerne, mest markant Nørre Søbys gravkor, der er højere og bredere end skibet og blev bygget af Axel Urne i ca. 1550. En malet indskrift daterer ombygningen af Nørre Lyndelse Kirkes skib til 1553 og oplyser prisen: 70 mark og 30 skilling. I 1584 fulgte ny overdel på tårnet. Også Åstrup og Horne fik tårnoverdele, mens Vester Åby fik tårn i 1590’erne, Ringe fik tårn over sit sydkapel i 1614 og Vantinge et bindingsværkstårn i 1600-tallet. Sandholts Lyndelses skib blev forlænget og fik en gavl i renæssancestil i 1576. Usædvanligt er det sene 1700- tals tårn over koret i Krarup.

Langsomt fik kirkerne nyt inventar efter Reformationen, først og fremmest prædikestole som i Øster Hæsinge i 1562, Nørre Lyndelse i 1572, Sandholts Lyndelse og Hellerup begge i 1575, Gestelev i ca. 1580, Årslev i 1590, Rolsted i 1593, Kværndrup i 1599 og Ringe i begyndelsen af 1600-tallet.

Af tidlige altertavler kan nævnes en nederlandsk fløjtavle fra 1551 i Nørre Søby og en lille alabasttavle i Sandholts Lyndelse fra ca. 1575, mens Hellerup har en stor baldakintavle fra 1590 og Rolsted en søjledelt tavle fra 1593. Lokale herremandsfamilier satte præg gennem inventargaver og gravminder. Jakob Ulfeldts kapel i Kværndrup rummer fire epitafier og syv gravsten, bl.a. et 14 m langt stenepitafium over seks generationer af Ulfeldtslægten. Gravsten med helfigurer af adelspar ses i Nørre Søby m.fl.

Tiden omkring år 1800 præger Horne Kirke, der har empireindretning og en altertavle af C.W. Eckersberg fra 1812, og Øster Hæsinge, hvis orgel er placeret i altervæggen over tavlen med maleri af J.L. Lund fra 1816.

Der er fire nyere kirker, hvoraf valgmenighedskirkerne Nazarethkirken i Ryslinge fra 1866 og Sønder Nærå Valgmenighedskirke fra 1874 er af røde tegl i romansk stil. Falsled Filialkirke fra 1932 er en nygotisk gulstenskirke, mens Kellerupkirken inde i Ringe Fængsel er en modernistisk rødstensbygning fra 1990. Af moderne kirkekunst kan fremhæves Gustav Hjortlunds loftsmaleri og glasmaleri i Allested fra 1958, Sonia Brandes’ alterbillede i papirklipteknik belagt med bladguld og monteret mellem glasplader, Anita Houvenaeghelsaltermaleri til Sønder Nærå fra 2002 samt Hans Peter Soelmarks serie af altermalerier til Sønder Nærå Valgmenighed med jul, påske og pinse fra hhv. 2004, 2010 og 2014.

Ødekirker

I eller lige uden for Faaborg var der i middelalderen tre kirker. Den ene hørte til Helligåndsklosteret og blev i 1539 til byens sognekirke. Af den gamle sognekirke, Sankt Nikolaj, er tårnet stadig bevaret, resten blev nedrevet i 1550. I tilknytning til tårnet er der ved udgravninger lokaliseret dele af en 12,2 m bred romansk kirkebygning i teglsten. I 1623 nævnes en Hellig Kors Kilde øst for byen og i tilknytning hertil et kapel. Det må dreje sig om et tidligere kapel, der nu fungerede som kildehus, hvor de, der søgte kilden, kunne finde læ og hvile sig. Et stensat bassin i Klinteparken blev i 1916 identificeret som kilden, men endnu er det ikke lykkedes at lokalisere kapelbygningen.

Uden for Faaborg er der kendskab til fire nedlagte sognekirker og to kapeller. Finstrup i Diernæs Sogn blev antagelig nedlagt allerede i 1400-tallet. De øvrige kirker blev alle nedlagt efter Reformationen. Kirken i Ferritslev i Rolsted Sogn blev nedlagt ved kongelig forordning i 1555. Samme år blev Flenninge Gamle Kirke og Hågerup Kirke også nedlagt, og sognene lagt under den tidligere klosterkirke på Holme Kloster, det nuværende Brahetrolleborg, der blev til Brahetrolleborg Kirke. Ved Sankt Anne Helligkilde, der lå på den nuværende Kapelvej i Lørup i Ryslinge Sogn, skal ca. 1470 være opført et kapel, som blev nedrevet i 1610. Ved Kapelodde sydøstligst på Avernakø stod indtil 1536 et kapel, som også blev benyttet af beboerne på Drejø, men da Drejø fik kirke i 1536, blev kapellet på Avernakø nedlagt. En stormflod i 1872 fjernede resterne af kapellet, men viste også, at der omkring kapellet har været kirkegård.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker