Kirker i Fredericia Kommune

Tre af områdets ældste kirker, Egeskov, Herslev og Taulov, er opført af granitkvadre, mens Bredstrup og Pjedsted Kirker overvejende er af rå kamp. I Egeskov er i koret tillige anvendt en betydelig mængde frådsten med den for materialet karakteristiske arkitektur i form af rundbuefriser øverst på murene. På korets trekantgavl er der bevaret en blændingsdekoration bestående af rundbuede højblændinger, der anses for at være blandt landets ældste.

I senmiddelalderen blev inventaret fornyet, og de eksisterende bygninger udvidet, som oftest med tårn og våbenhus. I Pjedsted er tårnet mod sædvane placeret ved kirkens sydside med et våbenhus i underetagen. Ca. år 1500 fik kirken sin nuværende trefløjede altertavle, hvis fine snitværk viser en Golgatascene i midtskabet og apostelfigurer i fløjene. Fra kirken stammer også en af landets ældst bevarede prædikestole fremstillet i 1536. Den opbevares nu på Nationalmuseet. Egeskov, Herslev og Taulov Kirker har sengotiske korbuekrucifikser.

Taulov Kirkes særprægede tilbygning øst for koret er fra 1581 og blev opført som gravkapel af den ugifte Berete Rosenkrantz til Nebbegård. En smuk figursten er sat over hende og hendes kusine Sidsel Rosenkrantz. Kapellet, der nu fungerer som præsteværelse, har omtrent cirkulær grundform og dækkes i det indre af et krydshvælv. På Egeskov Kirkegård findes en gravlund fra ca. år 1800 med en klassicistisk udformet tepavillon.

Med byen Fredericias grundlæggelse i 1650’erne opstod et naturligt behov for kirkelig betjening også her. Ældst af de to eksisterende kirker fra denne tid er Sct. Michaelis, der blev indviet i 1668, og som blev opført til betjening af først og fremmest byens tysktalende befolkning. Kirken blev da også kaldt Tyske Kirke indtil ca. 1724, hvor den fik sit nuværende navn; fra år 1700 fungerede den tillige som garnisonskirke. Den stående bygning, et langhus med et lavt og kun let fremspringende tårn i øst og en nordre udbygning, er et resultat af talrige om- og tilbygninger. Kirken var således oprindelig af bindingsværk, der fra 1722 og frem gradvis blev erstattet af grundmur. Bygningen fremstår nu i al væsentlighed som et resultat af en istandsættelse 1955‑56, der blev udført efter en ødelæggende brand, samt en renovering fra 2018. I ældre tider bar inventaret dog stærkt præg af den militære tilstedeværelse; således oplyses, at der i 1769 var begravet hele otte generaler i kirken, som var smykket med en veritabel skov af gravfaner.

Også Trinitatis Kirke, der blev indviet 1690, var oprindelig en bindingsværksbygning. I årene 1732‑47 blev det rådangrebne tømmer, der var dækket af en ydre murskal, fjernet og erstattet af grundmur, men ellers har langhusbygningen i hovedtrækkene bevaret sit oprindelige udtryk. Kirkens iøjnefaldende blændingsdekoration består på langsiderne af spidse tvillingebuer, og på gavlene af trappestik. Denne tilbageskuende »kirkestil «, som den blev kaldt i samtiden, er dog kun dyrket i det ydre; indvendig springer det svulstige barokinventar i øjnene. Særlig fornem er prædikestolen fra 1690 med tilhørende himmel.

Kommunens tre nyeste kirker, Christianskirken, Hannerup og Lyng, er opført i perioden 1972-94. Førstnævnte består af tre selvstændigt byggede, men nu sammenhængende afsnit. Selve kirken i den yngste og midterste del er tegnet af Ib Zachariassen og indviet i 1972. Det oprindelige ligkapel mod syd er opført 1930‑31 af Bodulf Billund og 1942‑72 brugt som kirke, mens nordfløjens menighedslokaler er fra 1968. Bygningen er opført af gule teglsten, der ude som inde står i blank mur tækket med røde tagtegl. Mest markant er det høje midterparti, hvis todelte gavle i øst og vest er opført som en tætstillet række af murede piller. Pillernes mellemrum over alteret er siden 2007 udfyldt af Bjørn Nørgaards glasmalerier, udført i samarbejde med glasmester Per Steen Hebsgaard. Alterudsmykningen blev indviet i 2007. I 2020 blev yderligere en bronzeportal med titlen Alfa og Omega af Bjørn Nørgaard indviet. Værket er inspireret af Johannes Åbenbaring.

Der kendes i kommunen to ødekirker, som begge blev nedlagt i midten af 1600-tallet. Stenene fra kirken i Ullerup blev 1654‑56 anvendt til en ny kirke i den nærliggende Fredericia. Kirken var blevet beskadiget i Torstenssonkrigen 1643‑45, og regnskaber og udgravninger har vist, at den bestod af kor og skib samt tilbygninger i form af tårn, våbenhus, sakristi og et sydvendt kapel.

Kirken i Kongsted var også blevet beskadiget og delvis brændt i krigene mod svenskerne, og i 1661 besluttede kongen, at den skulle nedbrydes. Den bestod af kor og skib samt et vesttårn. Sognets bønder tog vare på kirkegården i en lang årrække.

Læs mere om kultur i Fredericia Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Fredericia Kommune
• Religion og trossamfund i Fredericia Kommune
• Præstegårde i Fredericia Kommune
• Kirkegårde i Fredericia
• Voldsteder i Fredericia Kommune

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker