Af Frederiksberg Kommunes 14 folkekirker er hovedparten opført i tiden omkring år 1900, hvor byens eksplosive befolkningstilvækst nødvendiggjorde et stadigt stigende antal nybyggerier. Fra 1890’erne og frem blev bydelen således beriget med en større gruppe af kirker, der i vidt omfang holder en høj håndværksmæssig kvalitet, og som blev tegnet af nogle af periodens fremmeste arkitekter i den fremherskende historiserende stil. Fra tiden før denne blomstrende kirkebygningsperiode stammer blot Slotskirken og Frederiksberg Kirke, der begge er fra 1700-tallet.
Frederiksberg Kirke. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2018.
Begrænset anvendelse
Kirker i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kirke. Felix Dusarts ottekantede barokbygning ved vintertide.
Frederiksberg Slotskirkes interiør set fra nord.
Immanuelskirken. Bygningen står som en moderne fortolkning af det nordiske teglstensbyggeri i middelalderen.
Frederiksberg Præstegård ca. 1890. I baggrunden ses Frederiksberg Kirke.
Barok
Kommunens ældste kirke er Frederiksberg Slotskirke, der blev indviet i 1710 og fungerede som hofkapel. Slotskirken deler nu sogn med Frederiksberg Kirke.
Stilpluralisme
En forløber for områdets heftige kirkebyggeri omkring år 1900 er Emmauskirken, der i 1876 blev opført som en del af Diakonissestiftelsen på Peter Bangs Vej. Bygningen, der er tegnet af Hans Jørgen Holm, er opført i nygotiske former med en markant og kobbertækt tagrytter over skibet, hvis indre er overdækket af et trekløverformet tøndehvælv. I det smallere kor var alterpartiet prydet af Anton Dorphs maleri Vandringen til Emmaus fra 1878. Det blev ved kirkens restaurering i 2015 erstattet af et alterparti af Lisbeth Nielsen med en skulptur af den opstandne Kristus.
Siden fulgte det helstøbte bygningsværk Immanuelskirken.
Som følge af den store befolkningstilvækst voksede byens eksisterende menigheder hurtigt til uoverskuelige størrelser, men med Det Københavnske Kirkefonds oprettelse i 1890 blev der organiseret en målrettet indsats til afhjælpning af pladsproblemerne i kirkerne. Sankt Lukas Kirke blev således det første kirkebyggeri fuldført i Kirkefondets regi. Ved fuldførelsen blev Sankt Lukas Kirke udskilt som selvstændigt sogn fra Frederiksberg Kirke.
I 1898 så bydelen endnu en ny sognedannelse med Sankt Thomas Kirkes færdiggørelse. Bygningen er tegnet af Carl Lendorf, der valgte at lade grundplanen udforme som et ligearmet kors med småudbygninger indskudt mellem korsarmene. Den røde teglstensbygning er overvejende holdt i nygotiske former med stræbepiller og spidsbuede vinduer.
Lendorf anvendte samme grundplan og materialer til Sankt Markus Kirke, der stod færdig i 1902. Her er inspirationen dog overvejende det romanske kirkebyggeri. Kirken kendetegnes af den markante kuppel med lanterne over korsskæringen. Dens indre præges af Elof Risebyes udsmykning fra 1924.
Endnu fire kirker kom til i de følgende år, alle i historiserende stil. I 1904 blev De Døves Kirke, tegnet af Emil Jørgensen, opført, og 1907‑08 Mariendals Kirke efter tegning af Thorvald Jørgensen. Solbjerg, det tidligere navn for området, lagde i 1908 navn til K. Varmings kirke på Howitzvej. Kirken blev slemt medtaget af en brand i 1980, hvilket resulterede i en fornyelse af interiøret samt en ny totaludsmykning af bl.a. altermaleri og vinduesudsmykninger udført af Bodil Kaalund.
Bølgen af kirkebyggerier blev afsluttet med Gotfred Tvedes Godthaabskirken fra 1910‑11. Kirken har en nord-syd-orientering med koret i syd, hvor en indvendig apsis med stukrelief af Carl Mortensen dominerer. Det rødglaserede keramikalterbord med korslammet i indbrændt guld er udført af Herman Kähler.
Kommunens nyeste kirker er Lindevang Kirke fra perioden 1925‑30 og Flintholm Kirke fra 1960. Førstnævnte havde til en begyndelse blot status som foreløbig kirke og menighedshus, men blev endeligt indviet i 1930, idet sognet blev udskilt fra Frederiksberg og Solbjerg i 1926. Bygningen er tegnet af Thomas Havning og Anton Frederiksen og er inspireret af 1700-tallets kirkebyggeri med afvalmede tage og tagrytter. Kirkens tøndehvælvede indre domineres af Jens Urups store altermaleri fra 1954 i stærke farver.
Flintholm Kirke blev indviet i 1960 og er kommunens yngste kirkebygning.
I tidens løb er der sket flere ændringer af kirkerne, enten i form af udvidelser eller nyanskaffelser. Ud over de allerede nævnte inventarfornyelser kan fx nævnes Jens Urups glasmalerier fra 1987 i Sankt Thomas Kirke. Mogens Jørgensen er repræsenteret ved Frederiksberg Kirkes altertæppe og antependium fra 1977 samt ved Mariendal Kirkes korudsmykning i form af glasmalerier og et billedtæppe fra 1987‑88. Senest har kunstneren i 2006 udført en alterprydelse til Sankt Markus Kirke. Ligeledes bør Benny Overvad Vindelevs alterbillede udført i 2010 til Sankt Lukas Kirke fremhæves samt Susanne Te-shu Changs vægkors og udsmykning af prædikestolen fra 2013 i Solbjerg Kirke.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Frederiksberg Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Frederiksberg Kommune
- Religion og trossamfund i Frederiksberg Kommune
- Kirkegårde i Frederiksberg Kommune
Se alle artikler om Kirkegårde
Se alle artikler om Kirker
