.
Maglebrænde Kirke på Falster er en fin re‑ præsentant for den store gruppe af senromanske teglstenskirker, der blev opført på Lolland og Falster i perioden ca. 1200‑50. På østgavlen ses tydeligt den arkitektoniske rigdom, der knytter sig til gruppen.
.
Brarup Kirke har rige kalkmaleriudsmykninger, der har givet navn til det såkaldte Brarupværksted. Især de sengotiske udsmykninger, der bl.a. pryder triumfmuren, springer i øjnene, Kirken rummer også en række inventarstykker af stor kvalitet fra både middelalderen og de efterfølgende århundreder. Foruden et unggotisk korbuekrucifiks fra ca. 1300-25 og en sengotisk fløjaltertavle fra ca. 1450 er gavlene fra et ældre stolearrangement fra 1580’erne bevaret i de nuværende stole. Desuden er prædikestolen fra 1635 også et veludført arbejde.
.
Dødedansen på kalkmaleriet i Nørre Alslev Kirke ledes af et skelet; forrest føres kongen, derefter følger en biskop, en adelsmand, og til sidst kommer bonden med en møg‑ greb. Alle stænder danser ind i døden, ingen undgår den. Kalkmaleriet, der er dateret til 1475‑1500 og tilskrevet Elmelundeværkstedet, findes på skibets vestvæg, så alle så påmindelsen om døden, inden de trådte ud af kirken. Motivet var udbredt i senmiddelalderen, bl.a. i frisen Døden fra Lübeck i Marienkirche i Lübeck, malet af Bernt Notke i 1463.
.

Guldborgsund Kommune har 55 kirker, der fordeler sig med 37 kirker fra romansk tid og syv gotiske kirker. Hertil kommer den tidligere franciskanerklosterkirke i Nykøbing F. I tiden efter Reformationen er der opført yderligere ti kirker, enkelte som erstatning for nedrevne middelalderkirker.

Kirker med romansk oprindelse

Kirkerne på Lolland-Falster udgør i forhold til det øvrige land en særlig gruppe, der adskiller sig ved det store antal teglstenskirker. Det beror på, at de er opført lidt senere end de øvrige kirker i Danmark. Af kommunens romanske kirker er 30 bygget af teglsten, mens syv er opført af natursten, dvs. rå og kløvet kamp samt kridtstenskvadre. At sidstnævnte tilhører en ældre stenkirkegeneration, viser bl.a. nyere undersøgelser i Nørre Kirkeby Kirke, der formentlig er opført omkring 1150. Tingsted og Horbelev Kirker hører til samme gruppe, og også Stubbekøbing Kirke er i sin ældste form en kridtstenskirke, dog senere kraftigt udbygget.

Teglstenskirkerne er opført i 1200-tallet. Byggeriet var påvirket af impulser fra det nordtyske og sjællandske område, men lokalt særpræg gør sig i høj grad også gældende. Den fine arkitektur kommer til udtryk i sokler, hjørneliséner, raffinerede gesimsfriser, mønstermuringer og mangefalsede portaler i fremspring, som det fx ses i kirkerne i Sakskøbing, Våbensted, Øster Ulslev, Bregninge og Maglebrænde.

Kirker i den gotiske periode

Kippinge Kirke er en unggotisk langhuskirke med polygonalt kor samt senere tilføjelser i form af tårn, våbenhus og et kapel vest for tårnet. Kirken var i middelalderen en af landets mest berømte valfartskirker, hvis tiltrækning først og fremmest skyldtes mirakler tilknyttet hostien. Efter middelalderen blev valfarten opretholdt, men nu var helligkilden Sankt Søren vest for kirken hovedattraktionen. Kirken har i koret en række fine, tidliggotiske kalkmalerier fra ca. år 1300, der viser gammel- såvel som nytestamentlige motiver i relation til synd og nåde.

I den gotiske Nørre Alslev Kirke findes malerier fra omtrent samme periode. Malerierne, der er kirkens ældste i en række udmalinger, er ved en indskrift dateret til perioden 1310‑20 og viser i østkappen Majestas Domini omgivet af evangelistsymbolerne og en række andre figurer.

Fra sengotisk tid stammer malerierne i den senromanske Brarup Kirke, udført af det såkaldte Brarupværksted. Udsmykningerne dækker væggene i kirkens fladloftede skib samt korets vægge og har nærmest karakter af billedtæpper. Malerierne viser gammelog nytestamentlige fremstillinger i relation til synd og frelse, men også helgener og moraliserende scener.

I Slemminge Kirke ser man Gud Fader og englene, der nedstyrter de faldne engle og deres leder, Lucifer, til Helvede. Malerierne er udført efter forlæg i den senmiddelalderlige bloktryksbog Speculum Humanae Salvationis.

Kirker i den efterreformatoriske tid

Forandringerne i tiden umiddelbart efter Reformationen ses først og fremmest i inventaret, der ofte blev fornyet. Et fornemt eksempel herpå ses i Gedesby Kirke, hvor der findes en nederlandsk fløjaltertavle fra 1573 med en figurrig Korsfæstelsesscene som hovedmotiv og bibelindskrifter på fløjene. Lidt yngre er de talrige arbejder fra den produktive billedskærer Jørgen Ringnis’ værksted, hvis arbejder er særligt repræsenterede på Falster. Det gælder fx store dele af Kippinge Kirkes usædvanlig rige inventar fra 1630’erne, der omfatter altertavlen, en døbefont med himmel samt prædikestolen, og som er præget af både senrenæssance og bruskbarok. Andre eksempler er prædikestolene i Eskilstrup og Åstrup samt altertavlerne i Gundslev og Nørre Vedby.

Danmarks sydligst beliggende kirke, Gedser Kirke, er opført 1914‑15 efter tegning af P.V. Jensen-Klint i samarbejde med Carl Andersen. Det helstøbte byggeri, der forvarsler Jensen-Klints senere mesterværk Grundtvigs Kirke i København, er en gul murstensbygning bestående af et langhus med halvrund korafslutning i vest og et slankt, asymmetrisk placeret tårn i sydøst over indgangspartiet. Kirkens indre, der dækkes af et spidsbuet trætøndehvælv, smykkes på apsisrundingen af et maleri udført af Elof Risebye i 1925.

Nordre Kirke i Nykøbing F blev opført som kapel efter tegning af Albert Petersen i 1923. Bygningen, der siden 1956 har været i brug som kirke, er en vellykket nyklassicistisk kirkebygning i udkanten af byen. Samme Petersen leverede tegninger til den i 1959 opførte Strandkirken ved Marielyst, der ved sin afdæmpede fremtoning distancerer sig markant fra førnævnte. Kommunens nyeste kirker er Sundkirken og Lindeskovkirken, der begge stod færdige i 1983, og som blev udbygget i begyndelsen af 00’erne.

Ødekirker

De fleste kendte ødekirker i området lå i byerne. Der var knap en halv snes ud over Nysted og Nykøbing gråbrødrekirker. I Nykøbing F blev sognekirken, Vor Frue, der i sin senere skikkelse var en gotisk langhusbygning, nedbrudt i 1532. Byens helligåndshus blev ved Reformationen omdannet til Nykøbing Hospital, og kirken blev først nedrevet i 1830’erne. På slottet fandtes et kapel, hvis afløser blev nedlagt, da slottet i 1767 blev solgt til nedrivning. I Stubbekøbing lå et Sankt Gertruds Kapel, som forsvandt efter Reformationen. Byens Sankt Jørgensgård må være nedlagt på nogenlunde samme tid. En større udgravning fandt sted i 1994, hvor begravelser og fundamenter blev undersøgt. I Sakskøbing lå der også et helligåndshus. Det omtaltes ca. år 1500, men dets placering er ukendt.

I Vigsnæs lå en kirke, der i middelalderen havde kapelstatus. Senere blev den sognekirke, men i 1870 blev den nedrevet til fordel for den nuværende kirke, der ligger øst herfor. En i øvrigt ukendt tidlig middelalderlig kirkegård ved Skerne Sø, Nørre Alslev Sogn, blev undersøgt i 1957. På herregården Orebygård ved Sakskøbing fandtes angivelig et kapel allerede i middelalderen, men en afløser blev bygget i 1638.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Guldborgsund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker