.

Haderslev Kommunes 30 kirker fordeler sig med 25 middelalderkirker samt fem kirker fra tiden efter Reformationen. Middelalderkirkerne, heriblandt Haderslev Vor Frue, stiftets domkirke, er dog om- og nybygget i gotisk tid.

Kirker med romansk oprindelse

Brevtoft Kirkes unggotiske korbuekrucifiks fra ca. 1250. Den ca. 170 cm høje Kristusfigur menes at være fremstillet på samme værksted som figuren i Nybøl Kirke (Sønderborg Kommune). Kristusfiguren, der hænger på et sengotisk kors, har fødderne krydslagte og samlet med en nagle, men giver mere indtryk af at stå end at hænge, som det ellers var almindeligt frem til midten af 1200-tallet. Kristus er flankeret af sengotiske sidefigurer af Jomfru Maria og apostlen Johannes.

.

16 kirker er opført af granitkvadre, og disse kirker markerer – med få, sydligere beliggende undtagelser – afslutningen på udbredelsen af det for Nørrejylland så dominerende kvaderstensbyggeri. Fire kirker er opført af rå kamp, mens tre er opført af hhv. tegl, tuf og frådsten.

Den for området så usædvanlige frådsten er brugt til den bemærkelsesværdige kirke i Sønder Starup, der er beliggende et stenkast fra sydbredden af Haderslev Fjord. Dens rige grundplan består af et kor med apsis samt et basilikalt skib, hvis sideskibe er rekonstrueret i årene 1908‑18. Et oprindeligt vesttårn er revet ned og erstattet af et nyt tårn i gotisk tid, hvorfra også kirkens sakristi og våbenhus stammer. Kirken er opført i tiden omkring år 1100, og den placerer sig dermed blandt landets tidligste stenkirker, hvoraf flere i form og materiale svarer til Sønder Starup. Disse kirker udgør en antalsmæssigt stærkt begrænset gruppe, der blev opført af konger og stormænd. Nyere undersøgelser i kirkens nærhed har da også vist, at der her i 1000-tallets anden halvdel opstod en vigtig anløbsplads, der gav grobund for det imponerende kirkebyggeri. I løbet af 1200-tallet mistede stedet sin betydning, kirken blev reduceret i størrelse, og magtens tyngde forskød sig et par kilometer mod vest, til Haderslev.

Af områdets granitkirker fremstår især Oksenvad Kirke som et velbevaret, romansk anlæg bestående af apsis, kor og skib med sengotiske udvidelser i form af tårn og våbenhus. I Fole Kirke er apsis derimod på særpræget vis markeret ved en indre hvælving i det retkantede kors østlige del.

Kirker i den gotiske periode

Kirkerne blev i forskelligt omfang om- og udbygget i løbet af gotikken. Haderslev Vor Frue, en mindre senromansk købstadskirke blev særlig kraftigt udbygget. I 1400-tallet fik den en katedrallignende karakter og må i dag betragtes som det gotiske hovedværk i Jylland. Efter Genforeningen i 1920 blev Haderslev Stift oprettet, og kirken fik status af domkirke.

Øsby Kirke er i sin nuværende form en stor, gotisk langhuskirke, der ved en bygningsindskrift er dateret til årene 1500‑25. Kirken, der rummer rester af en ældre forgænger, er opført i flere faser. Til den romanske kirkes vestende blev i begyndelsen af 1400-tallet opført et tårn, der dermed er den stående bygnings ældste del. Herefter nyopførtes østenden med kor samt et kapel ved dettes sydside og et sakristi mod nord. Til slut fuldendtes det nye langhus med de hele ni meter høje mure, hvis vestende blev koblet til tårnet.

Ved kirkerne i Grarup, Halk og Hjerndrup er de senmiddelalderlige tårne på usædvanlig vis opført ved korets østgavl. Denne placering er andre steder betinget af terrænet, men det er ikke tilfældet for disse tre kirker. Her har andre, nu ukendte ønsker eller overvejelser ligget til grund for den uvante placering.

Blandt kommunens relativt få middelalderlige stenarbejder er et tympanonfelt med en krucifiksgruppe i Fjelstrup Kirke. I Jegerup Kirke er fodstykket på den romanske granitdøbefont udformet som en kirkebygning med to tårne og tre apsider. I Haderslev Domkirke og i Halk Kirke findes fornemme malmstøbte døbefonte udført af Peter Hansen i Flensborg i 1400-tallets slutning.

Kommunen er dog først og fremmest særdeles rig på træskulpturer fra den senromansk-unggotiske periode og fremefter, både i form af krucifikser, hoved- og sidealtertavler samt helgenfigurer. Til eksempel kan nævnes korbuekrucifikserne i Bevtoft og Fjelstrup Kirker fra omkring 1250, hvoraf det sidstnævnte er særlig vellykket. Et fornemt og samtidigt krucifiks i Bjerning Kirke gik tabt ved en brand i 1937, men endnu eksisterer i kirken landets ældst kendte træskulptur af en stående Madonna med barnet, fremstillet i 1300-tallet. Fra kirken er også bevaret dele af en senromansk krucifiksgruppe med en reliefprydet korbjælke, der nu er udstillet på Nationalmuseet. Motiverne viser bl.a. ærkeenglen Mikael som sjælevejer samt djævle og fortabte sjæle i Helvedesgabet. Det rige udstyr i Halk Kirke omfatter en siddende Madonnafigur fra ca. 1250 og en bemærkelsesværdig altertavle; den består af en sengotisk fløjaltertavle med en figurrig korsfæstelsesscene af høj kvalitet, formentlig udført i et lybsk værksted, alt indfattet i en senrenæssanceramme. Desuden findes en komplet bevaret sidealtertavle, den såkaldte Sankt Jørgenstavle, fra begyndelsen af 1500-tallet. I Gram Kirke er bevaret et korbuekrucifiks og et processionskors, begge fra 1300-tallet. I Nustrup Kirke findes landsdelens nu eneste bevarede vidnesbyrd om eksistensen af en kult for den såkaldte Sankt Hjælper, nemlig et helt enestående, senmiddelalderligt krucifiks med Kristus iklædt en fodlang kjortel. I Nustrup er også bevaret en fuldt funktionel firfløjet altertavle fra omkring 1475 med malerier fra 1756 på fløjene.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Øsby Kirkes alter og alterudsmykning fra 1995 er udført af keramiker Gerd Hiort Petersen. På væggen øver th. i billedet hænger det tidligere altermaleri fra ½836 med motiv fra Getsemane Have malet af Adam Müller.

.

Fra renæssancen stammer Hertug Hans Hospitalskirke, der er et langhus fra 1569. Bygningen er opført af store, røde teglsten i krydsskifte og knytter sig til en samtidig hospitalsfløj. Kirken blev ca. år 1700 udvidet med et våbenhus på sydsiden, og i 1800-tallet blev en nordre udbygning tilføjet.

Sommersted Kirke fra 1858 blev opført efter tegning af L.A. Winstrup. Kirken er holdt i en for arkitekten typisk historiserende stil i materialerne røde tegl og genbrugte, bæltemurede kvadre fra den ældre, romanske kirke på stedet. Den iøjnefaldende bygning kendetegnes især ved tårnets polygonale overdel, der krones af trekantgavle og en markant kuppel med topkors. Fra forgængeren er overført en romansk døbefont og et krucifiks fra 1400-tallets slutning.

Kommunens yngste kirke ligger på Årø og er opført i 1906 under tysk herredømme. Den røde teglstenskirke består af kor og skib, førstnævnte bygningsdel med sakristi og ligkapel på hhv. syd- og nordsiden. Over vestenden er opsat en tagrytter. Forud for opførelsen var et længere tovtrækkeri mellem de tyske myndigheder og øens overvejende danske befolkning, der egentlig blot ønskede sig et kapel, men endte med en kirke og dertilhørende forpligtelser. Tilnavnet Julekirken refererer til indvielsen i julen 1906 og er inspireret af den luthersk-evangeliske Julekirke i Betlehem, der blev bygget på tysk initiativ i 1893.

Kommunen er ikke alene rig på træinventar fra middelalderen, men også fra de første århundreder efter Reformationen, bl.a. er Øsby Kirkes prædikestol fra 1559 et af landets tidligste og bedste arbejder. Flere steder ses middelalderlige altertavler indsat i nyere rammer, fx på poetisk vis i Højrup Kirke. Flere kirker rummer fine pulpiturer, fx Gram Kirke fra 1800-tallets begyndelse, og der er bevaret flere specielle genstande som i Fole Kirke, hvor der er en håndklædeholder fra ca. 1625. Grarup Kirkes orgel er bygget i 1841 af F.H. Ramus til Det Kongelige Teater.

Af inventar fra 1900-tallet kan nævnes Sønder Starup Kirkes kalkmalerier, der blev malet af August Wilckens i årene 1908‑18 på grundlag af fremdragne fragmenter af en tidligmiddelalderlig dekoration. Glasmalerierne i Vojens Kirke er udført af Johan Thomas Skovgaard i perioden 1925‑47, mens alterpartiet i Øsby Kirke er et keramikarbejde af Gerd Hiort Petersen fra 1995.

Ødekirker

I midten af 1400-tallet omtaltes to kirker som ødekapeller, hvor de tilhørende bebyggelsesnavne siden gik ud af brug. De havde tidligere betalt afgifter på 12 skilling sterling og må have haft sognekirkefunktion. Arvad Kirke lå i Strandelhjørn i Bevtoft Sogn. Nybøl Kirke, der siden er blevet kaldt Lilholt, blev arkæologisk undersøgt i 1992, hvor fundamenter og grave blev fundet.

I Hoptrup Sogn fandtes Sankt Jakobs Klus (kapel eller valfartssted), som hertug Frederik (den senere Frederik 1.) gav en skilling til i 1490. Der var sandsynligvis tale om et kapel, hvis beliggenhed ikke længere kendes.

I den vestlige del af Gram Sogn lå sognekirken Endrup Kirke, der var indviet til Sankt Thøger, og som blev nedlagt på et tidspunkt i perioden 1561‑92. Bygningen stod i rå kampesten med reparationer i tegl. Rester af både bygning og begravelser blev observeret ved udgravninger i 1931 og 1993. Syd for kirken er der desuden fundet mange højmiddelalderlige mønter, smykker m.m., som antyder, at der blev afholdt marked i forbindelse med kirken. I området fandtes tillige en helligkilde, og ifølge efterreformatoriske kilder strømmede folk til på sankthansaften for at blive helbredt for deres sygdomme.

I Haderslev lå Sortebrødrenes Klosterkirke. Desuden kendes Sankt Jørgensgårdens Kirke, nedlagt i anden halvdel af 1500-tallet og lokaliseret til Storegade, mens de øvrige institutionskirkers beliggenhed er usikker. Et helligåndskloster fik tilladelse af paven i 1487, et franciskanernonnekloster fik pavelig stadfæstelse i 1494 og blev nævnt omkring år 1500, mens et Sankt Gertruds Hospital synes omtalt ca. år 1500. Desuden har Haderslevhus sandsynligvis haft et slotskapel.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Haderslev Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker