Daugård Kirke. Af . Begrænset anvendelse

Kirker i Hedensted Kommune

.

Artikelstart

Der er 35 kirkebygninger i Hedensted Kommune, hvoraf 29 stammer fra middelalderen.

Kirker med romansk oprindelse

Røgelseskar fra Nebsager Kirke, som nu opbevares på Nationalmuseet. Der er tale om et særlig fint arbejde, der menes fremstillet i Rhinområdet i anden halvdel af 1100-tallet. Skålen synes udformet som en muslingeskal, et symbol på genopstandelsen. Lågets muslingeskalsform er kun svagt antydet nederst. Det er derimod forsynet med fire brede, vinduesgennembrudte rundbuer samt en korsformet bygning med centraltårn øverst.

.

Under den romanske stenkirke i Hedensted er der fundet spor efter en trækirke fra 1000-tallet. Af de bevarede romanske kirker er 16 overvejende af frådsten (kildekalk), tre af rå og kløvet kamp og otte af granitkvadre. Flertallet har blot romansk skib og kor, mens der er apsis ved Hedensted, Hvirring, Rårup, Vrigsted og Ølsted Kirker, sidstnævnte tresidet udvendig og rundet indvendig.

Vrigsted Kirke er blandt landets ældste og fornemste kirkebygninger, opført ca. 1125 med både apsis, kor og skib samt et vesttårn indrettet med et herskabsgalleri. En anden fornem romansk kirke er Daugård, hvis ydermure har usædvanlige facadeblændinger med rundbuemotiver i to zoner. Beslægtet hermed er den lidt enklere murdekoration i Ølsted Kirke. Hedensted Kirke har markante stenskulpturer med løver og Sankt Mikael, der vejer sjæle, mens en djævel ser på. I kirkernes indre er der en del granitdøbefonte med skulpturudsmykning, fx de kraftfulde dobbeltløvedøbefonte i Rårup og Daugård Kirker. I Stenderup og Stouby har døbefontene englemotiver.

Blandt de romanske kalkmalerier må nævnes de tidlige fragmenter i Vrigsted Kirke malet af Jellingværkstedet ca. 1125 og scenen i Sindbjerg Kirke med Kristus, der redder en kvinde, som var grebet i hor. Desuden kan nævnes korbuen i Ølsted Kirke med Kain og Abels offer samt en djævel, der lytter til sladrende kvinder, og endelig de senromanske scener i Daugård Kirke med indtoget i Jerusalem og et fornemt måltid.

Fra Sindbjerg Kirke stammer en af de sjældne gyldne alterbordsforsider, udformet ca. 1175‑1200 i egetræ og beklædt med forgyldte kobberplader, hvoraf de fleste dog mangler i dag. Den er nu på Nationalmuseet. Lignende gyldne fragmenter er fundet i Korning og Hvirring Kirker. Fra Løsning Gamle Kirke kommer en tronende Maria med barnet, skåret i eg, nu på Museet på Koldinghus. Fra Nebsager Kirke stammer et smukt røgelseskar af malm fra ca. 1175, nu på Nationalmuseet. Hornum Kirke rummer en af landets ældste bevarede kirkeklokker fra ca. år 1200.

Hedensted Kirke under udgravning d. 11. marts 2008. I gulvet fandt arkæologer rester af en trækirke fra slutningen af vikingetiden.

.

Kirker i den gotiske periode

Hjarnøs lille prunkløse kirke blev opført lidt senere i middelalderen end flertallet af landsbykirkerne på fastlandet.

.

I korbuen i Øster Snede Kirke finder man denne prægtige kriger, der i sin ene hånd holder et stort tohåndssværd. Han er iklædt en tofarvet kofte og bærer handsker. Kalkmaleriet dateres til 1500‑1520. Bedømt ud fra den særdeles voldsomme hårpragt er det oplagt at tolke krigeren som en Samsonfremstilling. Da Samson dog sjældent er fremstillet alene, kunne det også være en fremstilling af Holger Danske, der var populær i perioden.

.

Der er to gotiske nybygninger i kommunen. Den lille Hjarnø Kirke, formentlig fra slutningen af 1200-tallet, og teglstenskirken i Klakring fra ca. år 1400. Herudover blev den romanske Stouby Kirke næsten totalt nybygget i ca. 1470. De romanske kirker fik sengotiske tilbygninger i form af våbenhus og hvælv, og nogle af dem, men langtfra alle, fik desuden et vesttårn. Ved kirkerne i Hammer og Daugård ses sengotiske tilbygninger, der bevidst har anvendt romanske stilformer.

Det var almindeligt, at murerværksteder sluttede hvælvslagningen af med at dekorere de nye hvælv med kalkmalede ornamenter. Således har det såkaldte Ørumværksted i perioden 1500‑20 malet i Urlev, Ørum, Vrigsted, Tørring og Store Dalby Kirker. Af figurmalerier må nævnes en vældig kriger med sværd i hånd og stort, strittende hår, måske Holger Danske, fra ca. 1500‑20 i Øster Snede Kirkes korbue. I Urlev Kirke står en importeret gotlandsk døbefont af kalksten fra ca. 1250.

Figurer fra sengotiske altertavler ses i Sindbjerg, Uldum, Øster Snede og Løsning Gamle Kirke, mens sengotiske krucifikser bl.a. hænger i Glud, Løsning Gamle Kirke, Rårup, Skjold og Øster Snede.

Daugård Kirke er et typisk eksempel på, hvorledes de romanske frådstenskirker på egnen i senmiddelalderen blev forsynet med både våbenhus og tårn i tegl.

.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Epitafium (mindetavle) i Stouby Kirke fra ca. 1742. Det er forsynet med evangelist- og memento mori-symboler for den »vel oplærte Studiosus« Kjeld Nielsøn, der beklædte degneembedet i Stouby og Hornum Sogne, samt hans hustru Eddel Marie Hansdatter, der beskrives som den »hæderbaarne og dydelskende Matrone«.

.

Fra Urlev Kirke stammer dette gravtræ, dvs. et gravmæle af træ lagt over graven, sat over sognepræst Jens Pedersen, der døde i 1593. Gravtræet i eg er ca. 185 cm højt. Præsten har et stort skæg og bærer en folderig kåbe, ud fra hvilken der stikker en bog. Gravtræet er i dag ophængt i våbenhuset.

.

Midt i 1700-tallet sørgede kirkeejerne flere steder for at forsyne kirketårne med løgformede spir, fx Korning Kirke i 1750 og Ølsted Kirke i 1765, foruden en noget speciel afart i Tørring i 1752.

Mange kirker fik prædikestole og altertavler i renæssancetiden. Et fint eksemplar er Rårup Kirkes altertavle, som blev skænket i 1602 af Johan Rud og Anne Hardenberg til Møgelkær. Glud Kirke har en velskåret altertavle af Peder Kolding fra 1654. Prædikestolen i Nebsager Kirke fra 1619 er festlig med lavstammede menneskefigurer og livfulde malerier af evangelistsymbolerne. På prædikestolen i Stouby Kirke fra 1640 ses på himlen våbenskjoldet for Christian 4.s forstødte hustru Kirsten Munk. Et overdådigt korgitter med talrige udskårne figurer blev skænket til Korning Kirke af Niels Jensen på Ussinggård i 1704. Det tjente samtidig som epitafium for giveren og hans tre hustruer. Mere ydmygt er det lavere, bemalede gitter i Bjerre Kirke fra 1740’erne.

Ved landsbygaden umiddelbart syd for Hedensted Kirkegård er udgravet en klokkestøbergrube og rester af en støbeform, som formodes at have været brugt til kirkens nuværende klokke fra 1592.

Blandt mange gravminder kan fremhæves gravkapellet ved Rårup Kirke fra 1670, som indeholder et stort sandstensepitafium fra perioden 1645‑50 for Knud Gyldenstierne og Sophie Lindenov samt en sarkofag af kalksten for Christian Frederik Rantzau, der døde i 1782. I Nebsager Kirkes kor kan ses et klassicistisk epitafium i kalksten og hvid marmor over Tycho de Hofman, udført af Simon Carl Stanley omkring 1754, og et epitafium over broderen, den historiske kildeudgiver Hans de Hofman, i sort kalksten med gylden indskrift. På Hornborg og Hvirring Kirkegårde findes bondegravsten fra omkring år 1800.

I anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet oplevede mange kirker gennemgribende restaureringer og ommuringer, fx Klakring, Linnerup, Store Dalby og Aale Kirker. As Kirke fik 1904-05 en gennemført indretning med blank, ferniseret eg i nygotik. I Langskov og Uldum lå også middelalderlige kirker, men de blev afløst af hhv. den nyromanske Langskov Kirke fra 1880 og den nygotiske Uldum Kirke fra 1883. Fra 1900-tallets begyndelse stammer de stilefterlignende kirker i Klejs og Juelsminde. Kommunens yngste kirker er Møgelkær Kirke fra 2007 i det tidligere Statsfængslet Møgelkær (i dag Uddannelsescentret Møgelkær), opført i gule sten som et langhus med saddeltag efter tegning af bygningsinspektør Bent Jensen, og den kubeformede Løsning Kirkesal (fra 2011: Løsning Kirke) fra 2008.

Blandt den nyere kirkekunst kan nævnes et magtfuldt vægmaleri af Joakim Skovgaard i Hvirring Kirke, De dødes opstandelse fra 1919, glasmalerierne i Stouby Kirkes tresidede østafslutning af Kræsten Iversen fra 1952 og altermaleriet af Kristus og Peter i Store Dalby Kirke, malet i 1960 af Ernst Trier og opsat i 1993. Desuden kan fremhæves Sven Havsteen-Mikkelsens alterbillede af Korsnedtagelsen i Nebsager Kirke fra 1999, den indvendige glasudsmykning i Møgelkær Kirke udført af Vibeke Skov i samarbejde med indsatte i fængslet i 2007 og et maleri af den opstandne Kristus af Maja Lisa Engelhardt fra 2012 i Skjold Kirke. Endelig udførte arkitektfirmaet Linjen en nyindretning af Uldum Kirke i 2017, hvortil Bertel Vallien skabte alterudsmykningen af glas Mod lyset med et korsmotiv anbragt i et stort cirkelslag og med 16 mindre, symbolske og figurative billedfelter.

Juelsminde Kirke fra 1911‑12 er tegnet i historicistisk stil af Johannes Magdahl Nielsen som korskirke.

.

Ødekirker

To sognekirker i Hedensted Kommunes område blev nedlagt efter Reformationen. Den fredede kirketomt i Boring ligger på en bakke midt i byen, mens stedet for Eriknauer Kirke, som kongen gav nedrivningstilladelse til i 1560, indikeres af fund af frådsten og teglbrokker.

I Sønderby i Glud Sogn har der ligget en kirke på skråningen ned mod Sønderby og Stourup Enge. På stedet er der fundet mange teglstensbrokker samt en olielampe, men hverken kirke eller kirkegård er lokaliseret. Den er ikke omtalt ved landehjælpen 1524‑26 (en landsdækkende pengeskat betalt bl.a. af kirkerne) eller klokkeskatten 1528‑29 (en landsdækkende indsamling af overskydende kirkeklokker til brug for kanonstøbning) og må være nedlagt i det mindste som sognekirke i middelalderen. Samme skæbne kan en mulig ødekirke ved Hellighøj nær Vonge have haft. Stedet blev undersøgt, og et kapel på stedet blev foreslået i 1873. Et Sankt Anna-kapel antages at have ligget i Kapeldalen nord for Rårup Kirke.

På gården Agersbøl mellem Lindved og Øster Snede har der angivelig været en oprindelig katolsk kirke, der blev nedbrudt i midten af 1700-tallet.

Kirkegårde

Kommunen har mere end 30 kirkegårde, hvoraf størstedelen har omgivelsesfredninger.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Hedensted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker