Nørrelandskirken af . Begrænset anvendelse

Kirker i Holstebro Kommune

.

Holstebro Kommune har 33 kirker, hvoraf 20 er fra romansk tid, en enkelt fra gotisk tid, mens 12 kirker er fra 1885 og tiden derefter.

Kirker med romansk oprindelse

Den romanske Bur Kirke, der er opført i granitkvadre, er særpræget i sin udformning, da den består af et langhus uden markering af overgangen fra kor til skib. Apsis, i næsten samme bredde, er føjet direkte til langhuset. En forklaring kan være, at bygningen skulle være indgået i et langt større anlæg, som aldrig blev gennemført. I vestgavlen blev der i 1865 tilføjet en klokkekam.

.

Bueretabel, dvs. tavle, som oprindelig har siddet monteret bagest på alterbordet med det gyldne alter i Sahl Kirke. Alteret, der stammer fra den sidste del af 1100-tallet, er rigt udstyret med lueforgyldte bibelhistoriske relieffer, kristne symboler og indskrifter samt prydet med bjergkrystaller. På underdelen er sat en krucifiksgruppe samt »himmelbue«, som øverst er forsynet med en personifikation af Visdommen samt to ledsagefigurer. Arkitekturindramningen symboliserer det Himmelske Jerusalem, der som hjemsted for Guds Tempel repræsenterer universets centrum, hvor himmel og jord samt Gud og mennesker mødes, som det også sker i kirken.

.

Den ældste gruppe kirker er som vanligt i Jylland hovedsagelig opført af fint tilhuggede granitkvadre. Det gælder 16 kirker, idet en enkelt, Staby Kirke, dog også rummer de mørkebrune kvadre i jernal. Ejsing Kirke er opført af lidt grovere tildannede kvadre, idet bygningens hjørner og andre detaljer dog er af regulære kvadersten. Flere af egnens kirker udmærker sig ved særlige og unikke detaljer. En af disse er den lille Bur Kirke, som ved sin usædvanlige langhusform afviger fra andre kvaderstenskirker. Bygningen består således af kor og skib, der er lige brede, hvortil knytter sig en kun lidt smallere apsis i øst. Arkæologiske udgravninger har dog vist, at kirkens nuværende bestanddele blot repræsenterer en mindre del af et større, men aldrig fuldført anlæg.

Et af de mest berømte klenodier fra den tidlige middelalder her i landet findes i Sahl Kirke, hvor det gyldne alter fra den sidste del af 1100-tallet endnu befinder sig. Alteret er forunderlig velbevaret og det bedste endnu eksisterende eksempel på denne inventartype, hvoraf der blot findes syv i Danmark i dag. Kun to er endnu bevaret som alterprydelser i deres oprindelige kirker, mens resten opbevares på Nationalmuseet.

Sahlalteret, der nu er ophængt på den senmiddelalderlige lukkemur mellem apsis og kor, består af et frontale, der var fastgjort til det romanske alterbords forside, samt et retabel (en lav opsats på alterbordet) med en vandret underkant og en halvcirkulær bue ovenover, placeret ved bordets bagkant. Begge dele består af kraftige egeplanker, hvorpå der er fæstnet lueforgyldte kobberplader med opdrevne relieffer samt til yderligere udsmykning i alt 87 bjergkrystaller, hvoraf hele 16 er oprindelige.

På alterbordsforsiden ses i midten en majestasfremstilling med omgivende engle samt i siderne 18 rektangulære relieffer med scener fra Jesu liv. På retablets vandrette underdel er den tronende Kristus atter gengivet, hér midt i en symbolsk buefrise, som også omfatter apostlene og de fire ærkeengle. Over Kristus rejser sig en krucifiksgruppe indrammet af retablets bue, »himmelbuen«, der øverst krones af visdommens personifikation, mens to flankerende spir er udsmykket med hhv. Sankt Michael som dragedræber og Isaks ofring.

Som en udløber af de ældre gyldne altre af metal findes i Borbjerg Kirke et sjældent, træskåret frontale fra ca. 1275‑1300. Det er fremstillet med et »rigtigt« gyldent alter som forbillede, men er i modsætning til de øvrige blot dækket af en bemalet forgyldning. Også her er der en central fremstilling af den tronende Kristus omgivet af 24 felter med scener fra hans liv.

Kirker i den gotiske periode

Kun en enkelt endnu eksisterende kirke i kommunen er fra gotisk tid, nemlig Sir Kirke. Den lille langhuskirke af munkesten er formentlig opført mellem 1435 og 1445, men blev kraftigt ombygget og udvidet i 1888.

Værd at bemærke er, at en af landets indtil da bedst bevarede gotiske kirker, Holstebro Kirke, i 1906 blev nedrevet til fordel for den nuværende kirke fra 1907. Kirken var, helt usædvanligt, ved en kalkmalet indskrift dateret til 1440, og endog bygmesterens navn, en Olaus Petri af svensk herkomst, var anført. Omkring 1470 blev kirken udvidet med korsarme og tårn, og takket være opmålinger og en fyldig billeddokumentation fra nedrivningstidspunktet kan der i detaljer redegøres for kirkens interessante udformning og bygningshistorie. Denne viser, at kirken rummede helt særlige arkitektoniske detaljer, der var nyskabende, og som blev kopieret i en lang række middelalderlige kirketilbygninger i området. Det gjaldt fx kirkens iøjnefaldende stjernehvælv, der som type blev anvendt i Borbjerg Kirke, da den i tiden efter år 1500 blev udvidet med tårn, våbenhus og to store korsarme. Også de pudsdekorerede hvælv i Nørre Felding Kirke viser afhængighed af Holstebrokirken.

Et andet fremtrædende element i Holstebro var de særprægede gavlblændinger, hvoraf der ses tydelige afsmitninger i bl.a. Mejrup Kirke.

Det øvrige gotiske byggeri i kommunen består af udbygninger af de romanske kirker, som oftest i form af tårne og våbenhuse. Eksempler herpå er som nævnt Borbjerg Kirke, Ulfborg Kirke samt Ejsing Kirke, der er kraftigt udvidet med tårn, våbenhus, en søndre korsarm samt et sakristi og et fire fag langt sideskib mod nord. Her blev hvert af sideskibsfagene samt sakristiet forsynet med en blændingsprydet trekantgavl, hvorfor nordsiden kan fremvise en imponerende række på fem gavlfag. I det indre blev koret og den søndre korsarm i 1500-tallets første årtier udsmykket med kalkmalede dekorationer med motiver, der hovedsagelig kom fra Det Nye Testamente. Malerierne er udført af et lokalt værksted, der på omtrent samme tid dekorerede væggene i Sahl Kirke.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Før Nørrelandskirken blev bygget, havde frivillige i årene 1965‑67 opført hele menighedsfløjen. I 1969 blev selve kirken, som er tegnet af Inger og Johannes Exner, indviet. Det ydre er en kubus, der i hjørnerne tillader lys at trænge ind og oplyse alteret. Alteret er ligesom døbefont og prædikestolsfundament udformet i beton. Til venstre for alteret hænger Mogens Jørgensens vævning Jakobsstigen fra 1970, der strækker sig fra gulv til loft.

.

Tiden efter Reformationen så umiddelbart ingen nye kirkebyggerier, men til gengæld blev der ofret tid og penge på forbedringer af særligt inventaret i de eksisterende bygninger. Et godt eksempel herpå er Borbjerg Kirkes altertavle fra 1639, der er udført i rigt dekoreret renæssancestil. Det fint udskårne rammeværk inkorporerer syv senmiddelalderlige alabastrelieffer af engelsk oprindelse, der viser scener fra Sankt Jørgens liv. En sådan genanvendelse af katolske helgener kendes fra andre steder og blev accepteret, så længe helgenerne ikke var genstand for regulær dyrkelse.

Også Ulfborg Kirke fik bemærkelsesværdige nyanskaffelser, herunder en prægtig lektorieprædikestol med pulpitur fra før 1587, der endnu er at finde i skibets østende. Konstruktionen prydes af 15 rundbuede arkadefelter, der smykkes af motiver fra hhv. Det Gamle og Det Nye Testamente. Skibets vestpulpitur er fra 1642.

Først med Andreas Bentsens Valgmenighedskirke i Holstebro, indviet i 1885, blev en ny periode med kirkebyggeri indledt. Kirken, der er opført i nyromanske former, bestod oprindelig blot af en rektangulær bygning, men den blev 1905‑06 udvidet ved Carl Brummer, hvorved et nyt kor og tvillingetårne blev tilføjet. Bentsen var ligeledes ophavsmand til Hogager Kirke fra 1899 i samme nyromanske stil, og ligesom førstnævnte kirke blev også Hogager senere udvidet med kor og tårn.

I 1907 blev den nye kirke i Holstebro Indviet.

Thorsminde Kirke fra 1939 er som sådan ikke et nyt kirkebyggeri, idet kirkerummet er indrettet i byens gamle redningsbådshus fra 1890. Johan Mielches altertavle med motiv af Jesus og Simon Peter blev til indvielsen overdraget menigheden fra Thyborøn Kirke, der blev nedrevet i 2009. Senest er de tre Holstebrokirker Nørrelandskirken, Ellebæk Kirke og Mejdal Kirke indviet i hhv. 1969, 1980 og 1982, de to sidstnævnte ved Holger Jensen.

Nørrelandskirken er tegnet af Inger og Johannes Exner og består af et større kompleks i gule teglsten, der foruden kirkesalen omfatter menighedslokaler og en gårdhave med bålplads. Særlig iøjnefaldende er den utraditionelle og fritstående klokkemast fra 1970, der med sin lette konstruktion synes at svæve over byen.

Ødekirker

I Fjand har ligget en kirke, der i sagnene omtales som Kabbel Kirke. Den kan have været kirke for både Fjand og borgen Fjandhus. Kirketomtens placering kendes ikke, muligvis er den skyllet i havet.

Fra Skærum, Ulfborg Sogn, kendes et kapel, der hørte under Tvis Kloster.

Uden for Holstebro, på Kapelmark syd for Storå, lå ifølge oplysninger fra 1600-tallet et kapel, hvor der blev afholdt messer i middelalderen. Kirken er ikke lokaliseret.

En kirke har ligget på eller nær Kapelbakke og Kabels Agre i Tvislund, ca. 500 m sydøst for den nuværende Tvis Kirke. Det må være Tvis’ middelalderlige sognekirke, som hørte under Tvis Kloster. Efter 1554 blev kirken nedlagt, og kirkefunktionen flyttet til klosterkirken. Siden blev kirkefunktionen flyttet videre til klosterets tidligere vestfløj, der varetog funktionen frem til 1884. En udgravning på stedet har intet vist, og kirketomten er fortsat ikke nøjagtigt lokaliseret.

Den middelalderlige kirke i Trandum blev nedlagt i 1554. Den bestod af romansk kor og skib i granit suppleret med tårn og våbenhus fra senmiddelalderen. Byggematerialer herfra er anvendt til Sevel Kirkes vestforlængelse. En ny kirke rejstes i 1891 på samme sted.

Kirkegårde

På Idom Kirkegård finder man Flyvergravene med mindesten for seks canadiere og en nordirer, som styrtede ned d. 15. oktober 1944. Jernkorset bag gravstenene er lavet af vragrester fra flyet.

.

Af kommunens ca. 30 mindre kirkegårde kan nævnes Bur og Husby Kirkegårde.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Holstebro Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker