Holmens Kirke. Af . Begrænset anvendelse

Kirker i Københavns Kommune

Kirkekort over nuværende folkekirker og ødekirker i Københavns Kommune.

.
Anna Kirke på Bjelkes Allé. Inspirationen til arkitekturen er hentet i middelalderens romanske kunst, hvilket fremgår af interiøret, der blev til med anvendelse af stiltræk hentet hos bl.a. den tyske ridderromantik, der var en populær genre i tiden omkring år 1900. I rummets komposition ses bl.a. ligheder med den berømte Sängersaal på det overdådige Schloss Neuschwanstein ved Schwangau i Allgäu i Bayern, som stod færdig på omtrent samme tid.
.
Vesterbros nok bedst kendte kirke er Eliaskirken fra 1906-08 på Vesterbros Torv. Den er tegnet af Martin Nyrop med en bastant facade i nexøsandsten opført i flugt med husrækken og kendetegnet af de nyromanske tvillingetårne, der leder tankerne hen på Hvideslægtens berømte kirke i Fjenneslev.
.
Enghave Kirke stod færdig i 1960 og er tegnet af Richard Jessen, der er kendt for sine kirkebygninger. Kirkens ydre er holdt i røde tegl med traditionelle planer og tagformer. Dette står i stærk kontrast til det lyse betoninteriør. I 2018 blev kirken renoveret af arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda. Altertavle, alterbord, døbefont og prædikestol er skabt af kunstneren Margrete Sørensen.
.
Grundtvigs Kirke.
.
Hans Tausens Kirke fra 1915 blev opført for at afhjælpe søgningen til sognekirken, Christians Kirke på Christianshavn, i den hastigt voksende bydel. Men allerede det følgende år blev Islands Brygges Sogn, som Hans Tausens Kirke er sognekirke for, udskilt som et selvstændigt sogn. I dag har sognet 16.923 medlemmer af folkekirken.
.
Fillipinske kvinder på kirkevandring med start fra Sankt Ansgars Kirke. Katolikker på Filippinerne fejrer påsken med traditionen Visita Iglesia, hvor man besøger syv kirker og beder foran Kristus på korset. Indre By er den bydel i Københavns Kommune, hvor der bor flest filippinere, mange af dem er au pairer.
.

Artikelstart

I Københavns Kommune findes der 80 folkekirker beliggende i de ti bydele. Der er tale om et kirkelandskab, som afspejler byens 1000-årige historie og arkitekturens udvikling i samme tidsrum. Især har byens langvarige funktion som kongelig residens og hovedstad bevirket, at datidens bedste bygmestre og arkitekter har udformet en række monumenter, der må betragtes som bygningsværker af national betydning. Hertil kommer flere ældre kirkebygninger, som i dag er nedlagte eller helt forsvundet. Indre By præges af monumentale bygningsværker fra renæssancen og enevælden, hvor kongemagten indtog en dominerende position inden for kirkebyggeriet. I Københavns øvrige bydele er kirkerne især opført i den tid, hvor områderne blev etableret. Således ligger der på brokvartererne fortrinsvis bygninger fra årtierne, efter Københavns volde blev sløjfet, og tiden, hvor industrialiseringen for alvor tog fart i byen. De ydre bydeles kirker er fortrinsvis opført i kvarterer, der skød op i løbet af 1900-tallet og på kanten af 2000-tallet, og flere steder opføres der stadig nye kirker.

Bydelene

Bispebjerg

Bispebjerg havde indtil 2013 otte kirker, men dette år blev Utterslev Kirke taget ud af folkekirkelig brug. Ældst af de øvrige kirker er den nyromanske Kapernaumskirken, der blev opført 1894‑95 efter tegning af Valdemar Koch, mens hovedmonumentet er Grundtvigs Kirke.

Lundehus Kirke blev 1956‑57 opført som en af Holger Jensens tidligste kirker. Den helt igennem modernistiske kirke kendetegnes af den markante tagkonstruktion af beton; den har form som en skifertækket pyramide, hvis øvre del er gennembrudt og indrettet til klokkestokværk.

Tagensbo Kirke er opført 1966‑69 efter tegning af Hans Chr. Hansen.

Brønshøj-Husum

Brønshøj Kirke er fra anden halvdel af 1100-tallet og bygget i romansk stil.

Husumvold Kirke fra 1960 ved Utterslev Mose hæver sit stejle skråtag over de lave sidefløje og er et karakteristisk eksempel på Holger Jensens kirkearkitektur. Kirken har inventar af arkitekten og glasmalerier af Palle Bruun. I 2010 fik kirken en korspendel over alteret af Maria Sparre-Petersen. Holger Jensen stod også for Husum Kirke fra 1977. Det er en ret tilknappet rødstensbygning med fint lysindfald i kirkerummet, der nu præges af Adi Holzers alterbillede Kristus i Mandorla fra 1995 og samme kunstners glasmalerier fra 2012.

Bellahøj Kirke fra 1962 er tegnet af Tage Nielsen og Mogens Irming. Med sine lave, røde fløje og det grønne pyramidetag skiller den sig ud fra de omgivende højhuse, og siden1976 har Gudrun Lauesens granitskulptur af et lam stået foran kirken. Kirkerummet fik i 2012 bl.a. et altermaleri af Morten Boye Masri og glasmalerier af Katrine Würtz.

I Tingbjerg findes Tingbjerg Kirke fra 1983.

Vanløse

Vanløse Kirke fra 1909 blev opført af Johannes Magdahl Nielsen. Kirken er bygget i røde tegl som et langhus med tresidet korafslutning, og dens tårn med fire spidsgavle er kronet af et løgspir. Tre glasmalerier i korvinduerne af Arne Haugen Sørensen har siden 1989 præget kirkens lyse indre.

Grøndalskirken fra 1928 af Julius Smith ligner en hvid, gotisk landsbykirke, men den har en høj kælder under hele kirken til menighedslokaler. Kirken blev totalrenoveret i 2009 med nyt inventar, som i 2016 fuldførtes med Sophia Kalkaus 7 m høje stele i koret, formet som et foldet klæde.

Adventskirken er fra 1944.

Hyltebjerg Kirke, som blev bygget 1944‑60, hæver sig over en sekskantet plan som en blok med høje, knækkede gavle, der forbindes af et saddeltag, under inspiration fra Bjernede rundkirkes forsvundne gotiske bispehuefacon. Alterbilledet af Elvin Erud fra 1961 viser Himmelfarten.

Valby

Af Valbys seks kirker er brygger Carl Jacobsens Jesuskirken, som blev opført 1884‑91, ældst. De øvrige er opført fra 1911 og frem til 1968, hvor grundstenen til Margrethekirken blev lagt.

Timotheus Kirke fra 1911, der er en rød teglstensbygning i nyromansk og nygotisk stil, er i sin nuværende form tegnet af Jens Christian Kofoed og indviet i 1928, mens kirkerne i Aalholm og Vigerslev er fra hhv. 1938‑39 og 1941. Aalholm Kirke, der er tegnet af Adam Møller og Jens Bruus-Jensen, er en gul teglstensbygning i et afdæmpet og modernistisk formsprog. I 1970 blev den udvidet med lave udbygninger på langsiderne. Paul Staffeldt Matthiesens kirke i Vigerslev repræsenterer derimod en traditionel nygotisk stil.

Johannes Døbers Kirke på Trekronergade er bygget 1957‑58 efter tegning af Emil Engell, mens tårnet er opført 1990‑91. Valbys yngste kirke er som nævnt Vilhelm Wohlert og Rolf Graaes modernistiske Margrethekirken med den sekskantede grundplan og det hævede midterparti, hvortil knytter sig en række fleksible menighedslokaler.

Østerbro

Østerbro har 11 kirker, hvoraf de ti er opført i perioden 1876‑1933. Bydelens seneste kirke er Rigshospitalets Kirke, der er indviet 1978. Fælles for de ældre kirkers arkitektur er det tidstypiske historicistiske formsprog, der er inspireret af særligt middelalderens romanske og gotiske former, men som også trækker tråde til den yngre barokke stil. Kirkernes placering i de bymæssige omgivelser har betydet, at den traditionelle udstikning af grundplanen med koret i øst ofte har måttet vige for andre mere praktiske hensyn såsom gadernes forløb og allerede eksisterende bygninger.

Den første kirke er Sankt Jakobs Kirke, der blev bygget i årene 1876‑78.

Københavns Kirkefond opkøbte i 1898 det populære forlystelsesetablissement Sortedamslund, der lå mellem Ryesgade og Sortedam Dossering. Dansesalen blev i 1899‑1901 indrettet af arkitekt Ludvig Knudsen til Fredens Kirke. 1905‑06 blev tilføjet et tårn tegnet af Martin Nyrop. Siden 2008 har den været lejet ud til den tværkirkelige og etnisk mangfoldige migrantmenighed International Christian Community, stiftet i 2002 af et ægtepar fra Singapore, der i deres ungdom konverterede til kristendom, og den blev i 2013 som én af otte kirker i Københavns Kommune nedlagt som sognekirke. Sognet benytter dog stadig kirken til eftermiddagsgudstjenester og forskellige aktiviteter.

I Ryesgade ligger også Nazaret Kirke, der er opført i årene 1902‑04. Den pyntelige bygning med romansk inspirerede rundbuefriser og –blændinger er tegnet af Victor Nyebølle. Det dominerende materiale er røde mursten, men desuden er anvendt granit, kridtsten og terrakotta. Kirkens gavlfacade krones af et højt og slankt tårn med kobberspir. Det høje kirkerum, hvorunder er en krypt, har pulpiturer langs væggene.

Ud over Martin Nyrop, der sammen med Julius Smith i årene 1914‑18 tillige stod for Lutherkirken, var også andre af tidens førende arkitekter involveret i kirkebyggeriet. Valdemar Koch var ophavsmand til Sions Kirke, som blev opført 1895‑96, mens Thorvald Jørgensen tegnede Frihavnskirken, der blev opført 1904‑05. Sidstnævnte er et nord-syd-orienteret langhus, der udgør vestfløjen i et trefløjet anlæg. Anlægget rummer endvidere menighedslokaler.

Taksigelseskirken er opført på Jagtvej i årene 1925‑27.

Nørrebro

Med opførelsen af Sankt Johannes Kirke i årene 1856‑61 indledtes brokvarterernes omfattende kirkebyggeri, der særligt i årtierne omkring år 1900 for alvor tog fart som reaktion på den stadigt stigende befolkningstilvækst med krav om tilhørende kirkelig betjening. Frem til 1938 blev der bygget 11 kirker alene på Nørrebro, og medtages kirkesalen i Blegdamsvejens Fængsel fra 1848 samt den i 1979 indrettede kirkesal i Plejecenter Sølund, var der dette år 13 kirker i bydelen. Ændrede demografiske forhold foranledigede imidlertid myndighederne til i 2013 at nedlægge Blågårds Kirke fra 1926 og den yderligt beliggende Samuels Kirke. En anden gotisk inspireret bygning er H.B. Storcks Hellig Kors Kirke, der blev opført i årene 1887‑90. Den røde teglstensbygning har korsformet grundplan med polygonalt kor og er i det ydre inspireret af den hanseatiske teglstensarkitektur. Dette kommer til udtryk i trekløverfrisen, anvendelsen af mørkbrændte bindere samt de faginddelende støttepiller, mens det høje tårn krones af et kobbertækket spir.

Kirkerne, der ofte har en markant og fremtrædende placering i bybilledet, blev projekteret af tidens førende arkitekter, der i tråd med de herskende arkitektoniske idealer hentede inspiration i middelalderkirkernes romanske og gotiske former såvel som barokke forbilleder; dog ses i P.V. Jensen-Klints Anna Kirke og Kaare Klints Bethlehemskirken en begyndende nyfortolkning af det historicistiske formsprog.

Den nyromanske stil er repræsenteret ved Sankt Stefans Kirke på Nørrebrogade, der er opført 1873‑74 som den næstældste kirke på Nørrebro, samt ved den store Brorsons Kirke fra 1898‑1901, tegnet af Thorvald Jørgensen. Sidstnævnte er en centralbygning med korsformet grundplan, der over korsskæringen krones af et svært tårn med konvekst pyramidetag.

Også Vilhelm Petersens kirke fra 1892 i De Gamles By er en centralbygning, men denne er ligesom Simeons Kirke inspireret af barokkens byggeri. Sidstnævnte er tegnet af Johannes Magdahl Nielsen og opført i årene 1912‑14.

Ud til den stærkt befærdede Åboulevard og indbygget i husrækken ligger Kaare Klints Bethlehemskirken fra 1935‑38, hvis markante vestgavl krones af højblændinger under en kamtakket tvillingegavl. Facaden er af røde teglsten i modsætning til det indre, hvor der er anvendt gule sten. Som følge af byggegrundens uregelmæssige form er den ellers harmonisk proportionerede kirke opført over en asymmetrisk plan.

Vesterbro-Kongens Enghave

I takt med Københavns eksplosive befolkningstilvækst i 1800-tallets sidste halvdel opstod på Vesterbro-Kongens Enghave et stigende behov for nye kirkebygninger. I alt blev der i perioden 1880‑1927 grundlagt ni kirker, mens yderligere tre, Absalons Kirke, Sjælør Kirke og Bavnehøj Kirke, blev opført hhv. 1933‑34, 1952 og 1976‑77. Dermed fik bydelen 12 kirker, hvoraf de tre sidstnævnte nu er nedlagt. Yngst af de nuværende kirker er imidlertid Kirkeskibet 2450, Danmarks eneste husbådskirke, der ligger ved kajen i Københavns Sydhavn ud for, hvor den kommende Teglholmskirke er under opførelse.

I tråd med tidens arkitekturidealer er kirkerne som vanligt inspireret af de romanske og gotiske perioder og trækker på hjemlige såvel som internationale forbilleder. De håndværksmæssigt fornemt udførte murerarbejder er i det indre ofte suppleret med fine detaljer i skønvirkestil.

Ældst i bydelen er Sankt Matthæus Kirke, der blev opført 1878‑80 efter tegninger af Ludvig Fenger. Den store røde teglstensbygning i nyromansk stil ligger frit på grunden og består af et langhus med tre halvrunde tilbygninger i vest, mens østendens indgang krones af et højt, spirkronet tårn. Kirkens treskibede indre domineres helt af altervæggens 11 m høje og 9 m brede maleri af Bjergprædikenen, der er udført af Henrik Olrik 1882‑83.

Kun ca. 300 m sydvest for Sankt Matthæus ligger Kristkirken, der ofte kaldes »Præsternes Kirke«, idet den blev finansieret af midler indsamlet blandt landets præster. Den blev opført 1898‑1900 efter tegning af Valdemar Koch. Atter er stilen nyromansk, men her er materialet kridtsten med vandrette bånd af grønglaserede teglsten. Bygningen består af et langhus, til hvis rigt udsmykkede sydvestfacade mod Enghave Plads knytter sig et højt og slankt tårn.

Mariakirken i Istedgade, der er opført 1907‑09 efter tegning af Andreas Clemmensen, er en nygotisk teglstensbygning.

Gethsemane Kirke i Dannebrogsgade er tegnet af Hans Wright og bygget 1915‑16. Kirken antog 2012 navnet uKirke, idet man via bl.a. koncerter, digtoplæsninger og fællesspisning primært henvender sig til Vesterbros ungdom. Der foretages ikke dåb og vielser. I det indre, hvor de oprindelige stolebænke er erstattet af fleksible sofaarrangementer, er Oscar Matthiesens kormaleri af Jesus i Getsemane dog bevaret.

Endelig er Apostelkirken i Saxogade af Valdemar Koch et eksempel på en kirke bygget på en helt umulig grund. Bygningen er placeret i en baggård, mens dens facade er i flugt med husrækken ud til gaden, et stykke væk.

Indre By

Københavns langvarige funktion som kongelig residens, hovedstad og universitetsby har sat sit præg på Indre Bys kirkebillede. Trods krigsulykker og stadsbrande vidner kirkerne fortsat om kongelig bevågenhed og rigmænds donationer, men også om byens brede, mindre bemidlede befolkning, fx i plejestiftelser og hospitaler.

Af kommunens 87 folkekirker ligger 16 kirker i Indre By, hvoraf 12 er fra tiden mellem Reformationen og enevældens afskaffelse i 1849.

Der er tre kirker med middelalderlige rødder i Indre By. Ældst er Vor Frue Kirke med en oprindelse helt tilbage til 1100-tallet, om end denne ældste bygning er helt forsvundet. Sankt Petri Kirke, der nævnes første gang i 1304, men udbrændte i 1386, har som den eneste kirke i middelalderbyen bevaret væsentlige middelalderlige bygningsrester.

Helligåndskirken, der tidligst omtales i 1449, blev i 1469 klosterkirke for et nyoprettet helligåndskloster. Dele af dens mure indgår i den nuværende kirkebygning.

Holmens Kirke er kirke for søens folk. Stærkt symbolsk blev den i 1619 indrettet i den del af det kongelige skibsværft på Bremerholm i København, der lå tættest på residensslottet.

Christian 4.s kirkebyggeri i København omfattede foruden Holmens Kirke også en storstilet tolvkantet kirke for Nyboders folk, ofte benævnt Sankt Anna Rotunda. Kirkens mure nåede i løbet af årene 1640‑43 fuld højde, inden byggeriet blev standset pga. pengemangel. Kirken blev siden helt nedrevet. Bedre gik det med Trinitatis Kirke ved Købmagergade, der blev påbegyndt i 1637 og fuldendt i 1656.

Vor Frelsers KirkeChristianshavn blev indviet i 1696 som erstatning for bydelens tidligere trækirke.

I årene 1703‑06 blev der på Sankt Annæ Plads opført en kirke for Københavns garnison, traditionelt kaldet Garnisonskirken.

På omtrent samme tid, i 1704, fik Kastellet en ny kirke beregnet for fæstningens soldater. Den gulkalkede rektangulære bygning med sort valmtag og tagrytter har hovedfacade mod øst med en indgangsdør flankeret af pilastre, der bærer en trekantet gavl med Frederik 4.s navnetræk. Siden 1857 benyttes dog alene en mere beskeden indgangsdør i nordgavlen. Fra arresthuset på kirkens vestside, der blev tilbygget i 1725, førte lydkanaler ind til kirkerummet, så fangerne kunne følge med i gudstjenesterne. Altertavlen fra 1704 består af en udskåret ramme omkring tre sammenstykkede, noget ældre malerier af nadveren, hyrdernes tilbedelse og korsfæstelsen.

Den første slotskirke ved Christiansborg blev bygget i årene 1731‑40. Efter slotsbranden i 1794 blev en ny slotskirke opført med genbrug af de gamle mure.

I plejestiftelsen Vartov, hvis første bygninger blev opført 1724‑25 lige inden for det gamle Vestervold, var der fra begyndelsen en kirkesal. I 1755 blev der i stedet tilføjet den nuværende kirke. N.F.S. Grundtvig fungerede i årene 1839-72 som præst ved Vartov Kirke.

Christians KirkeChristianshavn stod fuldført i 1759 som en kirke for den tyske menighed i København.

Frederiks Kirke, som ofte kaldes Marmorkirken, er en af Københavns mest monumentale kirker. Den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin forestod i årene fra 1756 byggeriet af en kuppelkirke i den nye, klassicistiske stil. Erhvervsmanden C. F. Tietgen lod i årene 1875‑94 arkitekten Ferdinand Meldahl fuldføre den påbegyndte bygning som en barok kuppelkirke.

Sankt Pauls Kirke midt i Nyboder kunne indvies i 1877.

I 1901 indviedes Sankt Andreas Kirke på hjørnet af Øster Farimagsgade og Gothersgade.

Esajas Kirke blev opført i 1912 oven på en krypt fra 1903.

Den yngste af Indre Bys kirker er Sømandskirken, der ligger i gården til Hotel Bethel i Nyhavn. Den blev indviet i 1952 i underetagen til et gammelt pakhus og gennemgribende restaureret i 2019. Dens enkle indretning rummer usædvanlige detaljer såsom det maritime hængekompas under prædikestolshimlen. Dåbskanden fra 1711 er overdraget fra Holmens Kirke, og selve fonten er det ældste stykke kirkeinventar i Indre By. Den har en romansk kumme af granit udsmykket med to mandshoveder, som er fundet i haven til Den Hørningske Stiftelse ved Hørning Kirke sydøst for Randers og overdraget Sømandskirken ved indvielsen.

Amager Øst

De seks folkekirker i bydelen Amager Øst er alle fra perioden 1870‑1956. Ældst er Sundby Kirke i nyromansk stil.

Thorvald Jørgensens Nathanaels Kirke er opført i årene 1897‑99 og er ligeledes inspireret af romanske stilformer og historicismen. Over kirkens indgangsparti mod Holmbladsgade knejser et tårn, og i forlængelse af langhuskoret mod nord er et sakristi. Kirkerummet domineres af korvæggens store billedkomposition, der er udført af Frans Schwartz, og som viser den opstandne og sejrende Kristus omgivet af tilbedende skarer.

Også Filips Kirke, Allehelgens Kirke og Simon Peters Kirke, indviet i hhv. 1927, 1932 og 1944, er arkitektonisk set inspireret af historicismen. Områdets yngste kirke, Sundkirken fra 1956, er derimod helt præget af modernistiske strømninger. Bygningen er tegnet af C.N. Christiansen og opført af røde mursten med et stejlt rejst saddeltag og et tårn ved nordvesthjørnet. Tårnet har høje glamhuller i gavlene, mens sidemurene gennembrydes af korsformede lydhuller. I det stemningsfulde indre er loftet åbent til kip. Kirken gennemgik en omfattende restaurering 2004‑05, hvor bl.a. lysindfaldet blev ændret, og hvor kirken fik et alterbillede udformet som en lysskulptur af Mogens Jørgensen samt et antependium med Solen som motiv af Grete Balle.

Amager Vest

Af de fire kirker i Amager Vest er Hans Tausens Kirke på Islands Brygge ældst. Det etapevis opførte anlæg i nygotisk stil blev taget i brug i 1915, hvor den ældre kirkesal, nu menighedslokale, blev indviet. I 1924 afløstes denne sal af den nuværende og større kirkebygning, mens tårnet stod færdigt i 1936. Bygningskomplekset er tegnet af Fredrik Appel og Kristen Gording.

Også Højdevangskirken fra 1934‑35 trækker på middelalderlige forbilleder. Kirken er tegnet af Paul Staffeldt Matthiesen og er en parafrase over en sjællandsk landsbykirke bestående af kor, sakristi og skib samt tårn og våbenhus, alt med nygotiske gavle og spids- og fladbuede vinduer. Kirken er orienteret med koret i syd og tårnet i nord, hvor kirkens indgang også er placeret.

Holger Jensens Solvang Kirke fra 1976 er et firlænget kompleks omkring en åben gårdhave. Ud over selve kirkefløjen mod nord, der sammen med tårnet udgør de højeste bygningselementer, rummer anlægget en række menighedslokaler.

Kirken i Ørestad, der er tænkt som en midlertidig kirke, blev indviet i 2018 i tidligere forretningslokaler i Bjarke Ingels-byggeriet 8TALLET. Bygningen, der har glasfacader mod gaden, har et alterbillede af Arne Haugen Sørensen.

Ødekirker

Bispebjerg

Utterslev Kirke blev bygget 1962‑63 ved arkitekterne Povl Ernst Hoff og Bennet Windinge, som hyldede en enkel skarpskåren funktionalisme, der formår at formidle et skulpturelt udtryk. Den blev som sognekirke nedlagt 2013 og solgt til en af Luthersk Missionsforenings menighedskirker, som siden 2014 har drevet den under navnet Nordvestkirken.

Nørrebro

Den 1. januar 2014 blev Blågårds Kirke ved Blågårds Plads nedlagt som sognekirke. Den blev efterfølgende solgt til andelsforeningen KoncertKirken Blågårds Plads. Den nuværende kirkebygning fra 1925 er i nygotisk stil som flere andre af kirkerne fra tiden. Den blev opført efter tegninger af Andreas Clemmensen og Johan Nielsen. Bygningen afløste en midlertidig kirke fra 1905 tegnet af Martin Nyrop.

Samuels Kirke nær Jagtvej og Tagensvej blev også opført i nygotisk stil og suppleret med bl.a. et stort rosetvindue ud mod vejen. Den blev indviet i 1932 og nedlagt i 2013 og derefter solgt til Boligselskabet VIBO, der ombyggede den til ungdomsboliger.

Vesterbro-Kongens Enghave

Blandt Vesterbros nedlagte kirker skal især fremhæves Absalons Kirke på hjørnet af Sønder Boulevard og Skjalm Hvides Gade. Kirken blev solgt i 2013, og efter en renovering åbnede den som kulturhuset Folkehuset Absalon i 2015.

I 2009 blev det besluttet at nedlægge Sjælør Kirke på Wagnersvej fra 1952. Den blev solgt til KFUM-spejderne og fungerer nu som center for spejderbevægelsen. Kirken var Holger Jensens første, og den var et nybrud for datidens kirkebyggeri. Det skulle være prisbilligt og udgøre sit eget bymiljø, hvor kirken som et telt hæver sig over de lave omgivende fløje.

Bavnehøj Kirke på hjørnet af Bavnehøj Allé og Nathalie Zahles Vej blev også tegnet af Holger Jensen og stod færdig i 1977. Den blev i 1989-90 udvidet med en menighedssal ved Peter Brogaard. Kirken blev som folkekirke nedlagt 2013 og solgt til den serbiskortodokse kirke. Bavnehøj Kirke er arkitektonisk en af tidens »nye midlertidige kirker« med en beskeden udformning. Arkitekten kaldte den selv »lille og stilfærdig«.

Indre By

I Indre By er der kendskab til i alt otte middelalderkirker, der blev nedlagt i perioden fra 1100-tallet til 1795. Sankt Nikolai Kirkes tårn, som er opført i senmiddelalderen, overlevede branden i 1795 og blev siden (1914‑16) indbygget i den nuværende kirkelignende Sankt Nikolai-bygning. Tårnet er den eneste synlige rest af de nedlagte middelalderkirker.

Ved arkæologiske udgravninger på Rådhuspladsen i forbindelse med metrobyggeri blev der fundet grave fra en hidtil ukendt kirkegård, der har været i funktion fra ca. 1030-60 til op i 1100-tallet. Kirke og kirkegård antages at have været en del af det tidligste København.

Sankt Annæ Hospitalskapel fik kun en meget kort levetid. Det blev opført i 1516 som en del af et gæstehus for fattige og syge og nedlagt i 1523, efter at hospitalsfunktionen blev overført til Sankt Gertruds Gård.

Med Reformationen blev det klart, at byen havde alt for mange kirker, og fire blev nedlagt: to klosterkirker, Gråbrødrenes og Sankt Clara, samt Sankt Clemens sognekirke og Sankt Gertruds Kapel. Den ældste omtale af Sankt Clemens Kirke er fra 1192. Der lå sandsynligvis en træbygning på stedet i 1000-tallet. I årene 1553‑54 var kirken nedlagt.

Sankt Gertruds Kapel var en del af hospitalet Sankt Gertruds Gård, formentlig oprettet i 1400-tallet. Gårdens placering i byen kendes, og gamle kældre og fundamenter ved Sankt Gertruds Stræde og Pustervig sættes i forbindelse med hospitalet, som blev nedlagt i 1530 og indrettet til adelsgård. Selve kapellet er ikke lokaliseret. Det omtales i 1555, men er da formentlig for længst ophørt som kirke.

Sankt Jørgens Hospitalskirke for de spedalske omtales første gang i 1261, hvor den da var indviet til Sankt Olaf. Hospitalet lå ved østsiden af nuværende Sankt Jørgens Sø nær Planetariet, men er ikke præcist lokaliseret. Spedalskhedshospitalerne blev nedlagt ved kongelig resolution i 1542, men i København fortsatte det som epidemihospital, indtil bygningerne blev nedrevet i 1621. Sankt Nikolai Kirke kendes fra 1261, og sognet voksede i senmiddelalderen til byens største efter Vor Frue. Den oprindelige stenkirke blev omkring år 1500 afløst af en ny, som udbyggedes kraftigt i 1600-tallet.

Under planlægningen af sin nye bydel Ny-København besluttede Christian 4. i 1625 at lade opføre en kirke i området, hvor Gefion Gymnasium nu ligger. Opførelsen tog sin begyndelse i 1640 ved bygmesteren Leonhard Blasius, som formentlig arbejdede med udgangspunkt i et forlæg af Hans van Steenwinckel d.y., der var død året før. Kirken havde en tolvkantet grundplan, en diameter på over 60 m og var forsynet med et kvadratisk tårn, som stod ved kirkens vestende. Ved årsskiftet 1643‑44 blev byggeriet imidlertid afbrudt pga. pengemangel forårsaget af Torstenssonkrigen (1643‑45), og siden blev byggeriet aldrig genoptaget. I 1660 blev det tilladt at bruge bygningen som stenbrud, og med nedbrydningen af tårnet i 1664 forsvandt de sidste rester af kirken.

I 2013 blev det besluttet, at otte kirker opført efter 1850 i Københavns Kommune skulle ophøre som sognekirker. I Indre By var det Sankt Andreas på hjørnet af Gothersgade og Øster Farimagsgade.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker