Det store flertal af kommunens 16 kirker er fra middelalderen. 11 er helt eller delvis bevarede fra romansk tid, men med mange gotiske ændringer, mens tre er bygget i gotikken. I Køges forstæder ligger to moderne kirker, nemlig Boholte Kirke fra 1981, tegnet af Niels Andersen og Salli Besiakov som en kubisk rødstensbygning, og Ølby Kirke fra 1997, et langstrakt rødstenskompleks afsluttet med et centralkirkerum, tegnet af Inger og Johannes Exner.
Detalje af storstykket i den rige bruskbarokke altertavle i Sankt Nicolai Kirke i Køge. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2021.
Begrænset anvendelse
Kirker i Køge Kommune
I Højelse Kirke findes en del kalkmalerier fra ca. 1460. I østkappen i skibets første fag, så alle har kunnet se det, er der en dramatisk fremstilling af, hvordan de fortabte føres mod Helvede. En djævel med vinger og lange horn rider på en nøgen kvinde, hvilket har tydelige seksuelle undertoner. Måske er det en ung ugift kvinde, angivet med det lange udslåede hår, der har begået hor. Foran dem er der endnu en djævel med en flettet kurv med to personer på ryggen. Til højre ses en person, der nærmest vælter ind i helvedesgabet, tydeligt markeret med tænder.
Detalje af storstykket i den rige bruskbarokke altertavle i Sankt Nicolai Kirke i Køge. I storfeltet er en fremstilling af Den sidste nadver, mens Korsfæstelsen og Gravlæggelsen ses i sidefelterne. Tavlen er udført af billedskæreren Lorentz Jørgensen fra Holbæk 1650‑52; af et bilag til bygningsregnskabet fremgår det, at den blev ført til Køge på ti vogne og prøveopsat det følgende år og efter flere tilretninger endelig opstillet i 1654. Jørgensen, der også har lavet tavlerne til Vor Frue Kirke i Kalundborg og Sankt Olai Kirke i Helsingør, følger i alle tilfældene samme skabelon i opbygningen.
Sankt Gertruds Kapel, der var et vejfarerkapel, forsvandt efter middelalderen, blev genfundet i begyndelsen af 1900-tallet og arkæologisk undersøgt i 1980’erne og 1990’erne. Ved undersøgelserne blev kirkens fundamenter og talrige begravelser fundet, både inde i og uden for kirken.
Kirker med romansk oprindelse
Områdets kirkebyggeri præges af den flittige brug af lokale brudsten. Det gælder først og fremmest kvadre af den såkaldte kridtsten, udhugget af kalkstenslagene i Stevns Klint, som er byggematerialet til apsis, kor og skib i den velbevarede Sædder Kirke. Samme byggemateriale er brugt til skib og tårn i Herfølge og til skibet i Ølsemagle, Højelse og Bjæverskov, sidstnævnte sted blandet med rå og kløvet kamp. Lidemarks apsis, kor og skib samt skibet i Kimmerslev og Nørre Dalby er af kamp.
En lokal specialitet er grønsandssten, som blev hentet i Køge Ådal ved Lellinge. Ejby Kirkes romanske skib er den ene af kun to danske kirker af dette sjældne materiale. Kirken er usædvanlig for Sjælland ved at have to tympanonfelter med relieffer, hhv. en tronende Kristus og en drage. Tegl er benyttet til kor og skib i Gørslev og skib i Vollerslev. Et mindre murparti af en senromansk teglstenskirke indgår nederst i tårnet på Køges gotiske bykirke.
Kirker i den gotiske periode
De tre nye, gotiske kirker er tårnprydede langhuse uden særskilt kor: Lellinge af tegl og Borup i en blanding af tegl og kridtsten. I særklasse er den store Sankt Nicolai Kirke i Køge, hvis ældste bevarede del er et tårn fra ca. 1325, hvortil i 1400-tallet blev bygget en langhuskirke med sakristi mod nord og kapel mod syd. Det unggotiske tårn på fire stokværk med stribede mure i tegl og kridt fik i sengotikken en ekstra etage med blændingsprydede trappegavle. Højt i den østre gavl er en muret karnap til en fyrlygte.
Flertallet af de gamle landsbykirker blev ombygget med et gotisk langhuskor, fx Kimmerslev, Nørre Dalby, Bjæverskov, Højelse, Herfølge, Ølsemagle, Ejby og Vollerslev Kirker, og alle fik klokketårn (undtagen Herfølge, der har et romansk tårn) og våbenhus og undertiden også sakristi og kapel. Mange fik blændingsprydede gavle. I Sædder og Bjæverskov er romanske gulvfliser indmuret som dekoration i gotisk murværk.
Kalkmalerierne i Højelse fra ca. 1460 befolker kirkens hvælv med Treenigheden og helgener, Dommedag og Skabelsen. I Køge er på væggen malet en stor, stående Kristus.
Gotlandske kalkstensdøbefonte ses i Gørslev, Ølsemagle og Ejby, sidstnævnte rigt udsmykket med indridsede figurer. Krucifikser findes i Bjæverskov, Nørre Dalby og Kimmerslev, mens Gørslev har en dørfløj fra 1501.
Kirker i den efterreformatoriske tid
Eftermiddelalderlige ombygninger af kirkerne er få, bortset fra et gravkapel fra 1624 på nordsiden af Herfølge Kirke og i 1881 en total ændring af Borup Kirkes indre fra hvælv og søjler til fladt loft.
Tidlige altertavler er baldakintavlen i Ejby fra 1590 og en beslægtet tavle i Ølsemagle. Fra ca. år 1600 stammer tavlerne i Bjæverskov, Kimmerslev og Borup, mens bruskbarokke arbejder fra perioden 1630‑40 ses i Gørslev og Sædder. Prædikestole i højrenæssance fra begyndelsen af 1600-tallet findes i Herfølge, Lidemark, Vollerslev, Gørslev og Nørre Dalby, mens der er bruskbarokke prædikestole i bl.a. Borup, Kimmerslev og Sædder. Et velbevaret stoleværk fra Caspar Lübbekes værksted omkring 1650 findes i Nørre Dalby.
Blandt de få eksempler på nyere kirkekunst er Johan Thomas Skovgaards glasmosaik i Sædders apsis fra 1956, relief og glasmosaik af Billy Sjur Ohlsen i Boholte fra år 2000 og den figurative bronzedøbefont sammesteds fra 2003 af Marianne Schepelern. I Lidemark korbue ses Claus Englund Pedersens trærelief fra 2003, og i Ølby Kirke er Inger Exners alterrelief fra 2008.
Ødekirker
Fem ødekirker kendes i Køge Kommune, tre i Køge og to udenfor. I byen har ligget Gråbrødre Klosterkirke samt to kapeller viet til Sankt Gertrud og Hellig Kors. Nordvest for byen lå et Sankt Margrethe Kapel og mod sydvest Køge Gamle Kirke. De blev alle nedlagt i årtierne efter Reformationen.
Hellig Kors Kapel blev formentlig fundet i 1898, da jernbaneterrænet blev udvidet. I middelalderen lå kapellet ved stranden. Sankt Gertruds Kapel, der nævnes første gang i 1394, lå i den anden ende af byen mod vest. Til kapellet hørte begravelser og et formodet herberg, hvilket tyder på, at Sankt Gertruds Kapel havde en hospitalsfunktion for syge, gamle og vejfarende.
Sankt Margrethe Kapel omtales i et pavebrev fra 1257. Margrethe var en lokal helgeninde, og det formodes, at der ved kapellet også har været en helligkilde. Kapeltomten er ikke sikkert lokaliseret.
Køge Gamle Kirke nævnes i 1484, men er muligvis bygget som en rundkirke langt tidligere. Ved arkæologiske undersøgelser er desuden dokumenteret stolpehuller og 110 grave, der muligvis stammer fra en endnu ældre trækirke. Køge Gamle Kirke blev nedbrudt i 1571, men kirkegården var i brug frem til 1700-tallet.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Køge Kommune
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Køge Kommune
- Religion og trossamfund i Køge Kommune
- Kirkegårde i Køge Kommune
- Herregårde og voldsteder i Køge Kommune
Se alle artikler om Kirkegårde
Se alle artikler om Kirker
