I Rønninge Kirke findes dette kalkmaleri af Korsbæringen fra ca. 1510‑20 på tårnrummets nordvæg. Den bibelske scene har fået middelalderlige træk: Soldaten, der trækker Jesus afsted, er iført rustning og slår ham med en morgenstjerne. Simon af Kyrene, der hjælper med at bære korset, er iklædt munkedragt, og bag korset ses tre personer, hvoraf den ene bærer narrehat og blæser i horn; en skikkelse, man kender fra de middelalderlige kirkespil.
.
.
Viby Kirke
.

Kerteminde Kommune har 15 kirker, hvoraf 13 er fra middelalderen, mens to er fra 1800-tallets sidste del. De ældre kirker fordeler sig med ni fra den romanske tid og fire gotiske bygninger, herunder Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde.

Kirker med romansk oprindelse

En enkelt af de romanske bygninger, Munkebo Kirke, er opført af granitkvadre, mens fem er bygget af rå kamp med detaljer af kvadre. De resterende tre kirker i Rynkeby, Stubberup og Rønninge er af teglsten. Fælles for dem alle er, at de i høj grad er ombygget og udvidet i middelalderens senere del. Rønninge Kirke bestod i udgangspunktet af kor og skib, og herfra er bevaret en fornem og sjælden rundbueportal med trekvartsøjler af sortglaserede sten. Portalen er placeret i et murfremspring, der har stået i forbindelse med hjørneliséner og en nu forsvundet øvre frise. Også i Stubberup er der fra den ældste del af kirken bevaret rester af liséner og rundbuefriser.

Kirker i den gotiske periode

Købstadskirken Sankt Laurentii i Kerteminde består af et treskibet langhus af teglsten, påbegyndt i 1400-tallets anden halvdel, idet den afløste en ældre kirke. Bygningens iøjnefaldende østgavl prydes af højblændinger under kamtakker og krones af et messeklokkespir med form som en ottekantet pille. Kirken havde indtil 1845, hvor den blev overflyttet til Nationalmuseet, en senmiddelalderlig model af Kristi grav i naturlig størrelse i form af en ligkiste med hjørnespir og høje gavle med malerier. Kisten, der rummer en realistisk udskåret figur af Kristi afsjælede legeme, er den ene af landets kun to bevarede eksemplarer, der i katolsk tid indgik i de liturgiske spil i forbindelse med påskens højtideligheder.

Kirker i den efterreformatoriske tid

Kirkerne i Kølstrup og Rynkeby bidrager på hver deres måde til belysning af de ændringer, der skete som følge af Reformationens nybrud. Fra Kølstrup Kirke er bevaret en række optegnelser om inventaret fra 1500-tallets sidste halvdel, der giver et enestående indblik i landsbykirkens forandring; langsomt, men sikkert blev kirkens rige katolske udstyr reduceret, idet enkelte nyanskaffelser blev rekvireret efter den nye forordnings anvisninger. Rynkeby Kirke har fra tiden omkring 1550‑75 en kalkmalet korsfæstelsesfremstilling, der omgives af musicerende engle. Udsmykningens underforståede budskab, der klart er påvirket af Reformationens tanker, er, at alene gennem troen på Kristus kan der opnås frelse og adgang til himlens musicerende skarer.

I Marslev og Munkebo Kirker er bevaret eksempler på såkaldte baldakinaltertavler, der som type indtager en hovedrolle i den efterreformatoriske indretning af kirkerne på Nordøstfyn. Tavlerne har et tilbagetrukket storstykke, der overdækkes af en søjlebåret baldakin, hvis forkant flugter med det fremskudte postament (fodstykke) og topstykket. Storstykket i Marslev udfyldes af en nu rekonstrueret bibelindskrift, der bl.a. citerer nadverens indstiftelse og fadervor.

Et hovedværk i periodens gravstensskulptur findes i Rønninge Kirke, hvor Caspar Markdanner, kongens lensmand på Koldinghus og ejer af Rønninge Søgård, blev begravet i 1618. Det usædvanlig veludførte monument af kalksten, der i fuld figur og med mange detaljer viser lensmanden og hans hustru, Sophie Oldeland, er formentlig udført af en stenhugger ved navn Claus Lauritzen. Et portrætrelief af alabast fra samme periode, ligeledes i høj kvalitet men af en ukendt mester, supplerer stenen.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Kerteminde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker