Kirker i Lemvig Kommune

20 af de middelalderlige kirker bærer tydeligt præg af deres romanske oprindelse. De har kor og skib af granitkvadre og tilhører den kvaderstensarkitektur, der dominerede kirkebyggeriet i Jylland fra anden halvdel af 1100-tallet og frem til 1200-tallets begyndelse. Omkring den oprindelige syddør i Rom Kirke er en enestående billedramme med bl.a. løvefigurer og dekorative træer i lavt relief samt et sidevendt mandshoved i højt relief. Adskillige af de romanske kirker er med tiden ombygget, ligesom der også er fundet spor efter nedrevne kirker. I 1964 blev der således fundet spor efter en forgænger i træ i Trans Kirke.

Af bevaret inventar fra romansk tid er adskillige granitdøbefonte af den særlige vestjyske type med bægerblade på kummen. Døbefonten i Rom Kirke har en variant med rombiske figurer på kummen, og Fabjerg Kirke har en sjælden firkløverkumme på fod med hjørneknopper.

Den gotiske stil er repræsenteret i den tidligere klosterkirke Gudum Kirke, der oprindelig var en romansk granitkvaderkirke. I sin nuværende skikkelse er den en gotisk langhusbygning af tegl, der blev bygget i 1300-tallet. Lemvig Kirke, der efter flere brande i dag fremstår som en gotisk langhusbygning, er fra ca. år 1500.

Foruden disse to kirker har mange romanske kirker om- og tilbygninger fra den gotiske periode. Flertallet af de romanske kirker fik tilføjet et tårn, ligesom mange fik våbenhus eller blev forsynet med kapel eller sakristi. Det er generelt for de nordvestjyske kirker, at tårngavlene vender mod nord/syd for værn mod vinden, som det fx kan ses på Ferring Kirke.

Der er bevaret flere stykker betydningsfuldt gotisk kirkeinventar. I Flynder Kirke stammer den sengotiske døbefont fra Namur i Belgien, og i anden halvdel af 1200-tallet blev der i Trans Kirke opstillet en alterbaldakin med ciboriestolper forsynet med fornemme udskårne tovsnoninger. Baldakinen, der indrammede alteret, blev i 1655 erstattet af en renæssancealtertavle. I 1903 blev baldakinen erhvervet af Nationalmuseet.

I perioden efter Reformationen er det navnlig inventaret, der påkalder sig opmærksomhed. Meget store dele af inventaret afspejler kirkernes nære tilknytning til egnens herregårde. I Bøvling Kirke findes fx en altertavle i pompøs bruskbarok fra 1684, skænket af Christian Juul-Rysensteen og Jeanne Marie Rüse fra herregården Rysensten. Herudover er Nørlem Kirke mellem 1763 og 1773 på helstøbt vis ombygget og indrettet i overensstemmelse med rokokotidens smag til ære for Jens Wandborg de Stiernhielms afdøde hustru og lille søn fra herregården Kabbel.

Først i slutningen af 1800-tallet kom der igen nybyggede kirker i kommunen. De to valgmenighedskirker, Mariekirken i Bøvling og Johanneskirken i Lemvig, er opført i hhv. 1875 og 1883. Førstnævnte blev væsentligt ombygget 1916‑17 og fremstår i dag som en hvidtet korskirke med korte korsarme og lavt vesttårn.

Kommunens yngste kirker er alle opført til erstatning for tidligere kirker på stedet. I 1910 blev en nedrevet middelalderkirke erstattet af den nuværende Harboøre Kirke i nyromansk stil af grå betonsten ved K. Varming. Lemvig Kirke er efter flere brande blevet genopbygget og ombygget, senest i årene 1933‑35 ved Hother A. Paludan. I den forbindelse blev det senmiddelalderlige kirketårn desuden forsynet med sit karakteristiske kuppelspir. Thyborøn Kirke, der er tegnet af Vilsbøll & Poulsen, blev indviet i 2011. Kirken erstattede en tidligere fra 1908, der grundet store sætningsskader blev revet ned.

En af de mest gennemførte nyere kirkeudsmykninger findes i Lemvig Kirke, hvor Bodil Kaalund i perioden 1977‑88 leverede en totaludsmykning bestående af i alt 37 malerier, som dækker træværket i kirken både på prædikestolen, altertavlen, orgelpulpituret og degnestolen. Kaalunds brug af afdæmpede farver og den enkle udførelse står i kontrast til træværkets svungne ornamentik i provinsiel rokoko, som også er blevet stafferet og forgyldt. Kaalunds motiver er hentet i både Det Gamle og Det Nye Testamente.

Mellem Lemvig Kirke og Lemvig Å stod i 1507 et Hellig Kors Kapel. I 1604 blev stedet, hvor kapellet tidligere havde stået, synet. Der var nu en lade, og der blev fundet tegl. Kirken er ikke lokaliseret.

Læs mere om kultur i Lemvig Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Lemvig Kommune
• Religion og trossamfund i Lemvig Kommune
• Kirkegårde i Lemvig Kommune
• Herregårde og voldsteder i Lemvig Kommune
• Gudum Kloster

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker