Lolland Kommune har 54 kirker, hvoraf 40 er bygget i romansk tid. Herudover er otte opført i gotikken, mens yderligere seks kirker er opført i tiden efter Reformationen.
Den ensomt beliggende Tirsted Kirke er en af de flotteste repræsentanter for Lollands senromanske teglstensarkitektur. Den arkitektoniske rigdom kommer bl.a. til udtryk i den rige dekoration på korets østgavl. Hvem bygherren var, vides ikke, men der er kendskab til, at kronen havde kaldsretten (dvs. retten til at besætte embeder) allerede før Reformationen.
I Tirsted Kirke findes en lang række kalkmalerier fra ca. år 1400. På dette udsnit ses en mand i gabestok og en, der bliver hængt. Kalkmaleriet skal illustrere en historie fra »Esters Bog« i Det Gamle Testamente med kong Ahasverus med sværd, der troner som dommer, Mordokaj, som uretmæssigt er blevet sat i gabestok, og Haman, kongens rådgiver, der er skyld i Mordokajs situation og efterfølgende bliver hængt. De bibelske personer er iklædt tøj som almindelige folk i datiden, adelsmænd blev hverken hængt eller sat i gabestok, og kalkmaleriet giver et indblik i straffemetoder i senmiddelalderen.
Maribo Domkirke med sin placering ned til Søndersø er et indtagende syn, når eftermiddagssolen rammer bygningens vestparti.
Kirker med romansk oprindelse
Kirkerne på Lolland‑Falster udgør en særlig gruppe, der først og fremmest adskiller sig ved områdets mange romanske og senromanske teglstenskirker. Kun et mindre antal er opført af natursten, hvilket står i skarp kontrast til resten af landet, hvor naturstenskirkerne er dominerende. At det forholder sig sådan, skyldes, at kirkerne på Lolland-Falster hører til en lidt yngre generation af kirkebygninger, hvor teglsten var blevet det dominerende byggemateriale.
Lolland Kommune har således 34 romanske teglstenskirker kendetegnet af en rigt udformet arkitektur, hvis forbilleder skal findes i det nordtyske område og på Sjælland. Fine eksempler herpå er fx kirkerne i Tirsted, Stokkemarke, Købelev og Skovlænge, hvis mure prydes af hjørneliséner og forskellige former for buefriser og mønstermuringer. Størst interesse samler sig om Tirsted Kirke, i hvis romanske tårn har været indrettet et herskabsgalleri. Hunseby Kirke er derimod en stor kvaderstenskirke, der har en interessant granitportal fra midten af 1100-tallet. Udsmykningen består af tovsnoninger og indskrifter, bl.a. de indledende ord fra Johannesevangeliet, men ikke alle lader sig tyde. Søllested Kirke er en kvaderstenskirke med en usædvanlig grundplan, der omfatter skib og apsis men ikke kor.
Kirker i den gotiske periode
Købstadskirken Sankt Nikolai i Nakskov, der indeholder rester af en romansk teglstenskirke, er et treskibet, gotisk langhus med kor i øst og tårn i vest. Bygningen blev dog først endeligt færdigbygget ca. 1570.
Birket Kirke, der består af skib og smallere, tresidet afsluttet kor, har en gotlandsk døbefont af kalksten fra 1300-tallets midte. Motiverne på den polygonale kumme viser en række fantasifulde fabelvæsener. Til kirken hører et middelalderligt tømret klokkehus, der er placeret på toppen af en planeret oldtidshøj. Klokkehuset er opført af svært egetømmer og er et af Lollands bedst bevarede af slagsen. Kirkens velskårne altertavle er fra omkring 1525. Den er formentlig fremstillet i Benedict Dreyers værksted i Lübeck og er nu udstillet på Nationalmuseet. Storfeltet udfyldes af en dramatisk Dommedagsfremstilling med Kristus som verdensdommer, der omgives af de salige og de fordømte samt ærkeenglen Mikael som sjælevejer, Johannes Døberen og Jomfru Maria.
Interessante gotiske kalkmalerier er bevaret i flere kirker, herunder Tågerup, Østofte og Tirsted. I sidstnævnte kirke smykkes korets vægge af en række fornemme malerier fra ca. år 1400. De 46 motiver er malet i flere rækker og omfatter sjældne gammeltestamentlige temaer såsom Daniel i løvekulen og Samson med Gazas porte. Fra ca. 1510 stammer den såkaldte Dødssyndsmand, fra hvis krop udgår syv gabende drage hoveder, der symboliserer de syv dødssynder.
Kirker i den efterreformatoriske tid
Fra 1580’erne stammer en række såkaldte baldakinaltertavler, der med protestantisk afsæt prydes af bibelske indskrifter, herunder dåbsbefalingen, fadervor samt nadverordene. Altertavler af denne type findes fx i kirkerne i Torslunde, Græshave, Gloslunde og Landet. Fuglse Kirke er fra 1595, hvor godsejer Henning Gøye bekostede en genopførelse af bygningen efter et kraftigt forfald. Kirkens indre dækkes af grathvælv, og altertavlen er et fint renæssancestykke fra 1610, der indeholder dele af en ældre, gotisk altertavle.
Kommunens fem yngste kirker er bygget i perioden 1873-1966. Bandholm Kirke, opført efter tegning af H.S. Sibbern, var den første. Kirken, der i 1881 blev udskilt af Østofte Sogn, er af røde mursten i nyromansk stil og er en korskirke med tårn i vest og kor i øst. Den senest byggede kirke er den modernistiske Rødbyhavn Kirke, eller Havnekirken, opført i 1966 efter tegning af Svend Hegelund. I den sengotiske Femø Kirkes kor er nyt og gammelt bragt i spil: På Torben Vindnæs’ granitalter fra 1991 er placeret et unggotisk korbuekrucifiks, der relaterer sig til Stefan Viggo Pedersens fresko fra 1939 på korets østvæg. Maleriet består af en stor mandorla (mandelformet strålekrone) flankeret af David og Esajas.
Ødekirker
Fra Lolland Kommune er der kendskab til ti ødekirker samt usikre efterretninger om flere mulige ødekirker.
Revshale ved Maribo blev nedlagt ca. 1350, og herfra kendes kun kirkegården. Fra samme tid stammer Opager Kloster i Landet Sogn, der nok kun var i brug i kort tid, men menes at have haft en kirke, hvis beliggenhed ikke er kendt.
Syv kirker blev nedlagt ved Reformationen eller de efterfølgende årtier. Heraf var tre sognekirker. Af disse kan nævnes Krogsbølle nordøst for Nakskov, der fik nedrivningstilladelse i 1539. Resterne under jorden fjernedes i 1966, hvor dele af en teglstensbygning, spor efter en trækirke samt begravelser blev fundet. De øvrige er Skimminge Kirke og en Karleby Kirke, der ved nedrivningen i 1564 kaldtes Sankt Olufs Kapel.
Fire kapeller blev også nedlagt i denne periode. Af særskilt interesse er et kapel knyttet til maritime erhverv, handel og fiskeri. Det lå på Albuen og er omtalt i 1450, da dets klokke blev pantsat til en landsbykirke nær Lübeck, så kapellet har haft en stærk forbindelse til hansestæderne. Sankt Olafs Kapel var knyttet til en markedsplads i Saltvig, og et andet viet til Sankt Birgitta lå i Maribo og er omtalt i 1488. Det sidste kapel, man kender til, var Bregerup Hospitalskapel, viet til Sankt Jørgen.
Den seneste nedlagte kirke er Ågeby Kirke i Landet Sogn, der blev nedlagt i 1755.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Lolland Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Kirkegårde i Lolland Kommune
- Herregårde og voldsteder i Lolland Kommune
- Byggeskik i Lolland Kommune
- Billedkunst i Lolland Kommune
- Litteratur i Lolland Kommune
Se alle artikler om Kirkegårde
Se alle artikler om Kirker
