Kirker i Lyngby-Taarbæk Kommune

Fra Lyngby Kirkes opførelse i romansk tid og frem til nutiden har den markante beliggenhed på toppen af en høj bakke betydet, at bygningen dominerer de nærmeste omgivelser. Af den oprindelige bygning er kun bevaret dele af skibets nord- og sydmur. Disse dele blev hovedsagelig bygget af rå marksten, idet der blev anvendt kridtstenskvadre til særlige detaljer såsom vinduer, døre og hjørner, hvilket var helt i tråd med den byggeskik, der præger adskillige af områdets kirker fra denne tid. Sjældent for en sjællandsk kirke er, at der i Lyngby Kirkes østgavl findes en romansk billedkvader. I gotisk tid blev bygningen underkastet en række om- og nybygninger, alle udført i røde munkesten. Rækkefølgen er uklar. Dog synes tårnets første fase, der oprindelig kun omfattede tre stokværk (jf. nordfacadens blændingsdekoration), at være opført i årtierne omkring år 1400. Den utraditionelle placering af tårnet ved skibets nordside skyldes kirkebakkens stejle fald mod vest. Herefter fulgte i middelalderens seneste del en vestudvidelse af skibet, hvælvslagning, et søndre kapel, forhøjelse af tårnet samt et nyt kor, der omdannede kirken til et langhus. Afslutningsvis blev vægge og hvælv dækket af et mylder af kalkmalerier, bl.a. udført af det såkaldte Brarupværksted.

Af det sporadisk bevarede middelalderlige inventar bør nævnes døbefonten, hvis tolvkantede form er helt usædvanlig. Muligvis er der tale om en sjælden efterligning af gotlandske importarbejder.

Med middelalderens slutning var tiden rindet ud for nye, større tilbygninger til Lyngby Kirke. I 1765 blev der dog på nordsiden opført et kapel, der siden blev omdannet og ændret. Lyngby Sogns voksende indbyggertal skabte i løbet af 1800-tallet behov for nye kirker. Med Lyngbypræsten Peter Rørdam i spidsen blev projektet til en kirke i Taarbæk båret frem, og i 1864 kunne en nye kirke, Taarbæk Skovkapel, indvies vest for den senere anlagte Kystbane. Arkitekten Carl Emil Wessel valgte et tidstypisk, nygotisk formsprog til kirken, der er opført af røde mursten. Kirken, der oprindelig var anneks til Lyngby Kirke, fik status af sognekirke i 1907.

I historiserende stil blev også Lundtofte Kirke opført i 1921 efter tegning af Harald Lønborg-Jensen. Den hvidpudsede kirke er helt nygotisk i formen, dvs. med kamtakkede og blændingsprydede gavle, spidsbuede vinduer og støttepiller.

Christianskirken er opført i 1941 efter tegning af Erik Jensen og Jacob E. Bang og er, usædvanligt for tidens kirkebyggeri, holdt i en original, moderne stil med røde teglsten udvendigt og gule indvendigt. Kirken har form af et langhus med gavle i nord og syd, hvortil et smalt tårn føjer sig mod vest. Tårnets nord- og sydfacade prydes af et karakteristisk korsformet mønstermurværk. I kirkens indre står rummet med åben tagstol og belyses gennem fire store, vestvendte vinduer i fuld murhøjde samt et mindre, cirkelformet vindue i østmuren. Den uvante funktionalistiske form skabte heftig debat i samtiden, særligt i kirkelige kredse.

Christianskirkens udsmykning består bl.a. af Paul Høms altervægsdekoration fra 1962, der erstattede en oprindelig udsmykning bestående af et egetræskors. Under de rette forhold belyses væggen gennem det cirkelformede østvindue, der udfyldes af en glasmosaik fra 1960 af Mogens Jørgensen. Kirkens stole er tegnet af Kaare Klint, og i 2009 blev et kors udformet af Erik Heide opsat over indgangsdøren i syd.

Omtrent samtidig med Christianskirken blev Virum Kirke opført i 1940 ved Niels Skrivers, og senest tilkommet er Sorgenfri Kirke fra 1966, der er tegnet af Tyge Hvass. Begge kirker er opført af gule teglsten, og særligt Sorgenfri Kirke med den markante, femkantede grundplan springer i øjnene. Billedkunstneren Jens Urups arbejder præger både Sorgenfri og Virum Kirker. I sidstnævnte er altervæggens store gobelin fra 1963 vævet efter Urups forlæg, og i perioden 1968‑75 udførte han kirkens 15 glasmalerier samt døbefonten. I 1996 tilvirkede Urup tillige Sorgenfri Kirkes glasmalerier, der i 2005 blev suppleret af Arne Haugen Sørensens alterbillede.

En ganske radikal nyordning af Lyngby Kirke i 2012 resulterede bl.a. i fjernelsen af renæssancealtertavlen med det indsatte nadvermaleri fra 1829 af C.W. Eckersberg. I stedet blev installeret et nyt alterbord i marmor, et forgyldt kors af rosengrene, alterlysestager og et glasvindue af Christian Lemmerz – i øvrigt kunstnerens første kirkeudsmykning.

I Taarbæk Kirke er gennem tiden indsat forskellige glasmalerier, heriblandt Kræsten Iversens fire vinduer fra 1955, der forestiller Ansgar, Absalon, Hans Tausen og Jesu liv. Senest har Kurt Tegtmeier modelleret kirkens alterskulptur fra 2006.

Geels Kirkesal, der i 1991 blev indrettet i en tidligere købmandsbutik, fik i 1996 en udsmykning udført af glaskunstneren Pipaluk Lake.

En mulig ødekirke i Virum indikeres af vejnavnet Kaplevej, der kan føres tilbage til marknavnet Cappele Agre nævnt i 1683.

Læs mere om kultur i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Lyngby-Taarbæk Kommune
• Religion og trossamfund i Lyngby-Taarbæk Kommune
• Kirkegårde i Lyngby-Taarbæk Kommune
• Voldsteder og herregårde i Lyngby-Taarbæk Kommune

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker