Mariager Kirke af . Begrænset anvendelse

Kirker i Mariagerfjord Kommune

Kort over kirker i Mariagerfjord Kommune

.

Mariagerfjord Kommunes 33 kirker fordeler sig med 28 fra middelalderen, hvoraf 27 er romanske og én er gotisk, mens to af kirkerne (Astrup og Visborg) er ombygget betydeligt efter Reformationen. I tiden 1850-1934 opførtes desuden Hobro Kirke, Hadsund Kirke, Øster Hurup Kirke, Assens Kirke og Arden Kirke.

Kirkernes tidligste inventarstykker er egnens rigt udformede romanske døbefonte. Middelalderens senere del optræder navnlig i form af skulpturer (særlig Øls Kirke), korbuekrucifikser og enkelte bevarede kalkmalerier. Den største inventargruppe stammer fra det sene 1500-tal og fra 1600-tallet; et tidsrum, der er repræsenteret ved et rigt udvalg af altertavler, prædikestole og epitafier. Udviklingen fra ungrenæssancens stramme udtryk, fx altertavlen i Vive Kirke fra 1592, til bruskbarokken, fx altertavlen i Storarden Kirke fra midten af 1600-tallet, lader sig dermed aflæse tydeligt. Den nyere kunst efter år 1800 er mindre velrepræsenteret.

Kirker med romansk oprindelse

En af de såkaldte dobbeltløver på døbefonten i Storarden Kirke. Motivet, der genfindes på adskillige døbefonte i Østjylland, har måske været betragtet som helligt i den oldkristne kunst. Løven er det oftest omtalte dyr i Bibelen, og da motivet både kan opfattes som tilhørende det gode og det onde, repræsenterer relieffet et uafklaret fortolkningsproblem.

.

De romanske kirkebyggerier i Mariagerfjord Kommune er næsten alle udført i den rige granitarkitektur, der kendetegner 1100-tallet. Kirkerne i Als og Rold, der er opført i tegl og kløvet kamp, er dog eksempler på det romanske udtryks yngste former og dermed ikke en del af granitkirkerne. Det gælder også kirkerne i Skjellerup og Vester Tørslev, der slutter sig til gruppen af kridtstenskirker, der har størst koncentration omkring Grenaa. Den romanske granitarkitektur udmærker sig ved brug af ornamenter og bygningsskulpturer, hvilket kan ses i talrige af kommunens kirker, bl.a. Vindblæs Kirke, der både rummer ornamenterede bygningsled og billedkvadre.

Løvefonten i Storarden Kirke er et eksempel på områdets rigt udformede romanske døbefonte. Den har fire løver, som to og to forenes i fælles hoveder, og hvor dyrenes bagkroppe mødes, ses en mandsfigur. Løvemotivet ses på mange af de romanske døbefonte i Østjylland.

Også det romanske tårn i Hvilsom Kirke må fremhæves. Tårnet i vest slutter sig her til kirken med to arkader adskilt ved en profileret søjle; en rig og sjælden løsning, der også har eksisteret i Hem Kirke, men som bedst kendes fra Hee Kirke ved Ringkøbing. Et andet karakteristisk romansk træk er de rundbuede sidealternicher i Storarden Kirke.

Kirker i den gotiske periode

Prospekt af Johannes Rach og Hans Heinrich Eegberg over Mariager, 1748. Maleriet hedder Mariager Kirke og Kloster 1748 og viser Mariagers huse med de røde tage beliggende helt ned til fjorden. Til højre ligger Mariager Kirke og det daværende Mariagerkloster. Efter nedlæggelsen af klosteret blev Mariager Kirke sognekirke.
.

Kommunens vigtigste gotiske monument er birgittinernes gamle klosterkirke i Mariager, der i sin nuværende form kan føres tilbage til midten af 1400-tallet, men som i høj grad bærer præg af de gennemgribende restaureringer, der har været udført på kirken, ikke mindst Mogens Clemmensens istandsættelse 1931-33.

De gotiske om- og tilbygninger af sognekirkerne følger et mere ordinært mønster. I de fleste tilfælde fik de tilføjet vesttårn til den oprindelige romanske bygning hen imod slutningen af middelalderen, bl.a. fik Arden Kirke og muligvis også Storarden Kirke et styltetårn, der var en udbredt tårntype i Aarhus Stift i senmiddelalderen. Kun Als, Hvornum og Vebbestrup Kirker og muligvis også Visborg Kirke fik hvælv i både kor og skib.

Glenstrup Kirke, der var benediktinernonnekloster frem til ca. 1440, blev derefter sognekirke og gennemgik i den forbindelse en meget omfattende ombygning. Foruden tilføjelsen af et sengotisk tårn og kapel på kirkens nordside blev hele kirkerummet omdannet til et overhvælvet langhus. Herudover fik kirken også nye inventarstykker. Kirkens nuværende alterkrucifiksgruppe, der flankeres af figurer af Jomfru Maria og apostlen Johannes, er en vellykket repræsentant for det sengotiske træskærerhåndværk. Figurgruppen, der formentlig oprindelig var ophængt i korbuen, har i kommunen følgeskab af andre veludførte korbuekrucifikser fra samme tid i Als, Hørby, Vive og Øls Kirker.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Renæssancens kirkebyggeri, hvoraf der findes ganske lidt på landsbasis, er repræsenteret gennem den spektakulære ombygning af Astrup Kirke.

Visborg Kirke er ligeledes blevet omdannet i renæssancen, men her er det navnlig inventaret, der påkalder sig opmærksomhed, fordi det afspejler kirkens nære tilknytning til herregården Visborggård. Kirken er dermed et imponerende udtryk for det, der populært betegnes »herregårdskirker«.

Af andre væsentlige inventarstykker er den anseelige fløjaltertavle i Rostrup Kirke. Tavlen, der er fra ca. 1575, fik hen imod år 1600 indsat nederlandske alabastrelieffer af Bebudelsen, Kristi dåb, Nadveren, Gethsemanes Have, Korsdragningen og Opstandelsen, som muligvis kommer fra et nu nedbrudt kapel på herregården Villestrup. I slutningen af 1600-tallet fik altertavlen tillige påsat et barokt topstykke med relieffer af Adam og Eva, og da den blev renoveret i 1755 tilføjede Birgitte Sophie Sehested malerier af Golgata og Opstandelsen i fløjene.

Den yngre kirkearkitektur i Mariagerfjord Kommune er stærkt repræsenteret gennem kirken i Hobro, opført 1850-52 og tegnet af Gottlieb Bindesbøll. Kirken må opfattes som en skelsættende introduktion af nygotikken og middelalderreceptionen i dansk arkitektur. Den bæltemurede bygning, der i det ydre trækker på teglstensgotikkens formsprog, søger i det indre mod navnlig italiensk-byzantinske inspirationskilder.

Af nyere kirkekunst kan man pege på de Joakim Skovgaard-inspirerede fortællende altertavler af maleren Rudolf Rud-Petersen udført i flere af kommunens kirker, heriblandt tavlen i Oue Kirke fra 1939.

Ødekirker

Kommunen er del af det nord- og østjyske område, der i 1300-tallet blev hårdt ramt af landbrugskrise og pest. Sogne blev affolket, kirker nedlagt. Det og en stor sognetæthed i middelalderen er baggrunden for, at der er registreret 14 ødekirker, hvoraf 13 med rimelig sikkerhed kan lokaliseres. Fem antages nedlagt ved Reformationen.

Oplev Kirke i Ove Sogn blev nedlagt i senmiddelalderen. Afgrænsningen til en stor kirkegård (80 x 80 m) og kirketomten med mørtelgulv er arkæologisk undersøgt.

Ved udgravning af ødekirken i Kjellerup i Svenstrup Sogn i 1964 fandt man en kirketomt opført af kalk- og kridtkvadre og en kirkegård (55 x 40 m). Et pilgrimsmærke, en såkaldt ibsskal, fra Santiago de Compostela i Nordspanien er fundet på stedet.

Byggematerialer fra Handest Kirke i Glenstrup Sogn skal være brugt ved opførelsen af Dronningborg Slot i Randers i midten af 1500-tallet. Ved anlæggelsen af landevejen gennem Handest i 1858 blev selve kirketomten bortgravet og skeletter i stort tal fjernet. Derimod kan ruinerne efter Hou Kirke i Mariager Landsogn stadig ses. Fundamenterne til kor, skib, tårn og endda alter og sidealtre er bevaret.

I Mariager blev sognekirken Sankt Peder nedlagt ca. 1592, og klosterkirken blev ny sognekirke. Tårnet blev stående og bar indtil ca. år 1700 byens stormklokke. Kirketerp Kirke i Hørby Sogn og Finderup Kirke i Døstrup Sogn er arkæologisk undersøgt. De antages nedlagt i 1600-1700-tallet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links