Altertavlen i Vejlby Kirke har som hovedmotiv i storfeltet en dramatisk korsfæstelsesscene af lübecksk oprindelse fra ca. 1520, mens der ses en Getsemanefremstilling i predellaen (fodstykket). I topstykket ses en noget ubehjælpelig fremstilling af Kristi himmelfart fra ca. år 1700. Tavlens indramning er af nyere dato, men med genbrug af træsnit fra renæssancen.
.
.

I Middelfart Kommune er der 21 kirker, hvoraf de 19 er bygget i middelalderen, mens blot kirkerne i Strib og Røjleskov er opført i nyere tid. I Ejby er dog kun det gamle tårn bevaret, idet langhuset er nyopført i 1842.

Kirker med romansk oprindelse

Alle de 18 middelalderlige landsbykirker har rod i den romanske periode, men langt de fleste er i større eller mindre grad ombygget i sengotisk tid. Tre kirker er oprindelig af teglsten, syv af granitkvadre og resten enten af rå kamp eller en blanding af rå kamp og kvadre.

Af de tre teglstenskirker, Harndrup, Ørslev og Indslev, er sidstnævnte den bedst bevarede. Her er korets mure, der hviler på en profileret dobbeltsokkel af tegl, smykket af hjørne- og midtliséner, som øverst er forbundet af en rundbuefrise. Skibets mure krones derimod af en tandsnitsfrise under savskifte, og dørpartierne er placeret i murfremspring. Af de granitbyggede kirker har flere haft halvrund apsis i øst, men alle er nu forsvundet, og de krumhuggede sten genbrugt i udvidelserne, som det fx ses i kirkerne i Udby og Asperup.

Kirker i den gotiske periode

I senmiddelalderen blev næsten alle kirkerne udbygget med vesttårn og våbenhus på sydsiden samt hvælv i det indre. Hertil kom ofte en østudvidelse. Et særligt kendetegn ved de gotiske tilbygninger er de rigt udsmykkede facader og gavle, hvis blændingsdekorationer antager mangfoldige former. På tårnet i Asperup er trekantgavlen således prydet af tre spidsbuede højblændinger, hvori er smalle glugger med stejle trappestik. Fine repræsentanter for områdets gotiske facadeudsmykning ses desuden i Balslev Kirke og på korsarmens gavl på Sankt Nicolaj Kirke i Middelfart.

Købstadskirken i Middelfart, der er viet til de søfarendes helgen, Sankt Nikolaj, er i hovedtræk en senmiddelalderlig teglstenskirke med en lang og kompliceret bygningshistorie. Oprindelig var der på stedet en romansk kirke bestående af kor og skib, der formentlig var opført af granit- og kalksten. Denne bygning blev i senromansk tid erstattet af en større, teglbygget kirke med samme grundplan. Heraf eksisterer endnu koret, mens resten af bygningen blev helt om- og nybygget i den senere del af middelalderen. Omkring 1480 blev opført et sakristi på korets nordside, mens den søndre korsarm er fra omkring år 1500. 1510‑20 blev det store vesttårn opført (forhøjet ca. 1550), og endelig blev det ældre skib formentlig ca. 1524 erstattet af det nuværende, basilikale skib. En særlig vigtig rolle som militært støttepunkt har det magtfulde tårn spillet, idet byen indtil 1655 var opkrævningssted for Strømtolden. Således er der i mellemstokværkets nord- og vestmur etableret en række skydeskår, hvorfra ildvåben kunne rettes mod skibstrafikken på bæltet.

Af sengotikkens inventarfornyelser er bevaret træskårne figurer fra tiden omkring 1510‑20 i kirkerne i Asperup, Brenderup og Vejlby, udført i den berømte billedskærer Claus Bergs værksted i Odense. Førstnævnte kirke har en fornem krucifiksgruppe, nu ophængt på kirkens nordvæg, mens Brenderup Kirke har en række mindre figurer, der formentlig stammer fra en altertavle.

I egnen omkring Middelfart er der bevaret et større antal jernbundne og rigt udsmykkede dørfløje fra middelalderen, hvoraf flere har daterende indskrifter. Dørene findes i kirkerne i Asperup, Gelsted, Harndrup, Indslev, Kauslunde og Nørre Aaby. Harndrup-dørens indskrift lyder: »Hjælp Jesus Maria Anna, beder for Per Smed, han bandt mig anno 1505«.

Kirker i den efterreformatoriske tid

Kommunens nyeste kirker i Strib og Røjleskov er opført i hhv. 1911 og 1914 efter tegning af N.P. Jensen. Begge er opført af en grålig kalksten i historiserende stil, Strib som en lille korskirke med apsis i øst og et tårn over vestenden, Røjleskov i en mere traditionel form med kor, skib og tårn i vest. Inventaret i Strib Kirke blev ved 100-årsjubilæet suppleret med Stribkorset, udført af keramiker Gerd Hiort Petersen og ophængt på nordvæggen.

Ødekirker

Ud over Sankt Nikolaj Kirke er der fra Middelfart oplysninger om to nedlagte kapeller. Et Hellig Trefoldigheds Kapel lå i det sydvestlige hjørne af kirkegården til Sankt Nikolaj Kirke. Det omtales i 1493, hvor det enten blev opført eller repareret. I 1623 omtales det, at der over døren til kapellet var indsat ni kranier, et memento mori. I Danmark findes kun få lignende kirkebygninger. Kapellet blev nedlagt i 1667, men der blev stadig i 1700-tallet hentet sten til reparationsarbejder på Sankt Nikolaj Kirke. Der har ligget et Hellig Kors Kapel lige øst for Middelfart ved landevejen til Rugård. I 1504 lagde dronning Christine fire skilling i kapellets blok. Kapellet beskrives i 1623 som en lille træbygning, men funktionen som vejkapel må være ophørt allerede kort tid efter Reformationen.

I Udby Sogn lå tidligere Viby Kirke og Sogn, der omtales i middelalderlige kilder. Sognet blev nedlagt i 1555, og kirken nedtaget i 1574, så byggematerialerne kunne genbruges ved reparationsarbejder på kirken i Middelfart. Kirkegården er bevaret og indhegnet, og en del af den gamle døbefont står nu på den nedlagte kirkes plads.

Borgen Hindsgavl lå nordøst for Middelfart, og som en rigsborg har den haft et kapel. Det omtales ikke direkte, men i 1461 nævnes en kapellan og i 1505 aflønning af en præst. Om kapellets placering i borganlægget vides ikke noget nærmere. Hindsgavl borg/slot blev nedlagt i 1694, og dermed forsvandt kapellet også.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Middelfart Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker