Kirker i Næstved Kommune

Langt hovedparten af de romanske kirker er opført af rå og kløvet kamp, om end ofte med detaljer af granitkvadre, kridtsten eller faksekalk. Som den eneste har Tyvelse Kirke apsis, kor og skib, mens kor og skib er bevaret i Bavelse, Førslev, Gunderslev, Holme-Olstrup, Hårslev, Mogenstrup, Næsby, Næstelsø, Rønnebæk, Sandby, Toksværd og Tystrup Kirker. Herlufmagle Kirke har skib og et romansk tårn. En del kirker mistede deres kor ved ombygninger til gotiske langhuse. Det gælder Everdrup, Fensmark, Fuglebjerg, Fyrendal, Hyllinge, Krummerup, Marvede og Snesere Kirker. Af granitkvadre er Rislevs kor og skib, Glumsøs skib og Vallensveds skib og fem stokværk høje tårn med herskabsgalleri. Skelby har kor og skib af frådsten, mens Hammer har apsis, kor, skib samt senromansk tårn af kridtstenskvadre. Tybjerg Kirke er bygget af faksekalk.

Teglsten er byggematerialet til Fodby Kirke, tårnet i Holme-Olstrup og den enskibede korskirke Herlufsholm (det gamle Skovkloster), ligesom der er rester af en romansk teglstenskirke i den gotiske Sankt Peders Kirke i Næstved. Kalkmalerier findes på korvæggene og i korbuerne i Tybjerg, Tyvelse og Førslev. I Tyvelses apsis er malet en tronende Kristus på gul bund. En velbevaret apostelfrise findes over hvælv i Fodby.

Af inventar må fremhæves et yndefuldt elfenbenskrucifiks fra ca. 1220‑40 i Herlufsholm Kirke, en sen Kultur 199 romansk krucifiksfigur i Sankt Peders Kirke, oprindelig fra Fodby Kirke, samt en senromansk Madonnafigur fra Fyrendal, som nu er på Næstved Museum. Områdets granitdøbefonte er relativt enkle, men kunstfærdige ornamenter ses på døbefontene i Everdrup, Marvede, Næstelsø og Rønnebæk, mens Vejlø har en skånsk sandstensdøbefont.

Ti teglkirker fremstår som rent gotiske bygningsværker, om end der i Sankt Mortens og især Sankt Peders indgår dele af en romansk forgænger. Fra ca. 1250‑1300 stammer Kvislemark og Vejlø Kirker, Sankt Mortens Kirke i Næstved med skib og et lidt smallere, tresidet afsluttet kor samt kor og skib i Haldagerlille, der er af tegl og marksten. Fra 1300-tallet stammer kor og skib i Aversi, Karrebæk og Vester Egesborg, hvis kor er stærkt ombygget. I samme århundrede opførtes Sankt Peders Kirke i Næstved, et stort treskibet langhus med syvsidet, lysfyldt korafslutning, samt en af landets mindste kirker, Ting Jellinge, der er et langhus med tresidet østafslutning. Gavnø Slotskirke med sin femsidede korpolygon og slanke todelte vinduer var oprindelig kirke i et nonnekloster stiftet af Margrete 1. i første årti af 1400-tallet.

De romanske kirker fik alle i gotisk tid hvælvinger samt typisk et våbenhus og vesttårn, prydet med kamtakker og blændingsgavle, hvortil kunne komme sakristi som bl.a. i Everdrup, Fyrendal og Hammer, korsarme som i Gunderslev eller kapeller som i Karrebæk, Næsby, Tybjerg og Vallensved. En kombination af våbenhus og tårn på siden af skibet ses i Hårslev og Kvislemark samt Vrangstrup, hvis nuværende overdel af – nu spånklædt bindingsværk – nok er fra 1700-tallet.

Ældst blandt de gotiske kalkmaleriudsmykninger er en tronende Kristus fra ca. 1275‑1325 i Vejlø, Jesu lidelseshistorie og helgenlegender i Tyvelse fra ca. 1350 og kirkens navnehelgen i Sankt Mortens Kirke fra samme tid. Fra ca. 1375 stammer malerierne i Sankt Peders Kirke af bl.a. det knælende kongepar Valdemar Atterdag og Helvig og fra samme værksted de bibelske billeder i Førslev. Et Kristofferbillede fra samme tid ses i Fodby. Martin Maler har udsmykket Mogenstrups kor og partier i Sankt Peders Kirke ca. 1400‑20, mens Kongstedværkstedet ca. 1425‑40 har malet i Kvislemark. Tybjerg har scener af Skabelsen og Dommedag fra ca. 1425‑50 af Højelseværkstedet, mens Tystrups dommedagsscener er malet af Helligtrekongersværkstedet ca. 1465‑76. Gunderslev har indvielseskors med apostle fra ca. 1490‑1510, på samme tid som Vrangstrup fik sine rankefyldte hvælvmalerier. I Hyllinge og Marvede findes malerier af Ottestrupværkstedet fra ca. 1515‑25.

Let ombyggede fløjaltertavler ses i Hyllinge og Hårslev, mens der er bevaret sidealtertavler for Sankt Andreas i Vejlø og for Sankt Knud fra Sankt Peders Kirke, nu på Nationalmuseet, der også ejer store figurer fra Tystrup og en såkaldt Nådekappemadonna fra Krummerup. Sengotiske malede alterbordsforsider findes i Glumsø og Hammer, og der er gamle korbuekrucifikser i mange kirker.

Der er en lang periode med stilstand i kirkebyggeriet efter Reformationen. Først i 1878 opførtes det nyromanske Sankt Peders Kapel ud til Præstø Fjord. Siden fulgte opførelsen af Sankt Jørgens Kirke i Næstved fra 1978, hvis rødstenskompleks er tegnet af Rolf Graae, Erling Jessen og Vilhelm Wohlert, og i 2001 indviedes Holsted Kirke, som Sahls Tegnestue stod bag.

Tiden efter Reformationen giver sig fortrinsvis til kende i form af en række nyanskaffelser af inventar til kommunens kirker. Fra anden del af 1500-tallet stammer bl.a. prædikestol og stolegavle i Skelby, Hans Snedkers stole i Sankt Peders Kirke fra 1580, katekismusaltertavlerne i Vallensved og Fuglebjerg og altertavlerne i Toksværd og Næstelsø. Gavnø har en sjælden brudebænk fra 1575.

Billedhuggerfamilien Schrøder fra Næstved satte i 1600-tallet varigt præg på områdets kirker. Abel Schrøder d.æ. var ved sin død i 1602 i gang med korgitteret i Sankt Peders Kirke og er desuden tilskrevet prædikestolene i Fodby og i Sankt Mortens Kirke. Hans ene søn, Ejler Schrøder, lavede i 1623 prædikestolen i Herlufsholm, og han er bl.a. tilskrevet prædikestolene i Toksværd fra 1606, Karrebæk fra ca. 1610 og Snesere fra 1616. Et særligt talent havde den anden søn, Abel Schrøder d.y., hvis sprudlende bruskbarokke arbejder, oftest altertavler og prædikestole, fra perioden ca. 1627‑74 findes i mange af kommunens kirker: Everdrup, Fyrendal, Gavnø, Glumsø, Gunderslev, Haldagerlille, Hammer, Herlufmagle, Hårslev, Karrebæk, Marvede, Mogenstrup, Næstelsø, Sandby, Sankt Mortens, Sankt Peders, Tybjerg, Tyvelse, Vejlø (hvor prædikestolen fra ca. 1669 er berømt for sin bærefigur »Slattenpat«, der kombinerer adelsvåben for Trolle og Rosenkrantz samt Vester Egesborg og Vrangstrup Kirker.

Anders Nielsen Hatt står bag altertavlen fra 1615 i Kvislemark og prædikestolen fra 1616 i Fyrendal, mens Lorentz Jørgensen skabte prædikestolene i Sankt Peders Kirke fra 1671 og i Holme-Olstrup fra årene 1675‑80.

Mange landsbykirker rummer store figurgravsten over adelige fra renæssancen, hvilket bl.a. gælder Bavelse, Fyrendal, Gunderslev, Hyllinge og Karrebæk. I særklasse er monumenterne over Herluf Trolle og Birgitte Gøye i Herlufsholm Kirke, skabt af Cornelis Floris i Antwerpen. I samme kirke findes Thomas Quellinus’ monument for Marcus Gøye fra år 1700. Næstvedborgere har sat sig talrige minder i de to bykirker. I Sankt Peders Kirke er der hele 16 epitafier og 70 gravsten.

Kirkernes rige historiske inventar har givet lidet rum for ny kirkekunst. Vægmalerier i koret findes i Krummerup og Herlufmagle, skabt i 1942 af Stefan Viggo Pedersen og i 1951 af Rudolf Rud-Petersen. Arne Bang udførte i 1958 et reliefprydet alter med korsnedtagelsen til Fensmark Kirke. Anker Hoffmanns alterskulptur af Jakobs kamp med englen blev opstillet i 1987 i Fodby. Til den nye Sankt Jørgens Kirke udførte Mogens Jørgensen i 1997 et alterbillede af elektrisk lys, mens Maja Lisa Engelhardt i 2001 skabte et alterbillede i glasmosaik til den nyopførte Holsted Kirke og i 2015 en glasmosaik til skibets nordvæg i Vallensved. Britt Smelvær stod i 2012 bag et usædvanligt alterbillede til Rislev Kirke i form af en bagbelyst, transparent plade, og Snesere fik i 2012 ny gulvbelægning med indlagte motiver af Till Junkel.

Der er viden om ni ødekirker i Næstved Kommune. To af disse er gråbrødrenes og sortebrødrenes klosterkirker. Af de syv resterende blev fire landsbysognekirker, Vridsløse, Ladby, Bøgesø og Arløse, nedlagt efter Reformationen.

Vridsløse og Ladby Sogne blev i 1560 forenet til Herlufsholm Sogn. Vridsløse Kirke fortsatte som ligkapel, indtil den blev revet ned i 1738, mens Ladby blev endeligt fjernet i 1762. Den romanske Bøgesø Kirke i Everdrup Sogn fik nedbrydningstilladelse i 1551 og 1556. Den fjerde ødekirke er Arløse Kirke i Førslev Sogn, der blev nedbrudt i 1562. Kirkegårdens udstrækning blev påvist i 2008, men af selve kirken blev kun korets fundamenter identificeret.

I Næstved findes Helligåndshusets kirke stadig, og i kirkens have er fundamenterne til forgængeren og dens kirkegård fundet. Derudover lå byens Sankt Jørgensgård i Åderup, knap 1,5 km syd for byen. Den omtaltes i 1261 og blev sandsynligvis nedlagt senest i 1542. Ved en række undersøgelser 1948‑68 blev kirken og dele af kirkegården undersøgt.

Endelig er der efterretninger om et kapel på herregården Saltø i Karrebæk Sogn. Det omtales i hhv. 1486 og 1501, hvor det var i besiddelse af kalk og disk. Om det var et rum på herregården eller en selvstændig bygning, vides ikke.

Læs mere om kultur i Næstved Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Næstved Kommune
• Religion og trossamfund i Næstved Kommune
• Fensmarks Præstegård
• Kirkegårde i Næstved Kommune
• Voldsteder og herregårde i Næstved Kommune
• Næstveds Tiggerbrødreklostre

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker