Villersø Kirke af . Begrænset anvendelse

Kirker i Norddjurs Kommune

Kort over kirker i Norddjurs Kommune

.
Blandt de mange kalkmalerier fra ca. 1525 i Estruplund Kirke, der bl.a. viser scener fra Det Gamle og Nye Testamente, er der også denne fremstilling af en vred kvinde, der banker en djævel. Kvinden er fremstillet som en gift kvinde, hvilket angives ved, at hun bærer hovedlin, der dækker hendes hår. Billedet er anbragt på skibets nordvæg; nord var kvindesiden i kirken.
.
Hammelev Kirke hører til gruppen af kalkstenskirker opført på Grenaaegnen i tiden ca. 1150‑1200. Den velbevarede romanske bygning er forsynet med hjørneliséner, der bl.a. bærer rundbuefriser. Ganske utraditionelt er den arkitektoniske detaljerigdom større på skibet end på koret. Siden fik kirken et vesttårn i senmiddelalderen.
.
Kalkmaleriet fra Gjerrild Kirke viser en scene fra skabelsesberetningen, hvor Gud skaber havets fisk. Ud over større fisk, hvoraf en er ved at sluge en mindre, og fladfisk ses to havfruer, som i datiden også blev betragtet som en del af Guds skaberværk. Gud selv velsigner det skabte. Kalkmalerierne er dateret til ca. år 1500 og tilskrives den såkaldte Brarupmester.
.
På en lille bakke midt i landsbyen Villersø ligger Villersø Kirke, som er opført i 1200-tallet. Tårnet, der er fra sengotikken, er et af egnens karakteristiske styltetårne fra netop denne periode. Pyramidespiret er dog først kommet til i 1800-tallet.
.
I Grenaa Kirke ses et eksempel på en vellykket kombination af ældre inventar og nyere udsmykning. Altertavlen i guld og bordeaux stammer fra senrenæssancen, men fik i 1999 tilføjet to malerier af Sven Havsteen-Mikkelsen. Bag alteret er to glasruder af Jais Nielsen fra 1930.
.

Det kirkelige landskab i Norddjurs Kommune omfatter 38 folkekirker, hvoraf 34 er fra middelalderen og blot 4 fra nyere tid. Den langt overvejende del af de ældste kirker, 32 stk., er opført i romansk tid, mens to er fra den gotiske periode. Modsat andre jyske områder er byggematerialet for de romanske kirkers vedkommende mere blandet. De fleste er som vanligt opført af granitkvadre, en mindre del af rå kamp og enkelte i en blanding af de to materialer. En særlig gruppe er opført af kalksten, mens der findes to romanske teglstenskirker. Selv om der er få af de nybyggede gotiske teglstenskirker, så er ganske mange af de romanske anlæg blevet ombygget i denne periode.

Kirker med romansk oprindelse 

På Djursland virkede i tidlig middelalder en stenhugger, hvis umiskendelige arbejde har vakt behørig opsigt. Den skulpturelle udsmykning er af høj kunstnerisk kvalitet, og motiverne omfatter den for romansk kunst så almindelige tovsnoning, dog i særlige, veludførte udgaver. Tovsnoningerne ledsages af detaljerede båndslyng og akantusranker, og dekorationerne suppleres af talrige figurfremstillinger af mennesker og dyr. Den markante gruppe af udsmykninger er tilskrevet en mester Horder, hvis navn figurerer på en lokal, romansk gravsten, der nu befinder sig på Nationalmuseet. Særlig berømt er mesterens eller værkstedets rigt udsmykkede portaler, i alt fem, der findes på kirkerne i Ørsted, Vejlby og Rimsø. Repertoiret spænder også over adskillige fortrinligt udførte døbefonte af den såkaldte Djurslandstype, hvoraf der tillige findes eksempler i andre landsdele.

En mindre gruppe af kirker i Norddjurs er opført af kridtsten. Den største koncentration af disse kirker ligger omkring Grenaa med kirkerne Gjerrild, Karlby, Voldby, Hammelev, Enslev, Vejlby (Djurs Sønder Herred) og Lyngby samt Ginnerup Kirke, der er opført i en blanding af rå kamp og kalksten. Den i forhold til granit let forarbejdelige kalksten blev brudt langs kysten, hovedsagelig ved Fornæs og Kragenæs, men også ved Karlby og Sangstrup Klinter. Materialet tillod udførelsen af detaljerede og veludførte bygningsdetaljer i form af bl.a. rundbuefriser og portaler, der viser slægtskab med den romanske teglstensarkitektur.

Kirker i den gotiske periode

Senmiddelalderen er fattig på kirkegrundlæggelser, men rig på ud- og ombygninger af eksisterende anlæg. En undtagelse herfra er Grenaa Kirke, der antagelig er opført ca. år 1400 af røde munkesten. Til det oprindelige langhus er føjet sakristi, tårn, våbenhus og sideskib fra skiftende perioder, men en brand i 1649 samt gennemgribende istandsættelser i 1800-tallet har givet bygningen en hård medfart.

Den ligeledes gotiske Albøge Kirke, der består af et langhus med tresidet korafslutning, er formentlig en erstatning for en ældre kirke på stedet, idet der i bygningen er anvendt romansk kvadermateriale. Tårnet er et såkaldt styltetårn, der som type hovedsagelig er udbredt i Østjylland og særligt på Djursland. Konstruktionens lukkede klokkestokværk hviler på et buestik, der overspænder den åbne underetage, hvorved tårnet set fra vest synes at hvile på »stylter«. Lignende konstruktioner findes ved kirkerne i Karlby og Voer; i sidstnævnte tilfælde i form af en undertype, der er åben mod alle tårnets frie sider.

I Ørsted Kirke er bevaret dele af en meget fornemt udført alterkalk fra 1400-tallet, og i den romanske teglstenskirke i Udby er sjældent forekommende eksempler på kalkmalede medaljoner med motiver af skabelseshistorien. Enestående sengotiske kalkmalerier er bevaret i bl.a. kirkerne i Gjerrild og Voldby; det sidste sted omfatter i motivvalget detaljerede fremstillinger af fantasivæsener og orlogsskibe.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Kun fire af kommunens kirker er fra nyere tid. Ældst er Anholt Kirke, der er opført i 1818 som afløser for en ældre, formentlig gotisk kirke, der blev ødelagt i 1811 under Englandskrigene. Den nuværende bygning er opført af små gule teglsten og rummer enkelte genstande fra 1600- og 1700-tallet, overført fra den ældre kirke. I forbindelse med kirkens istandsættelse i 1954 blev der under gulvet fundet rester af forgængeren samt en kælder, der antagelig blev anlagt af de okkuperende englændere.

Den hvidkalkede Stenvad Kirke, der er tegnet af Harald Lønborg-Jensen, er opført i 1959 i historiserende stil med elementer af romanske såvel som gotiske stiltræk. Dele af kirkens inventar er udført af billedhugger Valdemar Foersom Hegndal, herunder alterkrucifikset. Områdets nyeste kirkebyggeri er Trustrup Kirke fra 1988. Bygningen såvel som dens inventar er tegnet af den produktive kirkearkitekt Holger Jensen. Den hvidkalkede teglstensbygning er med den skrå tagflade og multifunktionelle indretning et typisk eksempel på Holger Jensens kirkebyggeri.

Inventaret i egnens middelalderkirker er for størstedelens vedkommende kommet til i efterreformatorisk tid. I den anseelige Auning Kirke er der en righoldig kalkmaleriudsmykning fra 1562, og det rige inventar understreger tilhørsforholdet til herregården Gammel Estrup med altertavle og prædikestol fra 1600-tallet, døbefont med himmel og omgivende tralværk (små balustre) fra 1736, stolestader med herskabsstol fra 1700-tallet og i gravkapellet et marmorepitafium udført af Thomas Quellinus. I Vivild Kirke er inventar og gravminder knyttet til især herskabet på herregården Hevringholm, og i Ålsø Kirke findes en altertavle, prædikestol og stoleværk med herskabsstol samt en kalkmalet indskrift med navnene Thomas Fasti og Christence Bryske til Vennergård. Gravstenen over dette par findes desuden i kirken.

Også i nyere tid har flere kirker fået fornyet sit inventaret, fx Ørum Kirke, hvor et maleri af Constantin Hansen, Kvinderne ved Graven fra 1835, nu pryder fløjaltertavlen fra renæssancen. Også altermalerierne i Hammelev og Fjellerup Kirker er af nyere dato, udført i hhv. 1954 af Ingolf Røjbæk og 1958‑59 af Rudolf Rud-Petersen.

Ødekirker

Af de fire kendte ødekirker er Gammel Grenaa Kirke den bedst belyste.

Et kapel til en Sankt Jørgensgård for de spedalske anlagt uden for købstaden Grenaa er arkæologisk undersøgt, herunder 70 af gravene. Det menes opført i 1200-tallet og nedlagt som de øvrige danske Sankt Jørgensgårde i 1542.

Et Sankt Anna Kapel i Ørum sogn antages nedlagt efter reformationen. Granitkvadre herfra skal være brugt ved opførelse af en kælder på Gammel Estrup herregård. I Mastrup by i Ginnerup sogn er registreret en nedlagt sognekirke.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links