Tæt omsluttet af skovens træer ligger det lille nygotiske Langesø Skovkapel fra 1870 på idyllisk vis næsten helt ned til Langesøs vestende.
.
.
Sankt Nicolaj Kirke i Bogense, der endnu i dag er præget af sine sengotiske ombygninger, er smukt beliggende i den vestlige ende af Torvet på en skrænt umiddelbart ud til Lillebælt. I modsætning til størstedelen af de øvrige danske bykirker er den endnu omgivet af sin kirkegård.
.

Af kommunens 30 kirker stammer 23 fra romansk tid, mens tre er bygget i gotisk tid, og fire er opført i perioden fra 1870 til 1925.

Kirker med romansk oprindelse

Kommuneområdet er præget af romanske kirker bygget af granitkvadre, mens en mindre gruppe er bygget af rå og kløvet kamp eller blot rå marksten som i Bogense og Uggerslev Kirker. Herudover findes der to romanske teglstenskirker, Nørre Højrup og Østrup, men kun deres skib er blevet skånet af senere ombygninger.

Særslev Kirke har bevaret sit kvaderstensmurede romanske alterbord. I Skamby Kirkes murværk sidder tre kvadre med løverelieffer, men ellers ses romansk skulptur især på granitdøbefontenes relieffer. Døbefontene i Grindløse, Klinte og Lunde Kirker har arkader opbygget af spinkle bånd, mens der er arkitektonisk formede arkader på døbefontene i Skamby og Østrup. Døbefonten i Sankt Nicolaj i Bogense prydes både af tovsnoning, akantusranke og arkader med liljer samt en dobbeltarkade på den firsidede fod. Melbys døbefont har tovsnoning og akantusranker, som ligner døbefonte på Djursland. I Søndersø Kirke bærer døbefonten kraftige relieffer med den tronende Kristus, Peter og Paulus og en dobbeltløve mellem slynget bladværk. Romanske relieffer af mere enkel type ses på romanske gravsten, der typisk prydes af kors som i Skeby og Veflinge Kirker, der begge har bevaret to sten. En gravsten i Krogsbølle viser ud over et simpelt kors også en lille mandsfigur.

Kirker i den gotiske periode

Fire kirker er nybyggede af tegl i den gotiske periode, muligvis som totale ombygninger af romanske forgængere. Nørre Sandager har en traditionel form med kor, skib og samtidigt tårn, mens Guldbjerg er et sengotisk langhus med tårn og våbenhus. Nørre Højrup blev også opført med traditionelt kor og skib. I senmiddelalderen erstattedes koret dog af et langhuskor. Ore har et skib fra ca. år 1400 og et tilføjet lidt lavere kor samt vestforlængelse og nordkapel.

Gotiske tilbygninger præger generelt kommunens kirker og har omformet nogle kirker markant. Købstadskirken Sankt Nicolaj i Bogense fik således i anden halvdel af 1400-tallet en række tilbygninger og ændringer, der kan årringsdateres. Tårnet, som imod sædvane måtte bygges ved østgavlen, da der er en brat skrænt lige vest for kirken, stod færdigt ca. 1450, og ca. 1455 blev den romanske kirkes murværk forhøjet med en overetage, der siden er delvis fjernet. Et kapel blev tilbygget mod syd i perioden 1455‑85, og et tilsvarende kapel mod nord var fuldført i 1495.

Der er forholdsvis få kirker med kalkmalerier. Søndersø Kirkes nordkapel fra årene 1500‑20 har kunstnerisk værdifulde malerier af Bebudelsen, Jesu fødselshistorie, Gregorsmessen, Marias himmelkroning og Maria stående i en rosenkrans. Klinte Kirke har i korhvælvet malerier fra omkring år 1500 af Korsfæstelsen, Jesus som smertensmand og en pietà, hvor Maria sidder med sin døde søn. Fragmenter fra anden halvdel af 1400-tallet er afdækket i Uggerslev og Østrup.

Af kirkernes gotiske indretning er der i Lunde Kirke bevaret figurer fra midtskabet i en fløjaltertavle, mens gotiske korbuekrucifikser findes i Bogense, Hårslev, Krogsbølle, Nørre Højrup, Ore og Skamby, sidstnævnte er et arbejde fra Claus Bergs værksted fra ca. 1520.

Kirker i den efterreformatoriske tid

I løbet af de første 50‑60 år efter Reformationen fik kirkerne en passende indretning til den protestantiske gudstjeneste. Tilbygninger til kirkerne var få, mest markant i Østrup Kirke, som i 1595 fik et nyt kor med begravelser og et tårn. Tidlige lutheranske inventarstykker er prædikestolen i Veflinge Kirke fra 1572 og den store baldakinprydede altertavle i Bogense fra 1588. Renæssanceprædikestole ses bl.a. i Uggerslev fra 1603, Bogense og Grindløse fra 1604, Skamby fra ca. 1610 og Otterup fra 1616, mens Skeby og Skovby har bruskbarokke prædikestole fra ca. 1650.

Fra 1700-tallet stammer altermaleriet i Nørre Nærå Kirke med Kongernes tilbedelse, som er blevet til på baggrund af et ældre forlæg. I 1800- tallet skete der delvise fornyelser af inventaret i en række kirker, bl.a. en ny altertavle fra 1850 i Grindløse med maleriet Kvinderne ved graven af Christoffer Faber.

Fra slutningen af 1800-tallet blev der foretaget flere gennemgribende kirkerestaureringer, og der blev i perioden 1870‑1925 bygget fire helt nye kirker: Langesø Skovkapel, Padesø Kirke, Hasmark Kirke og Gerskov Kirke, på steder, hvor befolkningen ellers havde langt til en kirke. Af kirkernes nyere udsmykning kan nævnes Ellen Hofman-Bangs altermaleri fra 1927 i Gerskov Kirke samt et maleri af Kristi genkomst fra 1951 i Otterup Kirke. Arne HaugenSørensen udførte i år 2000 maleriet Judaskysset til Bederslev Kirkes altertavle.

Ødekirker

Fra kommunens område kendes fem ødekirker. De fire har været sognekirker, mens den femte var et Sankt Jørgens Kapel, der sandsynligvis hørte til et spedalskhedshospital. Kapellet er ikke lokaliseret, men antages at have ligget øst for Bogense ved Bybæk. Kapellet omtales i 1517, hvor der blev givet tilladelse til opførelse af en vandmølle. Det er senest opgivet i 1542, da de sidste danske Sankt Jørgensgårde blev nedlagt.

Det nuværende Krogsbølle Sogn er væsentlig større, end det var i middelalderen, idet hele to middelaldersogne nu er en del af sognet. Kørup Kirke og Sogn kendes fra en kongelig forordning fra 1555, hvor kirken blev beordret nedlagt og nedbrudt. Hverken kirken eller kirkegården er lokaliseret, men må have ligget på marken, Kirke Mark, vest for landsbyen Kørup. Agernæs Kirke og Sogn blev beordret nedlagt i 1574, og kirkebygningen blev nedrevet i 1601. En sikker lokalisering af kirke og kirkegård kendes ikke, men et jordstykke, omtalt som »Kirkegården« sydligt i landsbyen, må angive stedet.

I Norup Sogn lå i middelalderen Egense Sogn. Kirken nedlagdes i 1555, og byggematerialer og inventar overførtes til Norup Kirke. Indtil de sidste dele af kirketomten i 1931 blev slået til skærver, var den synlig i landsbyens sydøstlige udkant.

I Skeby Sogn lå i middelalderen Ølund Kirke, også omtalt som ØlundKapel. Da der i 1511 omtales en præstegård i Ølund, må det være rigtigt, at der har været tale om en sognekirke. Tomten antages fundet ved en mindre arkæologisk udgravning i 1990 af et munkestenslag. En præst i Ølund nævnes i årene lige efter Reformationen. Kirken må være nedlagt kort tid efter.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker