Odder Kommune har 15 kirker, hvoraf kun én, Valgmenighedskirken i Odder, er fra nyere tid. Af middelalderkirkerne er 12 fra romansk tid, mens to er fra den gotiske periode.
Kirker i Odder Kommune
Odderkrucifikset fra ca. 1150‑1200 fra Odder Kirkes gyldne alter, som nu opbevares på Nationalmuseet. Krucifikset med sin 57,5 cm høje Kristusfigur er udført i samme teknik som krucifikserne fra kirkerne i Lisbjerg og Åby (Aarhus Kommune) og har formentlig været anbragt under retablets »himmelbue«, dvs. under den lave altertavleagtige opbygning ved alterbordets bagkant.
Knap 60 danske kirker fik mod slutningen af middelalderen føjet et såkaldt styltetårn til en ældre bygning, dvs. med et lukket klokkestokværk, som hviler på et buestik, der overspænder den åbne underetage, hvorved tårnet set fra vest synes at hvile på »stylter«. Tårntypen er især udbredt i Aarhus Stift, herunder også i Odderområdet, men findes også så langt væk som i Vendsyssel og på Nordfyn. På billedet ses Torrild Kirke med sit styltetårn.
Kirker med romansk oprindelse
Syv af kirkerne i den ældste gruppe er opført af granitkvadre, mens fem er opført af rå og kløvet kamp med anvendelse af kvadre, og for fleres vedkommende med interessante skulpturelle detaljer. I Randlev Kirke er i korbuens øvre del opsat en særpræget og unik granitblok med relieffer. Udsmykningen består af en arkaderække på seks rundbuede fag, der hver indeholder figurative fremstillinger. Centralt vises den korsfæstede
Kristus, og i den nordre halvdel muligvis syndefaldet, men motivet er omdiskuteret.
En lignende udsmykning findes på døbefonten i Nølev Kirke.
Blandt inventaret kan desuden fremhæves Odder Kirkes såkaldte gyldne alter. I et kunsthistorisk lys er det et overordentlig betydningsfuldt alter, der nu er udstillet på Nationalmuseet. Alteret består af et retabel, (den lave opsats bagerst på alterbordet), et krucifiks og et frontale (alterbordsforside). Delene er dog ikke samtidige. Retabel og krucifiks er fra ca. 1150-1200, mens frontalet daterer sig til ca. 1225‑50. Alle komponenter er som vanligt for de gyldne altre udført i egetræ, hvorpå forgyldte kobberplader med opdrevne relieffer er fastgjort. Frontalets centrale firpasfeltviser Kristus tronende som verdens hersker, og på hver side ses scener fra Jesu barndomshistorie.
Fra den tidlige periode stammer endnu et pragtstykke, Ørting Kirkes korbuekrucifiks fra 1200-tallets første tredjedel. Det blev genfundet i 1890 på kirkens loft og befinder sig nu på Nationalmuseet. Det knap 64 cm høje kunstværk indtager en særstilling som formidler af fransk inspireret unggotisk kunst her i landet. Det exceptionelt veludførte krucifiks er udført i samme teknik som de gyldne altre. Modsat ældre eksemplarer er Kristusfiguren dog i metal.
Kirker i den gotiske periode
Fra den senere del af middelalderen stammer de to kirker på hhv. Alrø og Tunø. Ligesom andre kirker på de omkringliggende småøer er de dog svære at datere. Tunø Kirkes iøjnefaldende tårn fik sin nuværende højde i tiden omkring år 1800, hvor tårnets funktion som fyr blev konsolideret. Randlev Kirkes fløjaltertavle er et fornemt arbejde fra 1500-tallets begyndelse. Centralt i midtskibet dominerer en svævende, apokalyptisk Madonna flankeret af Sankt Katharina og Sankt Barbara. Predellaen, dvs. altertavlens fodstykke, har et samtidigt og usædvanligt maleri forestillende Kristus mellem de fem kloge og de fem tåbelige jomfruer (Matt 25, 1‑4).
Kirker i den efterreformatoriske periode
Fra tiden efter Reformationen har særligt den Horsensbaserede billedskærer Peder Kolding sat sit kvalitetsprægede aftryk på egnens kirker. Mesterens egen signatur findes på Falling Kirkes altertavle fra omkring 1635‑40, og derudover er en lang række arbejder, hovedsagelig altertavler, tilskrevet værkstedet. I Odder Kirke afløstes det gyldne alter således i 1642 af en altertavle herfra. Af høj håndværksmæssig kvalitet er samme kirkes pragtfulde gravmonument i sydkapellet fra ca. 1706 for Jens Rodsteen og hustruen Sophie Amalie Gersdorff fra herregården Rodsteenseje.
Portrætbusterne er formentlig fremstillet af elever af den kendte billedhugger Thomas Quellinus.
I Gosmer Kirkes Schack-Rathlouske gravkapel er de store sarkofager af norsk marmor udført i 1780 efter tegning af Johannes Wiedewelt. Den yngste kirke i kommunen er Odder Grundtvigske Valgmenighedskirke, bygget i 1886.
Ødekirker
Fem ødekirker er kendt i Odder Kommunes område. Dyngby Kirke og den fredede Kysing Kirke er nedlagt i årene lige efter Reformationen. Den første har haft et sekundært styltetårn i vest, mens den anden muligvis også har haft et tårn eller en vestforlængelse opført i tegl. Styltetårnene er en tårntype, der hovedsagelig er udbredt i Aarhus Stift i Østjylland. Konstruktionens lukkede klokkestokværk hviler på et buestik, der overspænder den åbne underetage, hvorved tårnet set fra vest synes at hvile på »stylter«. Oldrup Kirke blev formentlig nedlagt i ca. 1660. På dennes fredede tomt er der fundet kvadre og munkesten. Uld Kirke blev i 1661 omtalt som øde, og ved en undersøgelse i 1911 blev marksten og teglbrokker efter en kirke fundet. Hvornår kirken blev nedlagt, vides dog ikke, men formentlig efter 1579.
Kongen gav tilladelse til nedrivning af Tvenstrup Kirke i 1674, men pga. sognebørnenes fortsatte brug af bygningen blev den først nedbrudt i 1820. Kirken var opført i granitkvadre med et senere våbenhus i syd, men stod uden tårn.
-
Et blik ind i Randlev Kirkes kor. I forgrunden ses en romansk buefrise med figurer, der illustrerer dels Syndefaldet, dels Kristus, der korsfæstes og dermed soner de første menneskers synd. Udsmykningen mangler paralleller i Danmark og har desuden tidligere været båret af en støttepille i midten, hvilket har givet en stensat korbuekrucifiksvirkning, der har tydeliggjort korbuens portalfunktion. I baggrunden ses en gotisk altertavle fra ca. år 1500, der har Jomfru Maria, Frelserens omsorgsfulde moder, i sit hovedfelt.
-
Fra toppen af Møllebakke er der udsigt mod syd over Tunø By og den hvidkalkede Tunø Kirke, som blev bygget omkring år 1300. I 1801 blev kirkens tårn hævet 6 m og indrettet som fyrtårn. Højden var dog ikke tilfredsstillende, og i 1906 blev fyret hævet yderligere, så det i dag har en flammehøjde 31 m.o.h. Ved at kombinere fyr og kirketårn adskiller Tunø Fyr sig fra alle andre danske fyr. Desuden udmærker det sig ved at være landets næstældste aktive fyr.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Odder Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Odder Kommune
- Religion og trossamfund i Odder Kommune
- Præstegårde i Odder Kommune
- Kirkegårde i Odder Kommune
- Herregårde og voldsteder i Odder Kommune
Se alle artikler om Kirkegårde
Se alle artikler om Kirker
