Kirker i Ringsted Kommune

Områdets ældste kirker er i de fleste tilfælde bygget af en blanding af forhåndenværende materialer såsom rå og tildannede kampesten suppleret af fråd-, kalk- og kridtsten. Ørslev Kirke synes derimod kun at være af kalksten, mens de ældste partier af kirkerne i Haraldsted og Bringstrup er helt af frådsten.

De fleste kirker er senere blevet ombygget, men enkelte er dog bevaret næsten helt intakte. Det gælder kirkerne i Høm, Kværkeby og Valsølille, der har en typisk grundplan bestående af apsis, kor og skib. I Kværkeby og Valsølille er østpartierne overvejende af frådsten, og her er apsidernes facader beriget med en blændingsdekoration bestående af lisener og tvillingerundbuer.

Klosterkirken Sankt Bendts Kirke i Ringsted adskiller sig markant fra de tidlige kirker, idet den er en af de første teglstenskirker i Danmark og et af den danske teglstensarkitekturs hovedværker. Endnu en teglstenskirke er Benløse Kirke, hvis kor og skib er opført ved slutningen af den romanske periode, ca. 1250. Kirkens murtekniske behandling er udsøgt, og bag det yngre tårn er på vestgavlen bevaret en særpræget udsmykning bestående af to tagformede blændinger, hver med yderligere en blænding af trekløverform.

Den unggotiske kirke i Vetterslev er bygget i årene 1250‑1300. Denne teglstensbygning består af kor og skib, der er indkapslet i senere tilføjelser, men endnu er korets vinduesgruppe i overgangsstil bevaret bag en tilmuring. Helt frigjort af romansk stilpåvirkning er Farendløse Kirke, et langhus af rå kamp med bæltemurede partier af kridtsten og tegl.

Mange kirker blev i sengotisk tid ved øst- og vestforlængelse ombygget til langhuse med hvælv, og også tårne, våbenhuse og sakristier blev tilføjet. Ofte er de svære at datere, men det gælder ikke for den store kirke i Haraldsted. På sydsiden af tårnet er i kridtstensmurværket en reliefskåret indskrift med bygherrenavnet Herluf Skave og årstallet 1478. I slutningen af middelalderen blev koret ombygget, og i den forbindelse blev der anskaffet en række fornemme træskærerarbejder. Ud over korbuekrucifikset omfatter disse en korbænk og en degnestol fra 1520. Desuden findes en mesterligt skåret dørfløj med årstallet 1525 og den fremtrædende Roskildebisp Lage Urnes våben. Fra 1527 stammer et rigt og sirligt forarbejdet monstranshus med et højt, sekssidet spir.

Vigersted Kirke er særligt kendt for en række detaljerede og fornemt udførte kalkmalerier fra ca. 1450‑60, der har lagt navn til det såkaldte Vigerstedværksted. Motiverne, hvoraf en del dog er stærkt restaurerede i forrige århundrede, gengiver ny- og gammeltestamentlige scener samt en udførlig beretning om legenden om Sankt Nicolaus. Samme værksted stod for en udsmykning af Bringstrup Kirkes kor, hvor der bl.a. ses en Dommedagsscene i hvælvets østkappe samt en serie samtidige adelsvåbener. Kalkmalede adelsvåbener findes også i Kværkeby Kirke, hvor den lokale lensmand Jens Rosengaard lidt før 1400-tallets midte fik malet våbener for sig selv og sin familie, og derudover en lang række motiver fra Det Gamle Testamente.

Fra tiden efter Reformationen stammer en række inventarfornyelser, herunder Jystrup Kirkes fine renæssancesnitværker i form af altertavlen fra ca. 1620 og prædikestolen fra 1628. Tavlen har i de fire centrale felter indskrifter i form af De Ti Bud, Fadervor og Nadverordene, mens evangelisterne er i fokus på prædikestolen. Bruskbarokken er repræsenteret ved Nordrup Kirkes prædikestol og Vetterslev Kirkes altertavle, et par fornemme arbejder af Næstvedmesteren Abel Schrøder d.y., en af sin tids og Nordens betydeligste billedskærere. Prædikestolen fra 1665 viser i storfelterne figurrige og detaljerede scener fra Kristi lidelseshistorie. Altertavlen, et af Schrøders sene arbejder fra 1671, har i midtfeltet en Korsfæstelsesscene.

Kommunens yngste kirke er Klostermarkskirken fra 1992, tegnet af Keld Wohlert. Det hvidmalede murstenskompleks domineres af selve kirken som højeste element, der omgives af menighedslokaler og et fritstående klokketårn. Inventaret omfatter en gobelin, Facetter af Guds lys, af Naja Salto fra 1992, ophængt på væggen over alteret.

Af de fire kendte ødekirker i kommunen lå to i Ringsted og to umiddelbart udenfor. Sankt Hans Kirke omtales første gang ca. år 1200. Den var gennem middelalderen byens sognekirke. I 1571 blev den nedlagt og afløst af Sankt Bendts Kirke. Kirkegården blev fortsat benyttet til begravelse af landsognets fattige helt frem til ca. 1840, og kirkebygningen levede videre som ligkapel indtil 1766. Byens spedalskhedshospital Sankt Jørgensgården omtales i 1261. Som institution blev den nedlagt senest i 1542, og kirken vides at være benyttet som bolig for fattige. I 1599 beskrives den som helt »nedfalden«, dvs. faldet sammen. Ingen af de to kirker er endnu sikkert lokaliseret.

Slangerup Sogn omtales i Roskildebispens Jordebog ca. 1370, og Slangerup Kirke er dukket op i Slangerupgårds have, hvor der er fundet bygningsrester af frådsten sammen med kristne begravelser. Med kongebrev i 1571 fik abbeden i Ringsted Kloster befaling på at nedbryde kirken. Størst opmærksomhed påkalder Knud Lavards Kapel fra 1100-tallet imidlertid sig.

Læs mere om kultur i Ringsted Kommune

Læs videre om

• Sankt Bendts Kirke – kloster og kongelig dynastipolitik

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Ringsted Kommune
• Religion og trossamfund i Ringsted Kommune
• Haraldsted Præstegård
• Kirkegårde i Ringsted Kommune
• Voldsteder og herregårde i Ringsted Kommune

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker