Kirker i Roskilde Kommune

Kirkerne er bygget af lokale råmaterialer som frådsten, bl.a. fra Vintre Møller vest for Roskilde, kridtsten fra Stevns Klint eller marksten. Tre af de fem frådstenskirker ligger i Roskilde. Af den tidligere klosterkirke Vor Frue, som blev bygget af biskop Svend Nordmand i årene omkring 1080, står i dag blot hovedskib og nordre sideskib bevaret som rest af en større treskibet basilika med nu forsvundne apsider, kor, tårn og våbenhus. Søndre sideskib er en rekonstruktion fra 1889. Sankt Ibs Kirkes skib er rest af en frådstenskirke, som i 1808 blev lazaret og i 1815 omdannet til pakhus, hvorved det romanske kor, tårn og våbenhus forsvandt. Sankt Jørgensbjerg Kirke er bygget i slutningen af 1000-tallet som afløser for en mindre frådstenskirke fra ca. 1030. Murede rundstave på hjørnerne og midt på skibets langside minder om træbyggeri. Frådstenskirken i Snoldelev, hvoraf kun skibet er bevaret, havde to forgængere af træ, og en genbrugt stavplanke er dateret til efter 1070. Gundsømagle Kirke har kor og skib af frådsten.

Kridtsten er tit blevet brugt til detaljer, men helt af kridt er skibet i Svogerslev og Gadstrup, hvor der også er rester af et romansk tårn. Ørsted Kirke har både skib, kor og våbenhus af kridt, mens Syv Kirke rummer dele af en lille kridtstenskirke med apsis, kor og skib. Himmelev Kirkes våbenhus og tårn er af kridt, mens skibet er af rå og kløvet kamp. Marksten er brugt til skibet i Dåstrup, Hvedstrup og Ågerup Kirker samt til apsis, kor og skib i Jyllinge.

Der er romanske kalkmalerier i korbuerne i Kirkerup, Ørsted og Gundsømagle, hvor der også er vægmalerier, ligesom der er vægmalerier i Sankt Ibs Kirke. Et karakteristisk inventar i mange kirker er granitdøbefonte af den såkaldte Roskildetype med tovsnoning langs randen på den glatte kumme.

Gode tiendeindtægter gav råd til om- og tilbygninger. Hele syv kirker i kommunen fik nyt langhuskor i skibets bredde: Dåstrup, Gadstrup, Himmelev, Hvedstrup, Snoldelev og Ågerup Kirker samt Syv Kirke, hvor skibet samtidig blev gjort bredere. Alle kirker har gotisk hvælv, tårn og våbenhus.

Hvælvene i Kirkerup fik ca. 1350 en fortælleglad kalkmaleriudsmykning med bibelske scener. Sankt Jørgensbjerg har et sengotisk billede med Sankt Agnes i en sidealterniche og i tårnet bl.a. to enhjørninger fra 1522. Fra samme tid stammer en enlig helgen i Svogerslev Kirke. Korbuekrucifikser ses i Himmelev, Sankt Jørgensbjerg og Ørsted, mens Jyllinge har et indmuret sengotisk skab.

I 1701 blev den endnu bevarede klosterkirke indrettet i Roskilde Kloster. Den ældste lutheranske kirkeudsmykning er et kalkmalet alterbillede fra ca. 1550 på østvæggen i Snoldelev Kirke med forlæg i bibelillustrationer. Lokale snedkere sørgede for nyt inventar. Oluf Krog udførte således i 1581 stolegavle og i 1598 prædikestol til Svogerslev, i 1590 stolegavle og degnestol til Himmelev og i 1594 en signeret prædikestol til Snoldelev, som ligner den i Vindinge Kirke fra 1589. Anders Nielsen Hatt leverede i 1613 alterpanel til Snoldelev, i 1616 prædikestol til Sankt Jørgensbjerg og i 1618 altertavle og trædøbefont til Himmelev samt en lignende døbefont til Kirkerup. Hans alterpanel og altertavle i Gundsømagle brændte i 1987. Arbejder af Roskildesnedkeren Brix Michgell fra perioden 1616‑30 i form af altertavler eller prædikestole kan ses i Dåstrup, Gadstrup, Himmelev, Hvedstrup, Svogerslev, Vor Frue, Ørsted og Ågerup Kirker. I Roskilde arbejdede også Caspar Lübbeke, som 1650‑70 skar stole til Gadstrup, Gundsømagle, Hvedstrup, Vor Frue og Ørsted samt alterpanel til Ågerup.

Der er ret lidt kirkekunst fra de sidste hundrede år. Johan Thomas Skovgaard malede i 1919 alterbilledet i Svogerslev, og i 1949 udførte han glasmosaik til østvinduet i Dåstrup. Ellers ses især ny tekstilkunst i form af altertæpper eller antependier, fx af John Becker i Svogerslev i 1979, Bodil Kaalund i Sankt Jørgensbjerg i 1984, Eva Floryan i Kirkerup i 1990 og Berthe Forchhammer i Snoldelev i 1996. Markant er Berit Hjelholts alterparti fra perioden 1987‑92 i Gundsømagle med billedtæppet Agerens hunger over alteret.

Den nyromanske Vindinge Kirke fra 1875 er tegnet af J.D. Herholdt og afløste en middelalderlig forgænger. Fra 1907 stammer den nye Vor Frue Kirke, der blev tegnet af Hans J. Holm som en rødstenskirke med tagrytter. Jakobskirken fra 1974 med Jørgen Hartmann-Petersen som hovedarkitekt fremtræder som rødstensblokke flankeret af en betonkampanile. Altervæggens relieffer er udformet af Hein Heinsen. Hellig Kors Kirke i Jyllinge, der blev formgivet af Jan Søndergaard i 2008 med rig brug af beton, glas og glasfiber, måtte lukke efter fire år pga. ringe materialer og byggesjusk, og den genåbnede først i 2015. Trekroner Kirke fra 2019 af Rørbæk og Møller Arkitekter A/S har udadtil bunkeragtigt lukkede betonmure, men et lysfyldt, organisk kurvet indre.

Kongemarken vest for Roskilde er betegnelsen for en kristen gravplads på 30 x 40 m delvis afgrænset af en grøft. Omkring 350 grave er blevet lokaliseret, hvoraf nogle er gravlagt med jernknive og glasperler. Tre sæt stolpespor stammer sandsynligvis fra en trækirke. Kirke og kirkegård antages at være nedlagt ca. år 1200.

Herudover er der kendskab til hele 20 ødekirker inden for den nuværende Roskilde bys område. Fire har hørt til et kloster, en til et hospital, to har været kapeller og 13 sognekirker.

Duebrødre Hospitalskirke fra anden halvdel af 1300-tallet er arkæologisk undersøgt og markeret i terrænet. Kirken blev nedrevet i 1661. Kirkegården var i brug indtil pestepidemien i 1711. Tæt ved Duebrødre Hospital lå Hellig Kors Kilde, hvortil der indtil Reformationen var knyttet et kapel, som ikke er sikkert lokaliseret. Det andet kapel var en del af den middelalderlige bispegård. Kapellets fundamenter er udgravet, og det er dateret til ca. 1250‑1300. Det blev nedbrudt i 1733 og afløst af det eksisterende palæ.

I de danske bispebyer blev der i tidlig middelalder opført særlig mange kirker. Bortset fra domkirken og Vor Frue Kirke blev de øvrige 12 sognekirker nedlagt i forbindelse med Reformationen i 1536. Sankt Budolfi Kirke brændte i 1523 og blev ikke genopført. Alle Helgens Kirke, Sankt Dionysi Kirke og Sankt Hans Kirke, der i dag ses som ruin i Byparken, blev nedlagt i tiden lige efter Reformationen. Det gælder også Sankt Laurentii Kirke, der er bevaret som ruin under Stændertorvet. Sankt Nikolai Kirke brændte i 1523, men omtales stadig i 1550.

Flere af kirkerne forblev i brug i nogle årtier efter Reformationen, før også de blev nedlagt. Det gælder Sankt Mortens i 1562, Sankt Olai i 1570 og Sankt Mikkels i 1575, hvor stenene skulle genbruges ved byggearbejder på domkirken. Sankt Pauls Kirke østligt i middelalderbyen er ikke lokaliseret. Sankt Peders Kirke er muligvis identisk med et »rundkapel«, der blev fundet, da man i 1846 anlagde jernbanen. Bistrup Kirke blev kort efter 1574 nedbrudt, og byggematerialerne brugt ved Sankt Jørgensbjerg Kirke. Tomten af kirken forsvandt i 1871, da man byggede Sankt Hans Hospital. Sankt Ibs Kirke forblev sognekirke til 1808, og en del af kirken står stadig som fredet fortidsminde.

Senest blev Hellig Kors Kirkesal, der i 1953 var indrettet i en parcelhuslignende bygning, nedlagt i 2011.

Læs mere om kultur i Roskilde Kommune

Læs videre om

• Roskilde Domkirke
• Trekroner Kirke

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Roskilde Kommune
• Religion og trossamfund i Roskilde Kommune
• Kirkegårde i Roskilde Kommune
• Voldsteder og herregårde i Roskilde Kommune
• Klostre i Roskilde Kommune

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker