I Broager Kirke står denne dramatiske figurgruppe i naturlig størrelse af Sankt Jørgen, der overvinder dragen. Oprindelig har prinsessen, som helgenen skal frelse, også været en del af gruppen. Skulpturen, der er udført i 1490’erne, stod oprindelig i et kapel indrettet til Sankt Jørgen, der i begyndelsen af 1500-tallet også blev udsmykket med kalkmalerier forestillende helgenens liv. Under svenskekrigene gik rygtet, at de lokale havde gemt guld i dragen, så svenske soldater knuste dragen, og da de ikke fandt noget, slog de også et hul i hesten. Den ødelagte figurgruppe blev flyttet på loftet og først taget frem igen i 1880, men da måtte dragen skæres på ny, og ridderen og hesten restaureres.
.
Med sin beliggenhed på Broager Lands højeste punkt tager Broager Kirke sig majestætisk ud med sin imponerende totårnsgruppe. Broager Kirke, der nævnes første gang i 1209, er opført af det på den tid ret nye byggemateriale tegl. Tårnet er lidt yngre end kirken, og de to himmelstræbende spir kom først til i midten af 1400-tallet. Det anseelige byggeri giver grund til at tro, at en lokal stormand stod bag opførelsen, samt at patronatsretten forblev i samme slægts eje i det følgende århundrede.
.
På kirkegården sydvest for Hørup Kirke står et af de tømrede klokkehuse, som Sønderjylland er berømt for. Det omtales første gang i 1589, men analyser af tømmerkonstruktionen viser, at det er bygget efter en middelalderlig byggeskik, og tømmeret er løbende blevet skiftet ud. Som det står i dag, er den altovervejende del af klokkehuset fra 1689, hvor det undergik en omfattende renovering.
.
Korbuekrucifikset i Nybøl Kirke. Stilistisk repræsenterer det overgangen mellem romansk og gotisk stil. Man ser således den triumfale, romanske korsfæstelse, hvor Jesus fortsat har den sejrende, overvejende frontale positur, til trods for at han ikke længere står på en fodstøtte. Han har i stedet fået fødderne sømmet sammen som en lidende Kristus. At fremstille Jesus som sejrende og majestætisk var længe normen, men fra midten af 1200-tallet blev lidelsesfremstillingen enerådende.
.
.
Hercules von Oberberg, der står bag flere fyrstelige byggerier i det sønderjyske område, herunder ombygningen af Sønderborg Slot i årene 1550‑60, indrettede 1568‑70 et renæssanceslotskapel til enkedronning Dorothea på Sønderborg Slot.
.

Kommunen har 28 kirker, hvortil kommer Sønderborg Slotskapel fra årene 1568‑70, der er landets ældst bevarede lutheranske fyrstekapel, men ikke mere bruges til kirkelige handlinger. Af kirkerne er 20 fra romansk tid, fem fra perioden 1536‑1800, mens tre er bygget i tiden efter år 1900.

Kirker med romansk oprindelse

Størstedelen af egnens romanske kirker består af kor og skib bygget af rå og kløvede kampesten. Det gælder Asserballe, Havnbjerg, Hørup, Kværs, Notmark, Nybøl, Oksbøl, Rinkenæs Gamle Kirke, Sottrup, Svenstrup, Ulkebøl (hvor kun skibet er bevaret) og Ullerup Kirker. Mange af kirkerne har hjørner og indramninger af døre og vinduer sat i mere eller mindre veltilhuggede kvadre, men der findes ingen egentlige kvaderstenskirker.

Derimod er der syv senromanske kirker af teglsten. Adsbøl, Dybbøl, Egen, Lysabild og Nordborg Kirker består af skib og kor, mens Broager og Tandslet desuden har apsis. Et sjældent fænomen er de brede og massive romanske vesttårne i Broager og Notmark, som er samtidige med kirkebygningen og måske skal tolkes som vidnesbyrd om særlig magtfulde bygherrer. Kettings kraftige tårn har hørt til samme kategori, men er nu den eneste rest af det oprindelige romanske kirkeanlæg. I Nordborg står underdelen af et romansk tårn. Af bemærkelsesværdige bygningsdetaljer kan nævnes den elegante krydsende rundbuefrise udvendig på Broager Kirkes kor og skib. Herudover bør fremhæves de rundbuede sidealternicher i Dybbøl og Nybøl og sporene på Havnbjerg kirkeloft efter et oprindeligt, for længst forsvundet tøndehvælv af træ over skibets kor. I Broager Kirkes apsishvælv er et maleri fra omkring 1250 af Kristus, der troner som verdens hersker flankeret af helgener og evangelistsymboler.

Korbuekrucifikser fra tiden omkring 1250 er bevaret i Broager, Nybøl og Ulkebøl. Fra samme tid eksisterer en siddende Maria med barnet fra Adsbøl Kirke, der er udstillet på Museumberg Flensburg i Flensborg. Flere af kirkerne har såkaldte bægerbladsdøbefonte, som blev fremstillet af kalksten på Gotland midt i 1200-tallet. Granitdøbefonten i Dybbøl har relieffer med fire løver, to vildsvin og to springende dyr. En af Danmarks ældste kirkeklokker, der stammer fra 1200-tallet, hænger på vestgavlen af Rinkenæs Gamle Kirke.

Kirkerne i den gotiske periode

Mange af kirkerne fik tilbygninger i gotisk tid i form af våbenhuse, ligesom der er flere eksempler på vestforlængelser i Adsbøl, Asserballe, Hørup, Lysabild, Nybøl og Svenstrup eller forlængelser af koret mod øst som i Hørup, Sottrup og Ullerup Kirker. Relativt få fik derimod gotiske tårne, nemlig Egen (tårnunderdel), Lysabild, Oksbøl, Sottrup og Ulkebøl. Dette hænger sammen med den sønderjyske tradition for tømrede klokkehuse, dvs. fritstående trætårne i to etager, bygget af solidt egetømmer, som beskyttes af en ydre bræddebeklædning. Sådanne tårne fra vidt forskellige aldre, men alle med udgangspunkt i den middelalderlige byggetradition, står på en række af kirkegårdene. De ældste stammer helt eller delvis fra gotisk tid, det yngste, som findes i Adsbøl, er fra 1926.

Lysabild Kirke er speciel, da den hævdedes at have et hellig blodsrelikvie, hvilket fik pilgrimme til at strømme til. Kirken fik i 1400-tallet tilbygget et stort Helligblods-kapel på nordsiden, og kalkmalerierne herinde viser bl.a. en korsfæstelse, hvor engle omhyggeligt opsamler det dryppende blod fra den korsfæstedes sår. Der er også kalkmalerier i en række andre kirker; i de fleste tilfælde ornamentale udsmykninger fra begyndelsen af 1500-tallet med bladranker, blomster og vrængemasker. Maleren Per Lykt har udført malerierne i Broager, Nordborg og Sottrup, mens et andet værksted har arbejdet med en beslægtet motivverden i Havnbjerg og Oksbøl. Broager Kirkes tidligere Sankt Jørgens Kapel har en senmiddelalderlig billedserie med helgenens historie. I kapellet står også en meterhøj figurgruppe af bemalet træ med ridderhelgenen højt til hest, der overvinder en grøn, fedladen drage.

Gotisk inventar er bevaret i mange af områdets kirker. Hele gotiske fløjaltertavler ses i Hørup, Kegnæs, Ketting, Notmark, Oksbøl og – den fornemste af dem alle – Ulkebøl, hvis detaljerige og velbevarede nederlandske fløjaltertavle er fra ca. 1520. Desuden er der bevaret løse figurer og fløje fra en stor del af kirkerne, enten i kirkerne selv eller på Sønderborg Slot, Museumberg Flensburg eller Nationalmuseet. Gotiske korbuekrucifikser hænger i kirkerne i Egen, Hørup og Ketting, Kværs, Lysabild, Nordborg, Notmark, Rinkenæs Korskirke og Ullerup.

Kirkerne i den efterreformatoriske periode

I Sønderborg Slot findes Danmarks ældst bevarede protestantiske fyrstekapel, som enkedronning Dorothea indrettede 1568‑70. Kapellets stjernehvælv er båret af en stor søjle midt i rummet og har et galleri, hvorfra fyrsten oprindelig overværede gudstjenesten. Kapellet rummer bl.a. en altertavle med malerier af Frans Floris fra ca. 1550‑60, en stendøbefont af Cornelis Floris og et stort stenepitafium opsat kort efter 1586 af hertug Hans den Yngre omkring døren ind til slægtens gravkapel. Hertugen stod også bag byggeriet i 1616 af Kegnæs Kirke i traditionelle kirkeformer men med fladrundbuede renæssancevinduer.

I Gråsten findes et storslået slotskapel fra slutningen af 1600-tallet. Det er indrettet med omløbende, søjlebårne pulpiturer, som dog afbrydes af en herskabsstol over indgangsdøren og deroverfor en prædikestol. På de rige stuklofter ses Bebudelsen, Den treenige Gud og Dommedag, og pulpiturernes underside og loft er prydet med malerier af bibelske scener. Også Augustenborg Slot har egen kirke fra 1770‑76: Det lyse rum har tøndehvælvetmidtskib og sideskibe i to etager, prædikestolsalter og orgel i øst samt en herskabsstol i vest. Mere beskeden er kirken i Ketting, hvis langhusbygning fra 1773 afløste en middelalderkirke, hvoraf kun tårnet blev bevaret. I Broagers hvælv er der et fint eksempel på efterreformatorisk kalkmaleri, hvor Ambrosius Maler i 1587 malede Kristus og evangelisterne omgivet af renæssanceornamenter. Også Ulkebøls træloft har fornemme malerier fra 1762, der forestiller Kristus som verdens dommer.

En stor renæssancealtertavle fra 1618 ses i Sønderborg Sankt Marie Kirke, og en bruskbarok altertavle fra 1655 findes i Nordborg. Men området udmærker sig især ved sine mange altertavler i akantusbarok eller rokoko fra 1700-tallet. Blandt disse kan nævnes Asserballe, Broager (hvor tavlen dog siden 1998 er flyttet væk fra koret), Hørup (en opdatering af en middelaldertavle), Kegnæs, Sottrup, Tandslet og Ullerup. Der er prædikestole fra 1500-tallet med relieffer mellem udskårne søjler eller hjørnehermer (firkantede søjler med hovedet af guden Hermes øverst) i festlig formgivning i Hørup, Ketting, Notmark, Tandslet og Ullerup. I Egen og Sønderborg Sankt Marie er der prædikestole af Hinrick Ringerinck fra ca. år 1600, mens Jørgen Ringnis i 1626 leverede prædikestolen til Nordborg, og Flensborgsnedkeren Claus Gabriel i 1642 prædikestolen til Sottrup. Havnbjerg har en altertavle med maleri af C.W. Eckersberg fra 1831.

Blandt gravminderne må fremhæves et monument af hvid kalksten i Notmark over Thomas Sture og Beate Ahlefeldt, hugget i 1569 af Jacop van der Borch. I Sønderborg Sankt Marie hænger ni epitafier og mindetavler. De enestående kirkestalde af bindingsværk nord for Egen Kirkegård udgør en sjælden kirkelig kulturarv.

I kommunen er der tre kirker fra 1900-tallet. Ældst er Egernsund, der blev bygget i den tyske tid i nygotisk stil efter tegning af Richard Dethlefsen fra Königsberg. Rinkenæs Korskirke fra 1932 er derimod tegnet af Harald Lønborg-Jensen som indbegrebet af en hvidkalket dansk landsbykirke med skib, kor, korsarme og tårn med kamtakker. Christianskirken i Sønderborg er bygget i 1957 af Kaare og Esben Klint af gule teglsten i tydeligt slægtskab med samme arkitektfamilies Grundtvigs Kirke i København.

Af nyere kirkekunst kan fra 1960’-erne nævnes den træskårne alterudsmykning i Svenstrup, lavet af Gunnar Hansen, to glasmalerier i Havnbjerg Kirke fra 1963 af Carl Bjerring og to glasmalerier af Paul Høm i Ullerup Kirkes romanske nordvinduer fra 1969. Adsbøl Kirkes østvindue fik i 1997 et glasmaleri af Martin Qvist visende et brystbillede af Kristus, mens et glasmaleri af Alan Havsteen-Mikkelsen siden 1998 har prydet Broager Kirkes østvindue. Samme år blev der i Nordborg Kirke ophængt en vægudsmykning af Kirsten Brorson med titlen Op al den ting …, som består af ti malerier i korsform. På nordvæggen i Nybøls skib har der siden 2004 hængt et maleri af Viggo Kragh-Hansen, hvis motiv er en skare foran den korsfæstede Jesus. Til Christianskirken udførte Arne Haugen Sørensen i 2007 tre samhørende altermalerier og et supplerende maleri i samme stil til nordvæggen. På Svenstrup Kirkes nordvæg ophængtes i 2009 et nidelt, symbolladet maleri af Gitte Buch, og i 2011 kunne Sønderborg Sankt Marie indvie to glasmalerier i korvinduerne på hver side af altertavlen, udført af Per Kirkeby.

Ødekirker

Den middelalderlige sognekirke i Sønderborg, Sankt Nikolaj, blev nedlagt kort efter Reformationen og omtales i 1567 som forsvunden. Altre i kirken var viet til apostlen Paulus, Sankt Peter, Sankt Erasmus og Sankt Gertrud. Der er fundet fundamenter og grave lidt øst for Sønderborg Slot, som sandsynligvis har haft sin egen kirke, inden den nuværende kom til. Den lå muligvis i slottets vestfløj.

Et par mulige, men ellers ukendte ødekirker, er omtalt i 1500-talskilder. En liste fra perioden 1518‑22 over landsherrens patronatskirker rummer kirkenavnet Nhor, men da Egen Kirke mangler, kan der være tale om den. Biskop Jacob Madsens visitatsbog fra 1588 omtaler en ekstra kirke under Als Sønder Herred: Ethende. Navnet kunne minde om Egen, men den er korrekt nævnt under Nørre Herred.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Sønderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker