Kirker i Silkeborg Kommune

De fleste romanske kirker havde i deres ældste skikkelse kor og skib af granitkvadre. Det gælder kirkerne i Balle, Dallerup, Funder, Gødvad, Kragelund, Lemming, Levring, Sejling, Serup, Sinding, Sjørslev, Skannerup, Skorup, Svostrup, Them, Thorning, Vinderslev og Vium. Vinderslev Kirke har desuden haft et vestparti med forhal. Kirkerne i Linå og Grønbæk har foruden kor og skib også apsis af kvadre, særlig rigt udformet i Grønbæk med fire frisøjler og arkader. Krumhuggede kvadre vidner om, at også Skannerup og Gjern har haft apsis. Kor og skib i Bryrup, Gjern og Vinding er af marksten med jernal, mens Vrads Kirke er bygget af marksten iblandet tegl. Hinge Kirke fra perioden 1200‑50 har kor og skib af tegl.

Flere af de romanske kirker har søjleportaler. Gjern Kirke har som den eneste kirke i Danmark tre søjleportaler, alle med to frisøjler og korsmærket tympanonfelt. I Linå har både nordportalen og den oprindelige syd-, nu vestportal, to halvsøjler og inderst fire frisøjler med kapitæler og baser, der er udsmykket med 31 relieffer af geometriske mønstre, planter og dyr. Serup Kirkes syd-, nu vestportal, har fire frisøjler og inderst to halvsøjler og relieffer i kapitæler og baser. Kragelunds nord- og sydportal har hver fire halvsøjler samt relieffer, bl.a. to drager, der bider i et kors ved sydportalen. På undersiden af sydportalens tympanon står med runer: »Æse bød, Vagn ristede«. Samme stenhugger har udført de to portaler med hver fire halvsøjler i Funder, hvor der ved sydportalen læses navnet »Niklas« med runer. Balles sydportal har fire halvsøjler og en tympanon med et fletkors mellem fugle, mens der ved nordportalen i Sinding under den korsfæstede Kristus er et unikt relief af to mænd med nøgler, formentlig de to kirkeværger. Over Dallerups syddør ses Kristus mellem to præster med lys, røgelseskar, kors og bog som en spejling af kirkens messe.

Fornem granitskulptur ses bl.a. på kragbånd i korbuer flere steder, såsom svungne bladranker i Svostrup og Gødvad, to modstillede løver i Kragelund og et mandshoved, som tungekysser en drage, der fastholdes af en menneskehånd med et greb i dens hale i Grønbæk. Som den flotteste blandt mange fine granitdøbefonte må fremhæves Sjørslev Kirkes, hvis to par slanke dobbeltløver har elegant snoede manker og nogle vældige haleduske over ryggene, mens deres kroppe mødes parvis i et fælles skægget mandsansigt med midterskilning. På Vinderslev Kirkegård findes en romansk gravsten med relieffer af en håndværker med murer- og smedeværktøj, kirkeklokke og kvaderstensmur. Formentlig er det kirkens bygmester. Grønbæk Kirke har kalkmalerier i apsis fra perioden 1225‑50 med et majestasmotiv, helgener og evangelistsymboler malet på en blå og grøn bund.

Den gotiske kirke i Tvilum har udgjort nordfløjen i augustinerklosteret Tvilum Kloster.

Bygningsmæssigt forblev de romanske middelalderkirker ret uændrede i gotisk tid. De fleste fik et våbenhus, og mange fik indbygget krydshvælv, men et gotisk tårn findes kun ved følgende otte kirker: Balle, Grønbæk, Gødvad, Sejling, Sinding, Sjørslev, Them og Vium. Bryrup og Vinding Kirker har ribbeudsmykninger fra årene 1500‑20 af den såkaldte Liljemester, udført ved hvælvslagningen. I Balle daterer korhvælvets ornamentale kalkmalerier sig selv til d. 28. august 1494.

Af inventar må fremhæves relieffer fra en engelsk alabast-altertavle i Thorning Kirke. I kirkerummet findes også et kirkeskib skåret af landevejsridderen Anders Braad Jensen under dennes ophold i Kjellerup Arrest. Den sengotiske fløjaltertavle i Tvilum med en høj baldakin har et relief af Gud Fader, der med engle ved sin side fremviser sin martrede søn, flankeret af Maria og Johannes. I fløjene og fodstykke står udskårne apostle og helgener. Fra en anden tavle stammer fodstykkets pietà-scene.

En gravsten fra Hinge Kirke bærer indskriften, at reformatoren Hans Tausen prædikede fra denne sten i Viborg i 1528 (originalen på Viborg Museum). Som vanligt fik kirkerne efter Reformationen gradvis nyt inventar, fortrinsvis i form af stoleværk og prædikestole, oftest af lokale mestre som Jesper Maler fra Linå, der omkring 1610‑20 lavede ret enkle altertavler og/eller prædikestole til Dallerup, Linå og Gjern Kirker. Them Kirkes stolegavle fra 1585 bærer navnene på sogneboerne. Vrads, Skorup og Funder Kirker har altertavler skåret af Jens Mortensen, der var skænket 1654‑55 af lensmanden i Silkeborg, Mogens Høeg. Vinderslev Kirkes korhvælv har kalkmalede bladranker, hvori der bl.a. ses en kortspillende adelskvinde. Malerierne er sikkert bestilt af Karen Krabbe i 1564 samtidig med kirkens kombinerede altertavle og epitafium over hendes afdøde mand Niels Skeel (nu ophængt i skibet).

I Vium Kirke hænger et for egnen usædvanligt pietistisk maleri fra 1737, Passionsviseren. Fra Jesus på korset skinner solstråler hen på et skriftbånd med dagens klokkeslæt for at mane til daglig meditation over Jesu lidelse og død. 1700-tallet har i det hele taget sat et kraftigt aftryk. Det gælder ikke mindst Sjørslev Kirke, der bl.a. fik en overdådig rokokoprædikestol i 1770, og hvis ydre blev totalt ombygget i årene 1768‑72. Også andre kirker blev renoveret eller fik et tårn. Det gælder kirkerne i Balle, Hinge, Lemming, Linå, Sejling (ombygning), Serup, Svostrup og Thorning.

Den næste bølge af byggeri fulgte i slutningen af 1800-tallet. I 1872 ødelagde lynet den middelalderlige Hørup Kirke, hvis sten blev genbrugt i en granitkvaderkirke fra 1874, tegnet af Frits Uldall. Siden fulgte i perioden 1876‑1935 landkirker i Voel, Brande, Grathe og Ans. I 1877 fik Silkeborg sin første kirke, en rød korskirke med H.S. Sibbern som arkitekt.

Alderslyst Kirke fra 1929 ved Edvard Jensen blev renoveret 1975‑77 af Viggo Hardie-Fischer og fik glasmalerier af Sven Havsteen-Mikkelsen. Hardie-Fischer byggede også den Kaare Klint-inspirerede centralkirke Mariehøj Kirke i 1958. Kirken i Sejs-Svejbæk fra 1989 af Niels Frithiof Truelsen har tre skråtage til ovenlys og en altervæg med porcelænsmalerier af Mogens Andersen. Virklund Kirke fra 1994 af Inger og Johannes Exner er en mangekantet bygning med blytag, mens kirken i Hvinningdal er en midlertidig træbygning fra 1995. I 2010 blev den fjerde længe ved sognegården i Dybkær indviet til kirke. Den er tegnet af Regnbuen Arkitekter (nu RUBOW arkitekter) som et rødt hus med treskibet, hvidt indre. Døbefonten er tegnet af Jette Vohlert.

Blandt nyere kirkekunst i de ældre kirker kan nævnes prædikestolen i Tvilum med malerier fra 1956 af Ingolf Røjbæk, som i 1962 også udførte altermalerier til Vinding Kirke. Altertavlen i Balle har relieffer af Gunnar Hansen fra 1957. Kragelund Kirke har alterrelief af støbejern, lavet af Erik Heide i 1966. Samme kunstner står bag en skulpturpark omkring Alderslyst Kirke, og i 2013 udformede han et alterparti til Them Kirke med en armløs sengotisk Kristusfigur foran en gylden plade. Thorning Kirke fik i 1998 et alterbillede af Sven Havsteen-Mikkelsen, som også i 1986 leverede glasmalerier til Dallerup Kirke. Peter Brandes står bag et seksdelt altermaleri i Sejling Kirke i 1998 med Korsfæstelsen og Opstandelsen som motiv. Samme kunstner udformede i 2017 et nyt knæfald og alterbord til Silkeborg Kirke. Maja Lisa Engelhardt malede i 2005 et udgangsmaleri til Skannerup Kirke af den opstandne Kristus. Endelig udførte Thomas Kluge et alterbillede af Fodvasken til Linå Kirke i 2015.

I Silkeborg Kommunes område er der et større eller mindre kendskab til ti ødekirker på landet og et øde borgkapel foruden klostrene. Tre af de ti ødekirker er ikke omtalt i skriftlige kilder og må formodes nedlagt i middelalderen. I Virklund i Them Sogn og Kapelhøj i Svostrup Sogn vides kirkerne at have været opført af hhv. jernal og granitkvadre, mens der fra Stenholt i Kragelund Sogn kendes begravelser. Endnu tre ødekirker i Them Sogn omtales ikke ved landehjælpen 1524‑26 (en landsdækkende pengeskat betalt af kirkerne) eller klokkeskatten 1528‑29 (en landsdækkende indsamling af overskydende kirkeklokker til brug for kanonstøbning) og må være nedlagt i middelalderen.

Salten og Tømmerby Sogne er nævnt i et skødebrev fra 1407, mens Brande i 1592 omtales som et øde kirkested og formentlig var nedlagt som sognekirke i 1438, da Sepstrup henførtes til Them Sogn. Tømmerby og Brande var kvaderkirker, mens Saltens byggemateriale ikke kendes. Endnu en kirke, der heller ikke er nævnt i 1520’ernes lister, er kvaderkirken Grå Kapel eller Grathe Kirke, som den blev kaldt i 1200-tallet i Rydårbogen. Her blev kong Svend angivelig begravet efter slaget på Grathe Hede i 1157, og nylige udgravninger har afsløret en kirkebygning og en kirkegård ligesom almindelige sognekirker. Også den må være nedlagt i det mindste som sognekirke før Reformationen.

Lige efter Reformationen, men før 1555, nedlagdes Bjarup Kirke, der menes bygget af kvadre. En nogenlunde samtidig ødelæggelse må have ramt Tvilum Ladegårds Kirke, hvorfra der kendes byggesten af granit med fine relieffer. I 1558 var det kvaderkirken i Ungstrup, der blev nedlagt, og sognet henvistes til Thorning Kirke.

Eksistensen af et borgkapel på Silkeborg Slot antydes af omtaler i hhv. 1588 og 1611 af katolsk messeudstyr, der sandsynligvis stammede fra slottets tid som katolsk bispeborg.

Læs mere om kultur i Silkeborg Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Silkeborg Kommune
• Religion og trossamfund i Silkeborg Kommune
• Præstegårde i Silkeborg Kommune
• Kirkegårde i Silkeborg Kommune
• Herregårde og voldsteder i Silkeborg Kommune
• Sminge Kloster
• Tvilum Kloster
• Alling Kloster

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker